Riis Rejser

4.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Skiture omkring Sjusjøen, Østnorge

Sikke et vejr at vågne til. Solopgang over Sjusjøen og -4 grader.
Vi får smurt langrendsskiene og glider ud på Birkerbeinerløjpen, der ligger et ”stenkast” fra hotellet. Her er virkeligt gjort noget ved præpareringen, med seks spor og god skiltning.

Fint præparerede løjper

Fint præparerede løjper


Over tre fjeldtoppe

Da det er mere end 20 år siden vi var her sidst, vil vi bruge dagen på at blive opdateret i området omkring Sjusjøen.

Turen går mod fjeldtoppen Snørvillen. Det første stykke mod denne fjeldtop går det jævnt nedad og det er lækkert at mærke skiene glide perfekt under sig.

Opstigningen mod toppen er ikke vanskelig i det opkørte spor, men det blæser, da vi kommer fri af skovens læ.

På toppen er her iset, men jeg skal alligevel helt op og se udsigten 995 moh.

Udsigten er i top

Udsigten er i top


Frem til Sjusjøen Skisenter

Så går det nedad mod Gulbrandtjernet inden opstigningen på næste fjeld - Mostfjellet begynder. Også herfra har vi en flot udsigt over Sjusjøen.

Så går det ret stejlt ned og vi vælger selv at lægge et spor uden for løjpen for ikke at få for megen fart på skiene.

I ”gamle dage” gik løjpen over Sollifjellet, men nu er den lagt øst om denne fjeldtop. Så vi følger løjpen og kommer over i Leindalen. Herfra går det brat op mod Nattrudstilen.

Næsten oppe støder vi på toppen af skihejsen ved Sjusjøen Skisenter. Her er masser af aktivitet.

Frokostpause med udsigt

Frokostpause med udsigt


Nattrudsstilen

Fra toppen af Nattrudsstilen, 958 moh, har vi igen fin udsigt.

Men nu skal vi nedad og det er iset. Her er det en betingelse, at vi behersker plovteknikken.

Løjpen ender i et T, hvor ruten mod Sjusjøen går mod nord og hvor ruten mod Mesnalia går mod syd. Begge steder går det godt nedad.

Vi er kommet hurtigt rundt på de fine løjper og glider ned mod søen, hvor vi finder læ bag et grantræ, medens vi spiser vores medbragte frokost i den bagende sol.

Vejviser

Vejviser


Tur til Pellestova og Hafjell

Vejrudsigten lovede uændret vejr, men i dag er det alligevel delvist overskyet.

Vi tager alligevel på langtur (nu vi er kommet i form). Vi følger løjpen over Lunkefjellet, 1.012moh. Heroppe er der en tavle, som viser hvilke toppe, der kan ses i det fjerne.

Vi glider ned og videre langs Nevelvatnet over Nevelåsen og glider på nordsiden ad Nevelfjellet. Men denne rute er et dårligt valg, da der her er ekstremt iset.

Løjpen er simpelthen slidt væk og bremse kan vi ikke. (Vi har ikke taget turskiene med stålkanter på i dag).

Alligevel lykkedes det at komme ned på Troll-løjpen og turen mod Pellestova fortsætter op - brat op - det sidste stykke. Så tager vi skiene af og spadserer op.

På toppen er der udsigt til Fakkelmanden

På toppen er der udsigt til Fakkelmanden


Udsigt til Fakkelmanden

Så gør det godt med en kop chokolade, for den medbragte mad må ikke spises på Pellestova! Men sikke priser! 25 kroner for en lille kop automatchokolade! Her udnyttes beliggenhedsmonopolet fuldt ud!

Lidt rigere på erfaring glider vi det sidste stykke på Hafjellet bag Pellestova.

Her er ingen løjpe, så vi træder selv et spor, men det er let for sneen bærer os godt oppe.

Her på toppen af Hafjell, 1.065moh. kan vi se ”Fakkelmanden” på den anden side af Gudbrandsdalen. Sjovt denne gang at se ham oppefra!

Hotel og spredte hytter ligger for vore fødder

Hotel og spredte hytter ligger for vore fødder


Udsigt til fjeldverdenen

Ude i horisonten uden for skydækket står fjeldene flot. Mod nordøst Rondane, mod nordvest Jotunheimen.

I stedet for at glide samme vej ned, som vi spadserede op, vælger vi at glide lidt ned bag Pellestova og over mod Slåsæter fjellet. Turen hjem går ellers let langs med Reinsvatnet op over Nordsæterfjellet og videre mod Sjusjøen ad fjeldløjpen.

Men i Sjusjøen’s sommerhusområde mister jeg orienteringen!

Her er mange løjper og pludselig er skiltningen mangelfuld. Hvordan finder jeg hotellet?

Jeg ved, at det ligger ved fjeldkirken. Men hvor er skiltningen til den? Vi glider ned, men går så tilbage. Jeg genkender toppene fra i går og vi skal i den retning. Her er et skilt mod Sjusjøen centrum. Det må da være ved købmanden!

Men vi ender midt i et sommerhusområde med skilte hver sin vej til Sjusjøen. Det skulle da ikke være nødvendigt at glide hele vejen ned til søen for at finde vej?

Og så er vi der pludselig - på Birkerbeinerløjpen. Den går hele vejen rundt om den nordlige del af Sjusjøen - og så er vi lige straks hjemme.

På sporet mod Hornsjø

På sporet mod Hornsjø


Over åsene til Hornsjø

Sol og Påsketemperatur i luften og vintertemperatur i sneen, ingen vind og minus tre grader - mere perfekt kan det ikke blive.

Vi går over Storåsen - Kuåsen - Elgåsen - Høgåsen og til den lille sæter Snultra. Herfra videre langs Svartåsen og det sidste stykke til Hornsjø - godt 15 km fra Sjusjøen.

Turen langs åsene er lang, lige og ret flad - uden de store udfordringer.

På Hornsjø må vi godt spise vor medbragte mad i cafeteriet, hvor vi samtidig har en panoramaudsigt over Hornsjøen.

Turen går samme vej tilbage til Svartåsen, men går så direkte syd til Mellemsjøen og ned langs Kroksjøen til vi igen kommer til Storåsen og hjem.

Alt i alt en lang og lidt kedelig tur, men i fantastisk flot vejr.

Det er iset og vi spadserer et stykke med skiene i hånden

Det er iset og vi spadserer et stykke med skiene i hånden


Iset tur til Mesnalia

Det er igen blevet gråvejr og nu er det plusgrader i luften. Det drypper fra taget og der dannes lange istapper.

Vi glider rundt om Sjusjøen og følger skiltningen mod Mesnalia. Det første stykke ned langs med el-masterne går nogenlunde.

Det har ikke sneet i 14 dage, så det er iset og glat, hvorfor det er svært at bremse. Denne del af turen bør gøres umiddelbart efter at der er kommet nysne, så sneen kan skabe en naturlig bremse - for det går nedad hele tiden.

Ved skiltningen mod Nattrudstilen bør man dreje af og følge de nye løjper ved Sjusjøen Skisenter.

Her fører løjpen også til Mesnalia, men det står ingen steder. Vi fortsætter ad den gamle løjpe ned gennem skoven. Og sikke et mareridt!

Denne del af turen kan bestemt ikke anbefales - med mindre man er ekstrem god til at styre sine ski. Ned gennem skoven er sporet i dag ren is. Det er smalt med mange sving og så går det konstant nedad.

Vi tager skiene på nakken og går ned.

På

På "vildspor" i skoven


Manglende løjpemarkeringer

Og så står vi i Mesnalia. Uden skiltning. Vi skal følge elven, kan vi se på kortet - og det gør vi så - fortsat med skiene på nakken. Kommer ud på en vej og vælger at gå til venstre. Her ligger kirken. Så ved vi, hvor vi er.

Lidt ude ad vej 216 mod Sjusjøen skulle der begynde en løjpe (iflg. vort uopdaterede nyindkøbte kort). Men her er ingen løjpemarkering.

Godt 1 km ude af byen kan jeg se Svarthø rage op inde i skoven og ved at her, skal vi ind. Vi går til vi møder en bomvej. Vejen er ikke ryddet for sne og bommen kan lige skimtes, da vi står oven på den og spænder skiene på.
Lidt nede ad vejen rammer vi pludselig en løjpe. En af de nye løjper omkring skicentret, der endnu ikke er kommet på kortet. Denne følger vi rundt om Svarthø til vi kommer til skicentret.

Vi spørger om vejen over Nattrudstilen (vi så jo markeringen forleden) og får at vide, at der ingen løjpe er, men at vi kan tage hejsen op og derfra gå videre! Alternativet er at traske op ad børnebakken!

Vi kan se på skiltningen, at der går et løjpespor rundt om Nattrudstilen til Moste, seks km ekstra - så den tager vi. Således glider vi rundt om fjeldet ned over Sjusjøen og hjem.

På vej mod Nevelfjellet

På vej mod Nevelfjellet


Toptur til Nevelfjellet

Igen perfekte vejrforhold til en god dag i sneen. Og nu er det igen frostvejr.

