Dayz Resorts

1.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen og André Laursen
Bogmærk eller del
 

På jagt efter de fem store i Krüger National Park, Sydafrika

Køreturen fra vores Bush Camp på Idube River Lodge til indgangen ved Orpen Gate i Krüger National Park er ikke særlig lang - en lille times tid.

Impala

Impala


Impalaer over alt

I Orpen Gate købes entrebilletter til Krüger National Park og  her kan vi få en bog med kort over nationalparken, der også indeholder en oversigt over de fleste dyr, vi har mulighed for at støde på.  

Vores ranger kører i den forreste bil og er eminent til at spotte dyr undervejs. Vi kører bagerst og følger med i hvad der sker.

Det er naturligvis spændende om det skulle lykkes at se nogle af de såkaldte Big Five - De Fem Store; elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard. Når man at se blot tre af disse dyr på en enkelt safaritur, kan det betegnes som en succes. Men på safari ved man aldrig, hvad der hænder. Det er det, der gør safariture spændende.

Vi følger den asfalterede vej et stykke ind i parken, der også har en del jordveje som det er tilladt at køre på. Derimod er det ikke tilladt at køre væk fra vejene og ind i bushen, som man kan f.eks. på en gamedrive i private reservater.

Så i Krüger ser vi det, vi møder på vejen. Og man kan være heldig. Det fortælles, at det kun er et par uger siden, at en flok løver havde nedlagt en ung giraf lige i vejkanten og at det både var et dramatisk og spændende syn, at se løveflokken ved ”the feast”. Hunløver og unger røde i hovedet af at slikke blod.

Da vi passerer stedet, ligger der endnu nogle få knogler tilbage som vidnesbyrd om dette drama. Vor opmærksomhed skærpes og vi holder udkig efter løverne ...

De første dyr vi møder er imidlertid en gruppe impalaer. Impalaen er en smuk, mellemstor antilope, hvor kun hannerne bærer horn, smukt lyreformede. Samtidig er de et væsentligt led i fødekæden, da rovdyrene elsker impalakød. Vi ser dem flere steder rundt omkring i parken og finder dem efterhånden uinteressante - så mange er de!

Ikke langt fra impalaerne lusker en enlig sjakal hjemad efter nattens plyndringstogt. Sjakalen har det med at tiltuske sig en godbid fra andre rovdyrs bytte, men er også selv en fremragende jæger.

Leopard passerer vejen

Leopard passerer vejen
Fotograf: André Laursen


Den sjældne leopard

Vi drejer fra asfaltvejen og kører lidt op ad en jordvej, hvor der holder et par biler. De må have set noget. Lynhurtigt går kommunikationen fra bil til bil.

Der er spottet en leopard ca. 20 meter inde i bushen. Jeg når lige at se det øverste af ryggen, inden den forsvinder i det høje græs. Den har retning mod asfaltvejen, vi lige er kommet fra og vi får vendt bilerne og kører tilbage til vejen og venter i håb om at den vil krydse vejen og vi derved får mulighed for at se dette sjældne dyr.

Leopardens natur er således, at den ofte går meget målrettet - dvs. holder sin ganglinie - så der er stor mulighed for at den på et tidspunkt vil krydse vejen, hvis den ikke bliver forstyrret undervejs.

To af de andre biler holder allerede på. Vi, der ligger bagerst, er kommet lidt for tæt på de foran holdende, hvilket mindsker udsynet. Vi venter og spejder. Måske har den skiftet retning alligevel? Der går et par minutter.

- Der er den, råber jeg, idet jeg mellem den foran holdende bil og grøftekanten kan se, at leoparden er ved at krydse vejen. Jeg ser den igen et par sekunder efter forsvinde i græsset på den anden side af vejen. Ærgerligt, at udsynet fra den bagerste bil ikke var bedre, men heldigvis sidder vore rejsekammerater i en af de forreste biler og får ”skudt” leoparden.

Vi har set den første af The Big Five - endda den mest sjældne og allerede efter mindre end 15 minutter i parken.

Safariture er uforudsigelige!

Den afrikanske elefant

Den afrikanske elefant


Et dyr på seks tons

Vi fortsætter mod Satara, hvor en gnu (blue wildebeest) pludselig springer over vejen lige foran bilen. Der kan når som helst løbe vilde dyr som f.eks. zebra, impalaer og sågar næsehorn lige ud foran bilerne, og det vil bestemt ikke være sjovt at ramle ind i et tonstungt næsehorn! Derfor er der også hastighedsbegrænsninger overalt i parken.

Før Satara drejer vi ind på en jordvej og kører mod nord. Oppe ved rundkørslen Timbavati er et af de få udkigspunkter, hvor det er tilladt at stå ud af bilerne. Det må man naturligvis ikke andre steder i parken. Et uset rovdyr kan ligge på lur i græsset ganske få meter bag dig - og det kan have katastrofale følger.

På den lille P-plads har vi et fint overblik over terrænet med den sydafrikanske bush. Mellem benene på os løber en gråbrun sporehøne, næsten tam som om den er vant til at blive fodret? Måske fik vi forstyrret den i at spise en smuk larve, der bugter sig hen over en sten? Nej, den er giftig og den skal ingen vist røre, får vi forklaret. Sporehønen forsvinder snart ned ad skråningen.

Længere nordpå ser vit vores første elefant. Verdens største landpattedyr, der kan veje mere end seks tons. Det er den anden af The Big Five, og elefanten er den af The Big Five, man hyppigst støder på. Den er enlig og sikkert en han.

Hunnerne og ungerne holder sammen styret af en dominerende førerhun, der har erfaring og som kan føre flokken fra fourageringsstederne til vandhullerne.

To elefanter skubber til hinanden

To elefanter skubber til hinanden


Giganternes kamp

Vi stopper, da vi ser en anden, enlig elefant lidt inde i det friske, grønne forårsgræs. Den har fundet sig en dejlig plet med nye blade på de buske og træer, der omkranser stedet og har bestemt ikke i sinde at dele dette med andre.

Da en anden elefant går langsomt frem mod den første, går denne straks går mod den indtrængende med løftet snabel.

I stedet for at tage flugten, støder elefanterne sammen og får skubbet hinanden lidt frem og tilbage.

Der er ingen lyde at høre. Måske brummer de så dyb, at det menneskelige øre ikke kan opfatte det. Men slås det kan de.
Det er dog ikke voldsomt og det er ikke meningen, at nogen skal skade hinanden.

Den første elefant viser sig at være stærkest og efter nogle minutter indser den indtrængende, at det er bedst at fortrække og den går langsomt fra stedet.

Kafferbøflerne ligger næsten skjult i græsset

Kafferbøflerne ligger næsten skjult i græsset


Kafferbøfler

Ikke langt fra elefantkrigen ser vi en gruppe bøfler ligge dovent inde i græsset og tygge drøv.

Bøflen er Afrikas eneste art vildkvæg og ses næsten altid i grupper fra 6-8 stykker til flere hundrede dyr i samme gruppe.

Bøflen er et yndet jagtbytte for jægere, men også for rovdyr. Det er imidlertid altid forbundet med stor fare at jage en bøffel, hvor gruppen ikke går af vejen for at hjælpe den angrebne, og de sylespidse horn har f.eks. løverne stor respekt for.

En enlig tyr kan fra at være et fredeligt dyr at se på, pludselig blive en rasende tornado. En bøffeljæger, der kun sårer bøflen ved første skud, har som regel kun en mulighed for at overleve en rasende tyrs angreb. Det næste skud!

Bøflen er ikke usædvanlig at møde og nu har vi set nummer tre af The Big Five. Succesen er hjemme.

En stor gammel løve inde i bushen

En stor gammel løve inde i bushen


Dyrenes konge

Bilen foran os stopper pludselig og vender, uden vi får noget at vide. De kører et stykke tilbage og vi følger med.

En af vore rejsefæller har spottet en gul-brun bunke nogle hundrede meter ude på en åben slette. Da vi når de andre, får vi spurgt hvad de spejder efter. - En gigantisk og ekstrem flot hanløve, kommer svaret prompte, og vi får kørt bilen i position, så vi alle kan spejde efter rovdyret.

Men med det blotte øje er det svært. Kikkerten kommer frem. Jo, langt derinde ligger en bylt. Løven har bemærket, at vi holder og interesserer os for den. Pludselig rejser den sig og spejder ud mod os. Nu kan den "skydes" og vi har set nummer fire af The Big Five.

Når en hanløve ses alene, er det fordi den er blevet udstødt af flokken, den er vokset op i. Normalt holder hanløverne (brødrene) sammen de første år efter at have forladt gruppen, men når de selv skal til at danne gruppe, forlader de hinanden, da de nu er blevet rivaler.

Denne flotte hanløve er parat til at trænge ind i en gruppe og bekæmpe den dominerende han og selv overtage alle løvinderne. Sker det, vil han dræbe alle unger vi flokken og parre sig med løvinderne for at få sine egne gener ført videre.

- Nu vil vi se løver tæt på, forlanger vi, mens  vi fortsætter nordover. - Vent og se, lyder svaret, måske ser vi dem her i Krüger, men jeg garanterer, at løver får I altid at se, når I er på tur hos os i Idube River Lodge.

Olifants River set fra Olifants Camp i Kruger National Park

Olifants River set fra Olifants Camp i Kruger National Park


Olifants River

Vi krydser floden Olifants og får lejlighed til at strække benene midt ude på broen. Her er udsigt til en gruppe flodheste med unger, der går og græsser langt ude på en ø mellem vandløbene. Det er lidt usædvanligt at se flodheste græsse om dagen. Det gør de normalt om natten og opholder sig så i det kølige vand i løbet af dagen.

Næsten inde under broen ses en nilkrokodille ligge bomstille på de nøgne klipper. Den forsøger at ”hive” lidt varme ud af omgivelserne, mens den ligger der. Men tro ikke at den sover. Enhver der kommer tæt nok på, vil få dens kraftfulde kæber at føle. Og det går lynhurtigt, men vi kan i sikker afstand betragte dette store kryb.

På et højdedrag ligger en af de flere camps, hvor man kan bo inde i Krüger National Park, men stedet er også et meget yndet udflugtsmål. Her er cafeteria, toiletter, souvenirbutik men bedst af alt - en af nationalparkens smukkeste udsigtspunkter.

Fra Olifants Camp kan vi skue ud over floden, der snor sig dybt under os. På grund af den manglende regn, er floden noget lavvandet, men der er vand - og dermed dyr. Igen ser vi flodheste og på den anden side af floden ses giraffer.

En skygge svæver tæt hen over hovedet på mig og jeg når lige at se op i bugen på en grib, inden den med sit enorme vingefang glider ud over Olifants. Den vender og kommer tilbage. Gribben bruger vindens opdrift til at svæve lydløst på kanten af højdedraget, medens den spejder efter bytte. Det giver os en glimrende chance til at ”skyde” denne prægtige fugl.

Det er frokosttid og i cafeteriaet står den på buffet. Nogle handler i souvenirbutikken, andre går en tur i campen og andre kan ikke få nok af den prægtige udsigt.

En stor elefant kommer tæt på....

En stor elefant kommer tæt på....


Nærkontakt

Turen fortsætter sydover ad Old Main Road og vi møder igen flere dyr. Vi ser skyggen af en elefant lidt inde i bushen. Den vælter med lethed de træer og buske, der står i vejen for den og pludselig er den på vej lige ud mod os.

chaufføren sidder med foden på speederen parat til at flytte bilen i en hast, hvis elefanten skulle blive arrig.

Men den kigger lidt på os, som var den vant til nysgerrige blikke, inden den lunter ned ad vejen i den modsatte retning af os.

Det var tæt på, er vi nogle, der tænker!

Plettede hyæner

Plettede hyæner


Et yndigt kuld

En plettet hyæne går over vejen og ind i græsset, hvor den forsvinder. Det er et dyr jeg aldrig har brudt mig om, da den er lumsk og tyvagtig. Den stjæler ofte et nedlagt bytte, men kan også godt selv jage, hvilket sker i flok. Og så har hyænen det mest kraftfulde bid på flere tons og kan kvase selv de stærkeste knogler mellem sine kæber.

Men mit syn på dette ”ulækre” dyr stilles alligevel på prøve, da vi senere holder bilen ind til siden, hvor en hyænefamilie har slået sig ned i vejkanten.

Det er en gruppe på fire medlemmer, der ligger som en bylt oven i hinanden og styrker familiebåndet. Et hoved af en lille unge stikker nysgerrigt frem.

Vi holder ganske tæt på og hyænerne omgrupperer sig, men ligger stadig meget tæt. En af de voksne, mener at skulle irettesætte en af ungerne og napper den i øret. Så får unge lov til at være unge, for den voksne går lidt væk fra de andre i gruppen og ser efter om de øvrige følger med. Det gør de ikke. De ligger faktisk godt her - som de bedste fotomodeller - og lader sig sløvt beskue af os.

Dyrebørn er bare herlige - selv hyæner.

Den almindelige næsehornsfugl

Den almindelige næsehornsfugl


Satara Camp

På vejen sydover møder vi flere dyr herunder en kæmpeflok bøfler, men også bavianer, antiloper af forskellig slags og marabou-storke ser vi.

Inde på Satara Camp kan vi igen få rørt benene og i den skønne have bag restauranten kan vi nyde fuglelivet. Her er væverfugle, sort ibis, hærfugl og ikke mindst en næsten tam næsehornsfugl. Den tiltrækkes af mennesker, der lader lidt mad falde af til den! Da jeg sætter mig på bænken, kommer den hen for at tigge. Men forgæves! Jeg fodrer ikke vilde dyr.

Det er blevet eftermiddag og vi skal hjemefter. Alle synes godt tilfredse med, at det i dag lykkes at møde hele fire af The Big Five.

Men at vi er begyndt hjemturen, betyder ikke, at oplevelsernes tid er forbi. På vej mod Orpen Gate ser vi kudu - den smukkeste af alle antiloperne, synes jeg - og ved søen Nsemani Dam får vi et glimt af flodheste.

Et dyr forsvinder i bushen

Et dyr forsvinder i bushen
Fotograf: André Laursen


En grå sten eller ...

Bilens foran os sagtner farten og kører ganske langsomt ind langs vejsiden - Næsehorn?

Alle spejder vi ind i krattet. Er det noget, der bevæger sig derinde? Vi ser intet. Er der overhovedet noget? Er det ikke bare en grå sten, man har set?

Vi kører lidt frem og  får et stort smil: Den er hjemme. Vi har den i kassen ...

Selv om vi i bageste bil ikke ser næsehornet helt tydeligt, bliver det alligevel til nummer fem af The Big Five.

En helt usædvanlig oplevelse på en enkelt safaritur.

Bavian

Bavian


Bavianer

Farten på bilerne sættes op. Nu har vi vist set det meste. Men vi får kun kørt nogle få km. før der er en trafikprop foran os.

Tre biler holder allerede og vi bremser op for at se, hvad årsagen er. Det mest usandsynlige er ved at ske. Ude på vejen kommer en leopard gående direkte mod bilerne.

Den vil højst sandsynligt spadsere lige mellem de holdende biler, da leoparder normalt holder sin linie.

Da leoparden, et rigtigt flot og stort eksemplar, er ganske få meter fra de forreste biler, er der en febrilsk chauffør, der flytter sin bil for at komme i bedre fotoposition, desværre med resultat, at det forstyrre leopardens gang og den spadserer ind i bushen og forsvinder.

Havde alle forholdt sig helt rolige og var bilernes motorer slået fra, havde vi haft muligheden for en helt enestående oplevelse.

Men alligevel - vi har set ikke mindre end to forskellige leoparder i dag. Man tror det er løgn!

Skumringen er kommet ind over os, da vi nærmere os Orpen Gate og ser en gruppe bavianer i vejkanten.

De lader sig ikke forstyrre af at vi holder bilerne stille og betragter dem. Andre steder har bavianerne for vane at springe væk, når man vil betragte dem.

Det bliver til et kort ophold, for vi skal være ude af parken inden solnedgang.

Så er der buffet

Så er der buffet


På Idube River Lodge

Da vi senere på aftenen mødes i baren før middagen på Idube River Lodge for at udveksle fotos og fremvise beviser, falder snakken på andre grupperinger af dyr.

Vi har hørt det meste om The Big Five. - Men kender I The Small Five? bliver der spurgt.Det er små dyr, der i deres navn alle bærer et af The Big Five's navne:

1. Elefantmus, en lille mus med en snabel.

2. Myreløve, et insekt, der lever i et lille krater i sandet jord. Når et bytte kommer ned i krateret, sprøjter myreløven sand op på det indtil det havner i bunden af krateret, hvor en glubsk mund venter ofret.

3. Næsehornsbille.

4. Bøffelvæver, en stor, sort væverfugl med rødt næb.

5. Leopardskildpadde.

Vi afbrydes af tjeneren, som beder os gå frem til bomaen, hvor middagen denne aften serveres.

Vejret er blevet helt fint og i den sydafrikanske bush kan vi nyde endnu en middag i skæret fra fakler og levende lys, mens bålets gløder kaster sin strålevarme mod os.

Din rejseskribent ved den

Din rejseskribent ved den "tamme" næsehornsfugl i Satara Camp


Torre La Sal
Subaru
Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
Primo Tours
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt