Isabella

1.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Safari i Lake Nakuru National Park i Kenya

Jeg vågner midt på natten ved en summen tæt på mit øre. Hånden glider ud under myggenettet og jeg får tændt lyset. Det er lykkedes en myg at komme ind i mit skjul og ”panikken” for konsekvenserne ved mødet med dette - det mest dræbende dyr i Afrika - får mig lysvågen på et splitsekund.

Da støvede grusveje på rejse mod Nakuru

Da støvede grusveje på rejse mod Nakuru


Respekt for malariamyg

Efter en kort jagt under myggenettet må det stakkels dyr lade livet og jeg kan atter slumre ind.

Nu er det heldigvis således, at det langtfra er alle myg, vi møder i Afrika - selv i malariaområderne - der er inficeret med malaria. Og trods det, at jeg faktisk har fået nogle myggestik, har jeg ikke fået malaria - så vidt jeg ved!

Igen er vi tidligt oppe og efter det dejlige morgenmåltid forlader vi disse tørre, nordlige egne af Kenya ad samme vej vi ankom.

Vejen går atter forbi Mt. Kenyas skråninger gennem byen Nanyuki og videre nord om Aberdare-skovene mod Nakuru.

Vi drejer fra den gode asfaltvej og skyder genvej via en støvet grusvej. Et stykke følger vi et privat indhegnet reservat og ser her vort første næsehorn. Et hvidt næsehorn, der går et stykke inde på savannen og græsser. Men som vor chauffør siger - dem skal vi nok få set mere til!

Kenyas højeste vandfald Thomsoms Falls

Kenyas højeste vandfald Thomsoms Falls


Thomsons Fall

Ved et af Kenyas højeste vandfald Thomsoms Falls - med en faldhøjde på 73 meter - gør vi holdt for at spise vores medbragte madpakker.

Midt i det hele kommer Ivar - vor rejseleder fra Bravo Safari - med en af hans ”venner”. En lille kamæleon, sikkert den mindste af racen. Og et sådanne uhyre - med teleskopøjne, som kan drejes i alle retninger - kan forskrække nok en dansk pige, når den pludselig kommer tæt på!

Desværre bliver det kun til et meget kort ophold ved dette flotte vandfald, hvor alle regnbuens farver spiller i vandskyen i bunden af dalen, inden vi igen sidder i bilerne på vej ned gennem The Great Rift Valley.

Denne enorme kløft strækker sig mere end 6.000 km fra Jordan og langt ned i Afrika til Mozambique og er efter sigende i fortsat bevægelse.

Om nogle millioner år vil dalen blive fyldt med vand og hele det østlige Afrika vil blive en ø - som vi kender det fra Madagaskar.

Nede i Rift Valley ser vi igen de mest frodige egne af Kenya. Store arealer med hvede afløses af lige så store majsmarker - så langt øjet rækker.

På den anden side af dalen kommer vi igen op i højderne og skal naturligvis foreviges ved skiltet der fortæller, at vi står lige på ækvator - 2.130 meter over havet!

Gaten ind til Lake Nakuru Nationalpark

Gaten ind til Lake Nakuru Nationalpark


Lake Nakuru Nationalpark

Vi kommer frem til indgangsporten til Lake Nakuru Nationalpark, hvor rangerne går rundt med skarpladte våben.

Man kan tro, at det er en militærforlægning man er kommet til. Hele dette store område er indhegnet og man tager fra myndighedernes side ingen risici.

For nogle år siden slog en løve til og en turist blev dræbt. Løver der har fået smag for mennesker, er uhyre farlige, hvorfor den så også måtte lade livet ...

Søen i Lake Nakuru farves lyserød af millioner af flamingoer

Søen i Lake Nakuru farves lyserød af millioner af flamingoer


Millioner af fugle

Det trækker op til regn, da vi fortsætter gennem nationalparken. Det er mest skov vi kører igennem, men kan ind imellem den tætte underskov se ud over søen - Lake Nakuru.

Men snart drejer vi ud i åbent terræn og kører ned på sandbankerne tæt ved vandet. Her åbenbarer sig et af naturens mest forunderlige syn.

Millioner af flamingoer - 1,5 million stykker (sådan cirka) - tilbringer dagen med at æde små dyr, som lever i denne sodasø - dyr som er med til at give flamingoerne deres lyserøde farve.

Små grupper af fuglene flyver rundt, og hele tiden er der nogle der letter og andre der lander. Flamingoer - så langt øjet rækker - står i vandkanten. Et imponerende skue.

Men her er også masser af andre fugle bl.a. en stor gruppe pelikaner.

Desværre tager regnen til og vi bliver ramt af en ordentlig byge suppleret med et kraftigt blæsevejr. Helt uvant for os på denne safaritur.

Det tjener derfor intet formål at blive ved flamingoerne længere og vi fortsætter dybere ind i nationalparken.

Vortesvinene løber med

Vortesvinene løber med "antennen" i vejret


Dumme svin

Meget har vi hørt om, men vortesvinene er altså ikke for kloge!

Nok er de hurtige til at forsvinde, når et rovdyr angriber og undgår måske det dræbende bid - i første omgang.

Vortesvinene løber for livet med halen lige i vejret, men ”glemmer” så ganske kort tid efter, hvorfor de egentligt løber og stopper op for at genoptage fourageringen.

Det giver rovdyret endnu en chance - og godt for det.

Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
Primo Tours
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt