Subaru

22.5.17

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Anderledes ferie ved Plitvice søerne i Kroatien

Kroatien er et land, som mange tusinde danskere ynder at besøge hvert år. Halvøen Istrien, der går ud i Adriaterhavet, har i mange år været favoritdestinationen blandt alle områder i landet. Men hvad med at udforske nye sider af det solrige ferieland, og tage på ferie i Kvarner.

Kvarner byder på gode ferieoplevelser, hvad enten du tager på kør-selv ferie eller campingferie.

Kvarner byder på gode ferieoplevelser, hvad enten du tager på kør-selv ferie eller campingferie.


Det kroatiske område Kvarner

Det kroatiske område Kvarner er på ingen måde det mest kendte i landet, men det har alligevel utrolig meget at byde på, fordi det både har nationalparker, bjerge, kystlandskaber og et ørige i det badevenlige Adriaterhav.

Området er fyldt med gode hoteller og campingpladser i alle prisklasser.

Plitvice søerne der er på UNESCOS Verdensarvsliste er helt sikkert et besøg værd.

Plitvice søerne der er på UNESCOS Verdensarvsliste er helt sikkert et besøg værd.


Kroatiens mest kendte nationalpark

Kroatiens og dermed også Kvarners mest kendte nationalpark hedder Plitvice og består af 16 søer, der fordeler sig over 300 km2.

Parken kan ikke beskrives – den skal simpelthen opleves og du skal sætte god tid af til det, fordi det dækker et stort område og det tager tid at komme rundt både til fods, med tog og små både.

Plitvice søerne kom på UNESCOS Verdensarvsliste allerede tilbage i 1979 og i alle de mellemliggende år er der blevet udviklet i hele området, så det i dag fremstår særdeles fremkommeligt og dermed en oplevelse for stort set alle.

I busser bliver du transporteret ud til de bagerste søer og herfra kan du så gå og sejle tilbage til de nederste søer. Det er en tur på ca. otte km, men højdeforskellen mellem den øverste sø og den nederste sø er kun 133 m.

Det er herligt at opleve de mange vandfald i Plitvice.

Det er herligt at opleve de mange vandfald i Plitvice.


Hundredevis af smukke vandfald

Det er dog antallet af vandfald der imponerer allermest for der er vandfald over alt og du ser dem enten fra bredden eller når du passerer de mange gangbroer, der er over søerne.

Der er ikke noget at sige til at Plitvice besøges af over 1,2 mio. turister hvert år. Stå tidligt op og glæd dig til en uforglemmelig oplevelse.

Der er to parkeringspladser, hvor du kan stille bilen. Derfra er det ud på gåben så husk gode sko.

Flere steder er der små traktørsteder, hvor du kan få både mad og drikke.

Stedet er ikke egnet til klapvogne eller andre køretøjer med hjul. Helt små børn anbefales at tage med i en bærestol.

Campingpladserne på Krk har alle havudsigt. Her er det Camping Krk, ikke langt fra byen Krk.

Campingpladserne på Krk har alle havudsigt. Her er det Camping Krk, ikke langt fra byen Krk.


Øferie på en af Kroatiens bedste campingpladser

Øen Krk er som en af de få øer i Adriaterhavet der er forbundet til fastlandet med en bro.

Du betaler kun, når du kører over på øen og det vil med andre ord sige at det er gratis at køre på broen, hvis du kommer til Krk med færge fra en anden ø.

Krk er på størrelse med Bornholm og den mest besøgte ø i Adriaterhavet.

Den er frodig og grøn og fyldt med vinmarker, hvor du flere steder kan smage på de skønne dråber. Specielt deres hvidvin er skøn forfriskende en varm sommerdag.

Byerne er små men gemmer på en spændende historie. Specielt byen Krk, der ligger få km fra campingpladsen af samme navn.

Denne campingplads var tidligere naturistplads, men nu er der investeret mio. i moderne campingfaciliteter, der gør den til øen bedste. Beliggenheden er der heller ikke en finger at sætte på. Alle pladser har havudsigt.

Mange steder i Kvarner kan du opleve den smukke solnedgang over Adriaterhavet.

Mange steder i Kvarner kan du opleve den smukke solnedgang over Adriaterhavet.


Kroatien har det hele

Kroatien er beskikket med både et godt klima, suveræne ferieoplevelser uanset om du vil være aktiv eller dase, og selv om der er stor forskel på campingpladserne, så findes alt lige fra meget primitiv til topmoderne.

Kombinationen af Plitvice og Krk er bare et set-up. Dem kan der laves mange flere af alt efter hvad du er til.

En ting er dog sikker: Kroatien og Kvarner skuffer ikke.

Det er let at komme til campingpladserne på de forskellige øer i Kvarner.

Det er let at komme til campingpladserne på de forskellige øer i Kvarner.


Rejsetips:

Mellem Plitvice søerne og øen Krk kan du lægge vejen forbi den romerske kystby Senj.

Har du ekstra tid så tage via øen Rab, hvor der også er gode campingpladser. San Marino på Rab har sandstrand og det er ret usædvanligt i Kroatien.

Det er let at komme rundt, for der er gode veje og udmærket skiltning, selvom nogle af ordene er lidt uforståelige, så går det fint med at finde vej.

Det er let at køre med campingvogn også på øerne.

Camp Turist ligger 10km fra Plitvice søerne.

Camp Turist ligger 10km fra Plitvice søerne.


Her boede vi:

Campingpladsen Camp Turist ligger 10 km fra Plitvice søerne. En hyggelig plads med både campingvogne, autocampere og lejligheder. Campingpladsen, der er fra 1968, har gode faciliteter og en udemærket restaurant.


Camping Krk på øen af samme navn er anlagt på terrasser så alle har havudsigt og udsigt til byen Krk. En udsigt man aldrig bliver træt af.

Faciliteterne er moderne, god adgang til badning, suveræn infinity pool, wellness, sport, børneaktiviteter og en suveræn god restaurant.

Campingferie 650,-
Primo Tours
Torre La Sal
Subaru
RejseAvisen.dk
Seneste nyt