Vi tager fjeldløjpen til Nordsæter, men vi burde have taget skovløjpen i stedet, da det stort set går jævnt nedad hele vejen fra Sjusjøen til Nordsæter.

Da vi kommer frem til Nordsæter skal vi ned fra fjeldet og det er ikke lige til. Mange er på vej op ad sporet - slæbende på deres ski, hvilket gør pladsen på løjpen trang.

Fremme ved skihejsen vælger vi at tage den ned ad slalombakken - frem for den fortsat smalle og stejle/isede løjpe.

På vej mod toppen

På vej mod toppen


Oppe på fjeldet

Og så er vi der - på P-pladsen ved Nordsæter. Masser af biler og ikke mindst tre busser med skolebørn, der skal på tur i fjeldet.

Vi følger løjpen på sydsiden af Nevelvandet og er i et åbent skovområde. I stedet for at følge den glatte løjpe vælger vi at træde vort eget spor op på sydsiden af Nevelfjeldet.

Det er rimeligt stejlt, men vi kommer hurtigt op og nu fornemmes det virkeligt, at vi er på et af de større fjelde i området.

Ved Nevelhytta

Ved Nevelhytta


Overlevelses hytte på toppen

På toppen 1.089moh. ligger Nevelhytta - en lille hytte, hvor der er indrettet to sovepladser og hvor der står en brændeovn - med brænde.

En overlevelseshytte hvis uheldet er ude/uvejret sætter ind.

Ned i blød sne

Ned i blød sne


Flot udsigt fra toppen

Men sikke en udsigt vi har her på Nordsæters tag. Vi kan se søen nede i Gudbrandsdalen og mod nord rejser Rondane sig med Rondaslottet som det dominerende fjeld.

Her på toppen er en plade med de forskellige bjergtoppe, der kan skimtes i horisonten - med angivelse af hvor mange km. der er til fjeldet.

I læ af hytten indtages frokosten (det blæser trods alt lidt her oppe) hvorefter vi glider ned ad den isede løjpe. Dvs. vi krydser, da det er svært at bremse.

Så glider vi væk fra løjpen og ind i skoven på sydøst siden af fjeldet og kommer ind i dejlig sne. Blød på overfladen og med fast bund. Her kan vi lægge vor nedtur som det passer os bedst.

Inden vi forlader Nordsæter, hilser vi lige på værten på Nordseter Fjellstue og får oplyst, at her fortsat er mange danskere - men også tyskere og hollændere.

Hjemturen går ad skovløjpen - jævnt opad hele vejen! (Husk at tage den fra Sjusjøen mod Nordsæter). Og nu kender vi jo vejen i Sjusjøen og finder let vort hotel.

Ved søen

Ved søen


Godt for børnene

Området omkring Sjusjøen er ideelt for familier med børn. Her er relativt kort transporttid fra Danmark til Sjusjøen og ofte fås store rabatter for børnene på fjeldstuer og hoteller.

Men selve området indbyder både til ture i læ af skoven, men også lette ture hvor man kommer op på højfjeldet - og man skal ikke ret langt, før man virkelig har udsigt til fjeldene i det fjerne.

Det er ikke vanskeligt at finde ”sin egen bakke”, der lige præcis passer til de udfordringer, man vil kaste sig ud i.

Vi møder mange børn i alle aldre på løjpen. De mindste i en fjeldpulk, de lidt større med far i hånden og de store, der ivrigt skøjter op ad bakkerne.

Sjusjøen Fjellstue

Sjusjøen Fjellstue


Hotellerne

Vi bor på Norlandia Panorama Hotell, der ligger højt med en pragtfuld udsigt ud over Sjusjøen (hvis du er heldig og får værelse mod syd!). Hotellet har ikke det traditionelle norske interiør, som vi finder på f.eks. Sjusjøen Fjellstue - med en over 300 år gammel stue - eller på Rustad, hvor det er gennemført lækkert i klassisk norsk stil.

Panorama Hotell forsøger sikkert at skabe en mere international atmosfære. Kan du leve med, at der ikke er siddepladser nok i salonen til alle gæster, så nogle må sidde på gangene eller gå på værelserne, at der mangler grusning på de isglatte indgangspartier til hotellet, at ikke alle værelser kan være sikre på at have koldt vand, når man kommer hjem og vil i bad (der er kun "kogende" vand i hanerne), at gulvtæpperne er slidte og at møblerne har huller i stoffet, samt at rengøringen kunne være bedre - så er hotellet fint set i forhold til prisen og fordi det ligger højt i umiddelbar nærhed af Birkerbeinerløjpen.

Outwell
Torre La Sal
Tamarit Parc Resort
Subaru
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt