Royal Caribbean

1.12.16

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

10 steder du skal opleve på Mauritius (1/2)

De fleste har en uge på Mauritius og det er ikke meget, hvis du både vil dase på de lækre strande og opleve landets spændende kultur og enestående natur. Her er 10 ting du IKKE må gå glip af.

Det er i sandhed en VILD oplevelse at gå tur med løverne.

Det er i sandhed en VILD oplevelse at gå tur med løverne.


Gå tur med løver

At gå tur med løver lyder helt vildt og det ER helt vildt – og sikkert.

Det er måske den mest unikke oplevelse på hele øen og sker i Casela Nature Park – Walk with Lions.

Først får du en grundig instruktion i, hvordan du skal agere sammen med løverne. Derefter er det bare nyde de enestående øjeblikke så tæt på så vilde og imponerende dyr, som de afrikanske løver er.

Jeg går med to løver. En otte måneder løvehun og en 1 ½ år gammel hvid hanløve.

De går meget stille og roligt, men når der så er råt kød i træerne, viser de på et spilt sekund, hvad de kan gøre, hvis de virkelig vil.

Mit hjerte banker vildt og ustyrligt. Uforglemmelig oplevelse.

Der er ikke det du ikke kan købe på markedet i Port Louis.

Der er ikke det du ikke kan købe på markedet i Port Louis.


Marked i Port Louis

Port Louis er en spændende, multikulturel by, med en bred sammensætning af befolkning og forskellige religioner.
Flere steder kan du se moskeer, kirker, pagoder og templer på samme sted.

Havnefronten er mest lavet til krydstogtsturister og er ret uinteressant, men det er det lokale marked ikke.
Markedspladsen lever, er farverig og en stor oplevelse.

De lokale er smilende og meget venlige.

Det er skønt at opleve delfinerne i deres naturlige element.

Det er skønt at opleve delfinerne i deres naturlige element.


Svømme med delfiner

Lige syd for Flic En Flac på øens vestkyst, ligger Dolswim, som tilbyder ture på havet, hvor du kan svømme med delfiner.

Vi begynder tidligt om morgen med at sejle et par kilometer ud fra kysten og følger delfinerne på afstand for ikke at stresse dem.

Delfiner er imponerende skabninger og meget legesyge og nysgerrige. Båden vækker deres interesse og de kommer helt tæt på flere gange.

Da det bliver min tur til at hoppe i, sidder jeg klar på bådkanten iført svømmefødder og snorkeludstyr.

Så er det ellers ned i bølgerne. Vandet er ikke koldt, men strømmen mærkes. 

Der er delfiner over alt og flere af dem har unger. Herligt.

Anden gang i vandet er en endnu større oplevelse, fordi jeg nu har vænnet mig til vandet og udstyret og kan koncentrere mig fuldt ud om delfinerne.

Igen er der tale om få sekunder, men det er for mig helt unikke øjeblikke.

Så er vi klar til at køre scooter under vandet!

Så er vi klar til at køre scooter under vandet!


Under vandet i subscooter

På en ø som Mauritius er der i høj grad mulighed for alle former for vandsport. Subscootere ser man ikke mange andre steder, men du kan prøve dem her.

Vi får en grundig instruktion i subscooteren, der styres med et simpelt ret og to pedaler. Det meste handler i virkeligheden om sikkerhed og hvordan du kommunikerer med den dykker, som går med dig ned. Det er på ingen måde svært.

Så går vi ned. Hele kroppen er under vand, mens hovedet bliver i den luftboble, der er øverst i scooteren og som hele tiden tilføres ilt.

Der er fisk over alt og i alverdens farver og den halve time vi er under vand føles som fem minutter.

Tonga Talao er en af hinduernes mest hellige steder.

Tonga Talao er en af hinduernes mest hellige steder.


Indisk sø

Tonga Talao ved søen Grand Bassin, oppe i bjergene, er det mest hellige sted for hinduerne.

Her er emmer af fred - en god blanding af hinduer, der beder og ofrer, og nysgerrige turister, der knipser løs med kameraerne. Det er let at komme helt tæt på og det gør oplevelsen mere speciel.

Husk også at gå op til den 33 meter høje statue af guden Shiva, der er den ene af hinduismens tre hellige guder.

En gang om året i slutningen af februar eller begyndelsen af marts afholdes hinduernes festival her ved søen, hvilket betyder at over 500.000 hinduer valfarter til stedet. Det skulle efter sigende være en overvældende oplevelse.

Anne-Vibeke Rejser

I forbindelse med denne rejse blev der produceret et Anne-Vibeke Rejser program.

Du kan se klip fra programmet på RejseAvisen.dk's Net Tv eller på YouTube

Husk du også kan se alle Anne-Vibeke Rejser programmerne i fuld længde på Appen Anne-Vibeke rejser.
Hent App'en gratis i AppStore

Torre La Sal
Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt