Royal Caribbean

3.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Aktiv Ferie i Languedoc-Roussillon (2/2), Sydfrankrig

Vi starter vandreturen mod Gardon kløften i den lille by Sanilhac. På hjørnet ligger et skønt lille bageri - Chaparra Antoine, Betty & Antoine Boulangerie - med de lækreste kager og bagved en lille cafe, hvor der serveres kaffe til. Besøg den enten før eller efter vandreturen.

Klik for større billede


Vandring langs Gardon kløften

Efter at have passeret nogle kornmarker kommer vi ind gennem en lille skovtætning inden vi får det første udsyn ud over Gardone-kløften.

Langt under os skærer floden sig gennemlandskabet i snoede bugter. I dag er her fredeligt, men i 2002 viste floden voldsomme kræfter.

Smeltevand fra bjergene og megen regn fik vandstanden til at stige mere end 25 meter og fosserne rev alting med sig. Huse og hoteller blev skyllet væk og står nu som tomme ruiner på klippesiden foran os.

Gennem  en naturskabt tunnel

Gennem en naturskabt tunnel


Gennem naturskabt tunnel

Vi går ned til floden og nyder den storslåede natur omkring os.

Længere henne fører en trappe op til et klippeudhæng, hvor en eremit engang har boet. Nu er her et lille kapel, som dog ikke er vedligeholdt, men i langsomt forfald. Vi fortsætter ad en kunstig sti støbt på siden af klippen for at komme op til en naturlig tunnel der går gennem bjerget.

Ved indgangen til tunnelen gør vi holdt for at nyde lidt medbragt mad og drikke. Unikt sted at betragte landskabet omkring os.

Vi går nu gennem tunnelen og her er helt mørkt. Udgangen på den anden side kan ikke ses, så det er nødvendigt at medbringe lygte eller pandelampe. Tunnelen er ret bred og der er højt til loftet, men stien vi går af er ujævn, så vi støtter hinanden.

Det suser i tunnelen, så det er køligt, men efter nogle få minutter kan vi se lyset forude og er i gennem.

Så fortsættes op over klipperne, hvor vi et par steder må have hænderne til hjælp. Ruten vi vandrer på fortsætter langs floden helt til den berømte akvædukt Pont du Gard, men vi går tilbage til vort udgangspunkt.

Vindruerne er allerede dannet

Vindruerne er allerede dannet


De berømte vine

Vi har sat os for at besøge flere af de vinproducenter hvis produkter eksporteres til Danmark.

For at gøre opgaven overkommelig koncentrerer vi os om Costiéres de Nimes i Gard. Vindyrkningen her er af romersk oprindelse og dermed en af de ældste i hele Europa. Det er druer som bl.a. syrah, grenache, roussanne, mourvèdre, der skaber disse vidunderlige vine.

Betingelserne for druerne er ideelle her, med 300 solskinsdage om året, en koncentreret nedbørsmængde, masser af vand i undergrunden ca. 10 meter nede - men vigtigst af alt, et sten/jordmateriale at vokse i, der kan absorbere solens varme og holde på den natten igennem, så planterne aldrig ”fryser”.

Enkelte steder ses fortsat roser ved vinrækkerne. Det er fra gammel tid, hvor man på roserne kunne konstatere angreb af meldug, før vinen blev angrebet. Ofte var det alligevel for sent at gribe ind, så nu har man andre midler til bekæmpelse af eventuel meldug.

Yvon Gentes med rørepind

Yvon Gentes med rørepind


Startede som pensionister

Det svenske ægtepar Anna-Lana og Yvon Gentes startede på Domaine de Calet i 1999 og troede de skulle have sig en fredelig pensionisttilværelse.

Men de tog fejl, da de faldt for områdets smukke beliggenhed med udsigt ned over vinmarkerne til en større sø. Parret brugte to år til at bygge om og producerer nu mere end 200.000 flasker, hvoraf 10% eksporteres til Danmark.

Her på stedet er det muligt at bo, idet der er indrettet tre lejligheder med selvhushold. Ved større arrangementer kan der arrangeres frokost eller aftenspisning, alt medens man kan høre historien om hvorledes protestanterne gemte sig i de dybe vintanke og overlevede Ludvig d. XIV’s (Solkongens) jagt på ikke-katolikker.

På stedet indrettes galleri i en af de store haller, hvor såvel malere som skulptører kan udstille deres kunst. Der udlejes cykler så det er muligt at komme tæt på naturen i området.

Vilde flamingoer i Europa

Vilde flamingoer i Europa


Camague

Vi slutter vores rundrejse i Languedoc-Roussillon helt ude ved Middelhavet i Camague-regionen, hvor vi bor på Hotel L’Oustau Camarguen.

Først og fremmest er det den maritime stemning, man får øje på. Skibe og både findes overalt ved de mange havneindløb/laguner.

Men andre indsøer er berømte for sine flamingoer, der holder til her året rundt. Da vi kører gennem landskabet ser vi kvægfarme, hvor de berømte camague-tyre opdrættes, for senere at ende sine dage i arenaen i Nimes. Et andet kendt dyr er de hvide heste, som bl.a. benyttes i selv samme forestilling - den klassiske tyrefægtning.

Mere fredeligt er der på stranden, som er flere kilometer lang eller i en af byerne, hvor blot den hvide, moderne pyramideby - La Molle - skal nævnes.

Torre La Sal
Outwell
Subaru
Campingferie 650,-
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt