Primo Tours

23.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Safari i Queen Elizabeth National Park, Uganda

Det er mørkt, da vi når frem til gaten ind til Queen Elizabeth Nationalpark. Der er ingen vagt ved porten, så hvordan kommer vi ind? Vi vender bilen, men i det samme ses en mørk skikkelse komme ned fra et hus ca. 50 meter fra gaten.

I teltet ved Ishasha Wilderness Camp

I teltet ved Ishasha Wilderness Camp


Mod Ishasha Wilderness Camp

Det er vagten der har hørt os, og efter at chaufføren har forklaret ham hvorfor vi ankomme dette ukristelige tidspunkt, åbner han bommen og vi kan køre videre mod Ishasha Wilderness Camp.

Der er ikke meget at se i billygternes skær, medens vi kører på den et-sporede og noget bumpede grusvej. Foran os i mørket skimtes lysskæret fra endnu et køretøj, som også snor sig gennem det let bakkede landskab. Efter et stykke tid standser den forankørende bil og vi kører frem til den, men kan ikke komme forbi. I lygteskæret kan vi se, at en mand peger på et enormt træ samtidig med at han råber til os: - Lions.

En skarp projektør fra bilen foran rettes mod træet og der oppe på de tykke grene ligger ikke mindre end seks løver. Nogle af de træklatrende løver som Ishasha-regionen er kendt for. Efter sigende er der kun et andet sted i Afrika, at løver klatrer i træer - det er ved Lake Manyara i Tanzania. (Men jeg har nu også set træklatrende løver i Thornybush Private Nature Reserve i Timbavati, Sydafrika).

En af løverne bliver tilsyneladende irriteret af det skarpe projektørlys og rejser sig for at klatre længere op på en anden gren. Desværre er det så mørkt at fotografering er næsten umulig. Men tænk, at det allerførste vi ser i nationalparken netop er disse træklatrende løver!

Et kvarter efter er vi fremme ved Ishasha Wilderness Camp. Et par tjenere kommer løbende til med nogle tændte petrolumslamper og vi bliver bedt om at følge med ud i mørket. Vi kan ikke orientere os, men der er buskads omkrig os og vi føres over en lille bro og kommer ind i selve campen, hvor petroleumslamper giver en ide om stedets indretning.

Der er dækket op under åben himmel og vi bliver straks sat til bords og får severet en vidundelig middag.

Under middagen forklarer tjenerne, at floden - Ntungwe - med flodhestene er lige bag os og at elefanter ofte ses komme ned for at drikke på den anden side af floden. Ja, det er da sket, at både flodheste og elefanter finder vej ind i campen!

Den skal vi lige synke engang og ser os lidt nervøst omkring. Der får jeg øje på en pølseflue, der lander lige ved siden af mig - et ca. 10 cm. stort insekt, der kan minde om en stor kakkelak. Der er flere af dem og gør ikke noget, men kan føles lidt ubehagelge i nærheden, når vi spiser. Bare den ikke lander i maden!

Men det er blevet sent og vi bliver fulgt ned til vore telte af tjenerne. Foran hvert telt brænder en petroleumslampe, men inden for i teltet er der elektrisk lys. Det er store fritstående telte, med to senge. Myggenet er her ikke. Der er et lille forrum, som kan lynes. Bagerst i teltet er der baderum samt et campingtoilet/vaskerum. Væggene kan rulles ned foran mygenettene, men jeg vil have firsk luft ind i teltet, så jeg lader det være. Jeg forsøger at læse lidt i det elektriske lysskær, men snart overvælder trætheden mig og jeg slukker lyset og lytter til nattens lyde, medens jeg slumrer ind.

Flodhestene larmer i floden ved nattetide

Flodhestene larmer i floden ved nattetide


Flodheste på spil

Nede fra floden, ca. 10 meter fra mit telt, lyder en hul gurvlen og jeg er ikke i tvivl om, at det er et par flodheste, der har et indbyrdes problem!

Så er der en tredje flodhest, der svarer og det lyder som om den er lige uden for teltet. Flodheste går på land om natten for at græsse og møder man en - specielt hvis man er mellem den og floden - kan det gå grueligt galt.

Jeg tænder lyset for at se hvad klokken er. 4.10. Jeg slukker igen og spejder ud gennem myggenettet. Går der en flodhest lige uden for mit telt?

Det eneste jeg ser, er de næsten udbrændte petroleumslamper, der hænger ud for hvert telt. Ud skal jeg i alle tilfælde ikke. Foldhesten er det dyr i Afrika, der er årsag til de fleste dødsfald - bortset fra malariamyggen.

Alle lydene fra savannen og bushen holder mig vågen et stykke tid. En hyæne ler langt fra campen og overdøves af frøer og cikader. Natten har været lun og først ved 4-5-tiden bliver det ret så køligt.

Uganda kob

Uganda kob


På safari

Tidligt næste morgen er lyset netop ved at komme frem, da vi går ud til safaribilen og kommer over den lille bro, der fører ind til campen. Her ligger en stor portion drops fra flodhesten. Jo, den har været tæt på, lige uden for campen - mindre end 20 meter fra mit telt.

Vi starter morgenens safari med at køre med åbent tag - som vi kan stå oprejst under - ud til træet, hvor vi så løverne i går aftes. Men de er her ikke.

Så føgler vi grusvejen på kanten af den bredde landsænkning og kører sydpå ud over savannen.

Queen Elizabeth National Park er igen ved at være en af Østafrikas bedste safariparker. Der er ikke store dyreflokke som f.eks. i Serengeti, men en flot varieret bestand, der trives godt. Området er typisk græssavanne med akacietræer og kratersøer - en god kombination for de flere end 95 arter pattedyr - blandt andre chimpanser omkring Kamburakløften, elefanter, rovdyr som løver - også de træklatrende - samt hyæner og leoparder. Den godt 3.000 km2 store park grænser blandt andet op til Rwenzori-bjergene, også kaldet ”Tågebjergene”.

Ude på savannen går flokke af uganda kob, en atilope der minder en del om impala, men som er større og kraftigere bygget.

Topier med kalve

Topier med kalve


ingen andre turister på savannen

En lille gruppe bøfler ser forvirrede på os, da vi stopper for at se nærmere på dem.

Vi har vejen - ja hele savannen - for os selv i modsætning til savannen i f.eks. Kenyas nationalparker eller i den sydafrikanske buch. Her er ikke andre biler. Her er ikke trængsel, hvis vi finder noget interessant at stoppe op ved.

En flok topier med kid løber på vejen foran bilen et lille stykke, inden de drejer af til højre for os. Vi standser bilen og topierne stopper også op. Topiens changerende farvespil er betagende. Kalvene er endnu lysebrune og er ikke mange uger gamle.

Ung hanløve

Ung hanløve


På jagt efter løver

Turen fortsætter over savannen og gennem den lille landsby Ishasha, hvor runde hytter dominerer.

Her møder vi en flok bavianer, som dog hurtigt forsvinder ind i en gruppe træer og buske. Et par vortesvin piler også afsted  med deres hale (antenne) stikkende lige i vejret.

Vi spejder efter de træklatrende løver og ser flere træer, som er typiske for deres nattested og kan se kradsemærker. Men løver er her ingen af.

Overalt ses afbrækkede grene og væltede træer – tydelige tegn på at elefanter har raseret i området. Vi spejder efter elefanter og giraffer, men ser dem ikke.

Vi har kørt et par timer og beslutter os for at vende hjemefter til morgenmaden ad den hurtige gennemgående landevej midt i området.

Der er fart på bilen, men jeg står op og spejder og ser pludselig et par ører og det øverste af hovedet på en løve. - Lions, råber jeg og får chaufføren stoppet. Vi vender bilen og ganske rigtigt, lidt inde i græsset kan vi se en løve.

Da vi kommer nærmere kan vi se endnu en. Det er to unge hanner, der ligger og slår mave i skyggen af et stort træ. De er skubbet ud af løvegruppen af deres mødre og den dominerende han og må nu klare sig selv. Indtil videre holder de to brødre sammen.

Græsset omkring dem er højt, så de er vanskelige at se på afstand, men vi kan køre bilen ret tæt på. Den ene løve synes, at det er lidt for tæt på og flytter sig dovent nogle meter længere væk. Vi skal også selv passe på ikke at komme for tæt på løverne, da de jo kan finde på at springe op på vognen, som var det et træ.

Vi opholder os ved løverne nogle minutter, inden vi fortsætter turen tilbage til campen. Lige inden vi når P-pladsen springer en flok colobus-aber fra jorden foran os og op i træerne og forsvinder.

Campen ligger kun 10 meter fra floden

Campen ligger kun 10 meter fra floden


Ishasha Wilderness Camp

Vi er tilbage i campen, der består af en række store klassiske safaritelte - alle med front mod Ntungwe-floden.

Til hver hytte er monteret en hængekøje. Bag teltet hænger en vandbeholder, som fyldes med varmt vand, når man skal have bad. Vandet bestilles ca. 15 min. før hos en af tjenerne, som så kommer og fylder vandet på og hejser beholderen op over taget, så vandet kan løbe ud, når man skal have bad. Enkelt, men effektivt.

Måltiderne indtages under et stort halvtag, hvor der også findes bløde møbler at henslænge sig i. Men lige så tit sker serveringen under åben himmel.

Et par trin nede mod floden er der indrettet bålplads, hvor man også kan sidde og betragte livet ved floden.

Efter morgenmaden går vi en tur på campen, men den bliver kort, for der er ikke lang afstand til ”hegnet”, der nærmest kan beskrives som tæt buskads. Vi må ikke gå uden for campen, da der er risiko for at møde rovdyr.

Vi kan i stedet slappe af i hængekøjerne eller sidde ved floden og betragte de livlige væverfugle, der ustandseligt flyver over floden efter lange græsstrå, som de så fletter deres reder med. Væverfuglene bygger altid i kolonier, så her er hundredvis af væverfuglereder at se på.

Blåhoved firben

Blåhoved firben


Dyreliv også ved campen

Ved frokosttid samles vi igen til mad under åben himmel og kan, mens vi spiser, iagttage et regnbue firben med dets palet af strålende farver.

I et udgået træ på den anden side af floden har en hvidhovedet fiskeørn sat sig tilrette. Det hænder at den dykker efter fisk i floden - og det venter vi på.

Ntungwe-floden

Ntungwe-floden


Troperegn - og nye dufte

Hele dagen har varmen været trykkende og hen under eftermiddagen er store skyer blevet bygget op over os og pludselig kommer der nogle kraftige vindstød, der river blade af træerne. Et vejrskifte varsles.

Jeg sidder i min teltåbning og nyder den kølige brise feje gennem campen. Det første lyn farer over himmelen og tordenen buldrer i det fjerne. Så begynder det at regne og vinden bærer dråberne ind i mit telt, så jeg må flytte mig. Store tunge regndråber pisker flodens vand brunt og det er som om, at det sætter mere gang i strømmen.

Jeg går op under det store halvtag og lægger mig i en af sofaerne, så jeg har frit udsyn til de hundredvis af lyn, der flammer hen over den grå regnfulde himmel. Jeg ligger her og slapper af i mere end en time, medens det tropiske uvejr fortsætter. Nyder regnen, der vælter ned, de nye dufte som fugten fremkalder og at luften bliver renset.

Det er allerede blevet mørkt, hvilket sker hurtigt direkte under ækvator.

Et skinangreb fra en gal elefant

Et skinangreb fra en gal elefant


Elefanten

På safarien næste dag ligger der en bil foran os. Det er manageren fra campen, som føler trang til at følge os lidt på vej.

Med sin kikkert spotter han nogle løver lang ude i græsset på den anden side af et sumpområde. Vi har ingen mulighed for at kommer derhen. Og se dem uden kikkert er umuligt. Men han synes det er interessant, så vi ”spilder” tid, mens han studerer løverne! Sporet vi kører i er smalt og vi kan ikke overhale!

Da vi endelig kommer afsted igen, går der ikke lang tid før vi møder en enlig stor elefant. Den går lidt til venstre for os og krydser vejen et stykke fra den forankørende bil. Vi kører længere frem mod bilen foran os og stopper. Elefanten går bag et træ og vender sig så pludselig om mod os, mens den vifter med sine enorme ører.

Vor chauffør kan ikke køre fremefter p.g.a. den foran holdende bil, så han sætter bilen i bakgear og kører bilen et par meter tilbage, så vi alle er lige ved at tumle omkuld. Lidt af en overreaktion, da elefanten ikke engang foretager et skinangreb ...

Løven knuser knoglerne med lethed

Løven knuser knoglerne med lethed


Dyr på savannen

Senere forlader manageren os og vi kan komme hurtigere frem. Ude på savannen ser vi igen uganda kob, topi, men også vandbuk, bøfler, vortesvin og bavianer.

Så finder vi dem lidt inde i græsset. Tre unge han-løver der er i færd med at spise resterne af nattens bytte - en uganda kob. Det meste kød er væk, men skelettet er fortsat værd at gnave i. Den dominerende han ligger med selve kadaveret og er i gang med rygsøjlen, hvorpå hovedet fortsat sidder. Det er tydeligt at høre, hvorledes koglerne knases, når løvens kraftige bid knuser dem.

En af de andre løver har et ben at gnave i og det er lidt uklart, hvad den tredje løve gumler på.

Løverne ænser os ikke, selv om vi er tæt på. De er fjerne i blikket!

En af løverne vil hen til den dominerende for at få andel i rygraden, men afvises prompte og viger tilbage.

Da løven senere flytter kadaveret lidt længere væk, er de andre hurtige til at opsnuse stedet for at se, om der skulle være rester.

Vi kan betragte disse flotte dyr i lang tid og da vi har set os mætte og fået taget de billeder vi ønsker, kører vi videre.

Vort sidste stop er ved Ntungwe-floden, hvor den danner grænse til Den Demokratiske Republik Congo og her kan vi på afstand se flodheste i vandet.

Din rejseskribent på arbejde i Uganda

Din rejseskribent på arbejde i Uganda
Fotograf: Sanne Wolder/Jesper & Company


Subaru
Primo Tours
Outwell
Torre La Sal
Campingferie 650,-
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt