Zambia: En løveflok i Lower Zambezi National Park

Klik for større billede

Tæt nok på...

Til gengæld er risikoen for at blive angrebet af en bil langt større. Eller hvis det skulle være - en bøffel eller en flodhest. Men jeg havde aldrig prøvet at være så tæt på løver før og så på denne måde, selv om jeg har set mange løver og været på mange safaris.

Vi holdt kun 6-7 meter fra en stor flok på 11 løver, de fleste fuldvoksne - i en åben safaribil uden sider og tag. Vi var det rene ”tag-selv-bord”. Og så kom denne her lille berømte mand og prikkede mig på skulderen og sagde: ”Hvad nu hvis…? Det ku’ jo være! To spring - så er den oppe i bilen.” Den ene af mine medpassagerer var ret nervøs, hvilket måske også hjalp tanken på vej. Løveflokken lå under et stort træ i middagsheden og dovnede, som løver gør 19-20 timer i døgnet. Stedet var Lower Zambezi National Park i Zambia, og vi havde fået et praj af nogle parkbetjente som havde set flokken.
Vi kørte i ca. 10 minutter og pludselig… der lå flokken. Heldigvis var det ikke min første løveoplevelse, for der står alt - undtagen håret - stille på en. Og så 11 af dem!!

Klik for større billede

Min første - hun var smuk

Min ”første løve” var en ensom hunløve for mange år tilbage i Samburu National Park i Kenya. Wauu… hvor var hun smuk. Der kom hun pludselig ud i det åbne buskland, vandrende stille og roligt knap ænsende vores tilstedeværelse. Hun havde formentlig unger i nærheden og havde trukket sig væk fra flokken for at dige og passe dem til de var store nok til at komme ind i flokken.
Hun havde selv overlevet fra lille killing, hvor langt fra alle unger overlever og bliver voksne. Faktisk dør 8 ud af 10 løveunger - enten af sult eller de bliver dræbt af rovdyr.  

Klik for større billede

Den naturlige grænse – hvor går den?

Kort sagt - man skal respektere løver og deres grænser. Vi selv bryder os ikke om, hvis en fremmed stikker næsen helt ind i hovedet på os, for at spørge hvad klokken er. Eller når en kollega for eksempel altid stiller sig meget tæt på for at snakke. Det kalder man at overskride det personlige rum. Hos os mennesker er det naturligt med en meters penge, plus/minus, og når det overskrides, begynder vi, at føle det ubehageligt. Det samme gælder løver - her er afstanden bare noget større.

Men hvordan kan man så se, at man er ved at komme for tæt på en løve? Det ses på dens reaktion. Måden den kikker og bevæger sig på. Grænsen for hvor tæt man må komme, varierer afhængig af om de er sultne, lige har nedlagt bytte, har unger, er mætte eller ligger og dovner.

Adfærd ved besøg

Lad os tage udgangspunkt i løveflokken som lå og dovnede i Lower Zambezi National Park.
Mætte løver, som ligger ned og daser, er tilfredse løver. Så længe de er afslappede og kikker en gang imellem, eller slet ikke, så har du ikke over trådt nogen grænse.
Næste skridt vil være at løven konstant kikker på dig, uden at flytte blikket. Nysgerrigheden forsvinder fra øjnene der bliver vagtsomme og løven virker nu meget interesseret i dig, hvor den før var nærmest ligeglad. Nu er den vågen og holder øje med dig!
Kommer du tættere på vil løven sætte sig op eller rejse sig. Den vil begynde at virke urolig og meget vagtsom. Halen vil slå frem og tilbage samtidig med, at den kikker på dig hele tiden.
Kommer du stadig tættere på, vil din tilstedeværelse resultere i en hvæsen og snerren, en meget urolig gang og måske nogle pludselige bevægelser, for at gøre dig klart, at du er gået over stregen.

Overser du også disse signaler fra løven, har den to muligheder: flugt eller et angreb og derpå eventuel flugt. Vælger løven flugten, vil det være under protest. Den vil stadig holde øje med dig og med mellemrum stoppe op og tage bestik af situationen - og så lunte videre. En løve flytter sig ikke frivilligt.
Vælger den angreb, løber den hurtigt hen mod dig. Hvæser og snerrer voldsomt, slår ud efter dig med poten og måske bider den efter dig. Så løber den muligvis lidt tilbage, frem igen og advarer endnu engang. Der er også risiko for, at den til sidst angriber og nedlægger dig. Er den mæt, bliver det som kattens lej med musen.
Om du overlever legen… tja?

Sultne løver

En sulten løve er en mindre tilfreds løve og som regel i flok. I japanerens tilfælde var det et par løver, som var gået på jagt en sen eftermiddag. Og når løver kommer gående for at jage, som de gør i tidsrummet fra aften til ud på morgenen, er de sultne.
Alligevel er det undtagelsen, at løver nedlægger mennesker. Vi er normalt ikke bytte for løver. Et eller andet sted ved løverne godt, at mennesker er lig med problemer. Postyr fra andre turister og tilkørende guides, havde da også fået løverne til at gå deres vej igen.

Løver med små unger

En løvinde med nyfødte unger er ekstra meget på vagt. Hun ligger som oftest i skjul og kommer du for tæt på, vil hun markere meget tydeligt med hvæsen, snerren og formodentlig et angreb mod dig. Der er ingen advarsler med at gå frem og tilbage først, medens hun ser urolig ud. Kan du se hun ligger i skjul og har du på fornemmelsen, at der er unger, så gå en stor bue uden om eller tilbage, hvor du kom fra.

Løb aldrig!!

Løver under måltidet

Løver som lige har nedlagt bytte er sultne og optagede af at spise. Og der hersker ikke just madro blandt løver, snarer tværtimod. Lige så gode venner de kan være, når de er mætte, lige så rivende uvenner kan de være, når der er mad på bordet. Det er et spørgsmål om rangorden - at komme først til fadet og at få noget og spise.

Man kan i et safari køretøj komme rimelig tæt på løver, der spiser uden at ”de bider mærke i det”. Men på grund af den ophedede stemning, vil jeg alligevel anbefale ikke at køre helt så tæt på, som når de ligger og daser.

Klik for større billede

Hvor farlige er løver så egentlig for mennesker?

Det er de faktisk kun i sjældne tilfælde og så selvfølgelig hvis du overskrider deres grænser. Engang i Hwangee National Park i Zimbabwe, blev vi inviteret på besøg i Wardens House hos den lokale parkofficer. Da vi skulle tilbage lige inden aften, sagde han: ”I better follow you back to your camp. There is an old male lion around here and he is veeeeeery hungry.” Den gamle hanløve havde mistet sin flok og gik alene.
En ældre han har ikke store chancer for at nedlægge bytte og dør som regel af sult og tørst, hvis ikke han finder andre at slå sig sammen med. Eller han finder ud af, at de der små sjove tobenede, ikke kan løbe nær så stærkt som de andre.
Vi fik at vide, at 5 dage tidligere, var en lokal parkarbejder blevet dræbt på vej hjem og en del af ham fortæret.
En ”man-eater” er dog sjælden. Og såfremt i fald, finder man den hurtigt og får den skudt.

En anden situation kan være i grænseområder, hvor der kommer overløbere om natten fra nabolandet. Har området mange løver – ja så ryger der en overløber som løvemad engang imellem.

Hvad er det med løver, som er så dragende?

Er det frygten om måske at blive spist af dem? Er det udseendet? Er det den søde missekat? Hvis man først har set en løve komme gående i vild natur, er man ikke i tvivl. Det er udstrålingen – frem for alt. En løve udstråler klogskab, stolthed, frihed og ro, samtidig med at de nysgerrige. De vagtsomme øjne afsøger terrænet for alt, der bevæger sig.    

Løvens brøl kan høres på mange kilometers afstand og den er dyrenes konge. En løve lever hvor den er – her og nu. På flere safaris har jeg oplevet løveflokke, som ligger sig lige ved, eller på vejen, og så længe vi kører udenom, har vores tilstedeværelse aldrig generet dem specielt.

Engang i Ngorongoro-krateret i Tanzania, fulgte jeg en mindre flok løver. De legede på vejen i lang tid, en del af dem var i vandet, hvilket gjorde legen endnu bedre. Visse løver kan godt lide vand, bare der ikke er for meget af det. Flokken bestod af yngre hunner, der skiftedes til at øve angreb på hinanden. Denne leg er også med til at bestemme rangordenen i flokken. De endte med løbe ind og ud mellem vores 3 lukkede biler (med vinduer) - dels for at gemme sig og dels for at ligge på lur.  

Pludselig kom en doven flodhest gående ude i det lave vand og straks blev interessen en anden. Alles blik var rettet mod flodhesten. Skulle man vove et angreb? Var det, det værd? Halerne slog frem og tilbage og hunløverne gik ud i vandet igen, men ikke længere end til deres maver. Flodhesten ænsede dem over hovedet ikke på trods af, at afstanden kun var omkring 15 -20 meter. Det var en voksen og selvsikker flodhest og lige så stille gled den ud i det dybe vand og forsvandt. Løverne stod og kikkede længe efter den - det var alligevel for stor en mundfuld. De var ikke nok til at kunne nedlægge den og sikker heller ikke sultne nok. En oplevelse jeg aldrig glemmer.

Klik for større billede

Flokken

Løven er det eneste kattedyr, som lever i flok. Flokkens størrelse varierer fra nogle få stykker helt op til 30 medlemmer.  En stor flok er lig med stor succes. Men et løveliv er hårdt, også selv om der dovnes ind i mellem.  Et løveliv varer 14 – 16 år og hver dag er en kamp for vand og føde, for rangorden og jagter hvoraf mange mislykkes. Løvinden er grundstammen i flokken sammen med de andre løvinder og de er alle i slægt med hinanden. Når hun ikke er drægtig, har hun som oftest ansvaret for ungerne og for at skaffe dem mad.

Hunnerne hjælpes ad, når de jager sammen i flok. De kommer i brunst næsten samtidig og deles om at die og passe ungerne, der fødes på samme tid. Dette er unikt og flokkens succes er meget afhængig af dette samarbejde. Hunnerne går på jagt og bringer byttet hjem til flokken. Hannen deltager sjældent, men han æder altid først. Hunnerne kommer bagefter og er der noget tilovers, bliver det ungernes tur.

Er der ikke er føde nok til hele flokken, er det de svageste, der først dør af sult. Det kan virke barsk, men er trods alt bedre, end at alle løver bliver underernærede og dør af sult, fordi de er for svage til at jage. Ungerne kan hurtigt erstattes. En løvinde har en drægtigheds periode på kun 3½ måned. Når ungerne bliver voksne, bliver hunner som regel i flokken, hvorimod de unge hanner forlader flokken i 2-3 års alderen.

En hanløve kan sjældent holde på en flok hunner i mere end 2-3 år – så bliver flokken overtaget af en ny, frisk han. Dog kan 2 brødre holde en flok lidt længere, med mindre de bliver uenige.

Hannens opgave er at forsvare flokken og dens territorium. Den store manke får hanløven til at syne større og den fungerer som skjold under kampe med de andre hanner. I parringstiden parrer en aktiv hanløve sig med den samme hun, hvert kvarter flere døgn i træk - på den måde sikrer han, at ungerne bliver hans.

Og løvebestanden i Østafrika har det heldigvis godt. Ikke at det går over al forventning, men det er en sund bestand med gode muligheder for at klare sig og for at føre deres gener videre i mange generationer. Men alt er afhængig af de vilkår som nationalparkerne drives på. I nogle lande går det godt og turismen er stabil. I andre lande, som f.eks. Zimbabwe, er driften af nationalparkerne desværre ikke særlig god i øjeblikket. Derimod er turismen i et land som Zambia i fremgang, ligesom administrationen af parkerne, og løvebestanden har det bedre end i lang tid.
Og så længe hunløven kan jage og være grundstammen i flokken, og hanløven kan hvert kvarter, ja, så har vi mange, mange oplevelser til gode i Østafrika.