La Quercia

30.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Safari på Serengeti, Tanzania

Vi ligger godt i vores telte, der er stillet i en halvcirkel omkring de brændende petroleumslamper. Klokken er omkring 1 om natten og der lyder et hult brøl fra en løve i det fjerne. Et øjeblik efter besvares brølet af en anden løve. Men denne gang lyder det temmelig tæt på!

På camping i Serengeti

På camping i Serengeti


Camping på Serengeti

Jeg som altid skal ud midt på natten, har pludselig fået ”selskabsblære”. Så lyder den hæse vrinsken fra en nervøs zebra’s dødskamp og jeg hører flokkens hove i jorden, da de løber for livet. Nu bliver der fred. Løvernes jagt er forbi for denne gang - men ud skal jeg ikke i nat!

Vi befinder os på den offentlige campingplads ved Seronera, der ligger midt i Serengeti nationalparken.

Det er nu ikke nogen helt normal campingplads efter europæiske forhold. Der er f.eks. ingen indhegning og den lille lysning på sletten er omgivet af krat - ca. 10-15 meter fra vore telte. Toiletterne (fire huller i jorden under et fælles tag) er placeret i den anden side af lysningen ca. 30 meter fra vores telte.

Vi havde fået at vide, at det var ok ikke at gå derover i nat, men lade vandet lige uden for teltene. Der er jo ingen lys (udover petroleumslamperne og vore medbragte lomme-lygter!). To meter fra toiletterne havde elefanten lagt sine kager. Tænk at møde ham der!

”Kantinen” er en samling borde, hvor vores medbragte taburetter kan placeres og som er indhegnet med hønsenet. Det holder bl.a. bavianerne, der går frit rundt i lejren, ude. ”Køkkenet” består stort set af en bålplads, hvor vores kokke tilbereder maden, medens de forsøger at holde de farvestrålende - men evigt sultne - glansstære på afstand.

En løve flok

En løve flok


På safari

Vi er tidligt oppe, da vi i dag skal på tre safariture. Første tur starter kl. 6 og umiddelbart efter at vi har forladt campen i vore jeeps, ser vi en hanløve luske bort i krattet - mindre end 100 meter fra lejren!

Der går ikke lang tid før vores dygtige chauffør kan se det, vi ikke kan - og kører derhen.

En bevægelse i græsset, en tot der stikker op. Jo, det er en løvefamilie med nogle unger, der er på morgentur.

Fantastisk at kunne komme så tæt på - mindre end to meter. Løverne er ikke bange for dette hvide monstrum af en jeep og spises kan den jo heller ikke. (Det skulle lige være indmaden - men vi har fået streng ordre på ikke at forlade jeepen).

En stor og nervøs flok zebraer

En stor og nervøs flok zebraer


En nervøs flok zebraer

Vi kører videre og ser zebraer ved vandhullet. De er derimod meget nervøse og sætter i galop, da vi nærmer os. Fantastisk at se hvor hurtigt en kæmpeflok reagerer.

Topi hvis skind er i gyldne nuancer

Topi hvis skind er i gyldne nuancer


Mødet med topien

Ude på sletten står en topi som forstenet. Den rører sig ikke ud af stedet, da vi nærmer os.

Vi kan tydeligt se de fantastiske farver i dens pels. Men den er optaget af ét eller andet og et øjeblik efter får vi svaret.

Et par løver har fået færden af topien og sniger sig ind på den. Det er det, den kan mærke!

Elefanten vifter med ørerne

Elefanten vifter med ørerne


Dagens øvrige safarier

Efter morgenmaden starter anden safari og vi støder straks på elefanter. Disse vældige dyr holder sig på en vis afstand af os og da vi kører nærmere, vender de sig mod os for at fortælle, at vi ikke skal komme tættere på.

Vores chauffør respekterer klogelig advarselssignalerne.

Så møder vi atter masser af gnuer. Disse mægtige flokke vandrer rundt på sletterne helt op til Kenya og flytter sig i takt med, at det friske græs kommer frem.

Her er giraffer - dem har vi endnu ikke set mange af. Hvor ser det elegant ud, når de bevæger sig.

Dagens sidste tur starter efter frokost og nu vil vi godt se flere rovdyr! Men det er svært.

Alligevel lykkes det for vore chauffør at spotte en gepard. Den ligger nede bag en busk og vi får et kort glimt af den, da den lusker bort. Spændende er det.

Medens vi kører rundt på sletten spejder vi i træerne efter en nedhængende hale - ofte lægger leoparden sig oppe i træet - og så er den let at få øje på. Men vi ser ingen.

På vejen hjem støder vi på de andre jeeps, der holder i vejkanten. Har de mon set noget interessant? Jo, de har set en leopard nede bag busken der! -Hvilken busk, her er jo fyldt med buske?

Vi koncentrerer os om den lysegrønne, der ca. 30 meter inde i buskadset. Noget bevæger sig. -Kan i ikke se ørerne? - Hvad er det for en busk?

Efter et kvarter opgiver vi. Jeg tror vi spottede den forkerte busk. De fleste af os så kun busken!

Men i vandhullet boltrer flodhestene sig - et af de farligste dyr i Afrika!

Geparden lusker væk fra sit nytte

Geparden lusker væk fra sit nytte


Gepard med gazelle

Næste dag forlader vi Serengeti. Vores safari er ovre og de to forreste jeeps er kørt i forvejen til det aftalte frokoststed, hvor vi spiser, inden vi besøger en Masai-landsby. Vi kører således sidst og ca. 15 minutter efter de andre.

Pludselig ser vores chauffør noget inde på sletten og bremser op. En gepard har netop nedlagt en thomsons-gazelle og skal i gang med at fortære den.

Langsomt kører vi nærmere. Standser og betragter dette prægtige dyr med dets bytte. Den ser op og overvejer situationen. Vores chauffør vil tættere på, så vi kan få de helt rigtige fotos uden modlys.

Men da han kører nærmere, rejser geparden sig op og med en dyb snerren lusker den bort fra sit bytte.

-Den skal nok komme tilbage, forsikrer chaufføren os, da vi igen sætter efter de andre.

Frokost på savannen

Frokost på savannen


De tror os ikke

Under frokosten har de andre svært ved at tro på vores historie. At vi skulle være så heldige, at se et rovdyr ved sit bytte!

En gru foran en masai med sin gedeflok i krateret

En gru foran en masai med sin gedeflok i krateret


Ngorongoro-krateret - Edens have

Dagen før vi kom til Serengeti var vi kørt op fra Rift Vally på siden af krateret til Ngorongoro. Herfra i ca. 2.400 meters højde over havet havde vi en flot udsigt over krateret med søen nede i bunden.

På vejen ned i krateret så vi masaier, der drev deres kvæg ned til vanding. Masaierne må ikke bo i nationalparken, men har ret til at drive deres kvæg hen til vandhullerne.

Nede i krateret så vi gnuer, zebraer, gazeller, hyæner, løver, elefanter, aber, ja, næsten alle Afrikas vilde dyr.

I denne oase - Edens have - er der plads til alle dyrene. En uforglemmelig oplevelse.

Ved søen er der tusindvis af flamengoer. Et betagende syn.

Masaierne synger og danser

Masaierne synger og danser


Hos masaierne

I masai-landsbyen modtages vi af høvdingen og dennes søn, der taler glimrende engelsk.

Landsbyen er omkranset af tæt buskads for at holde vilde dyr ude. Inden for buskadset står de lerklinede hytter og inderst inde - igen omkranset af et hegn - er pladsen hvor geder og kvæg holdes om natten.

Vi går ind i midten af landsbyen, hvor masaierne synger og danser for os. Deres gevaldige hop, hvor de lander med samlede ben, giver et ordentligt smæld.

Masaier ved nogle spyd

Masaier ved nogle spyd


Masaier med flere koner

Vi bliver inviteret indenfor i en af hytterne og får fortalt lidt om deres liv.

Masaierne kan have flere koner (jo flere geder, des flere koner, des rigere!) - men kun én kone i hver hytte.

Så har man flere koner, skal der bygges flere hytter. Det tager ca. en måned at bygge en hytte - men så holder den også i et par år!

Er der ikke plads til konen i landsbyen, så bor hun blot i en anden landsby i nærheden! Manden går så på skift mellem konerne. Lige lang tid til hver, så er der ingen jalousi!

Vi har hver givet et bidrag 10$for at besøge landsbyen. Pengene gør det muligt for masaierne at give deres børn uddannelse.

Vi besøger skolen, hvor ungerne synger for os. De bedst begavede børn får lov til at læse videre på en større skole. De mindre kloge sættes til at vogte kvæget!

Torre La Sal
Outwell
Tamarit Parc Resort
Primo Tours
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt