Af: Pernille Lykke Hansen
•
Fotograf: Apollo Rejser
Apollo Rejser: Stjernekok anbefaler restauranter
Thomas Rode, direktør og køkkenchef på Michelinrestauranten Kong Hans i København, har indgået et samarbejde med Apollo Rejser. Den kendte køkkenchef rejser rundt til udvalgte Apollos rejsemål og identificerer de bedste, lokale restauranter, hvorpår Apollos gæster får serveret godbidderne på et sølvfad.
Kirke på Tenerife, De Kanariske Øer
|
- Stjernekokken Thomas Rode fra Kong Hans og hans forlovede Thilde Jo Maarbjerg, har over sommeren været med Apollo på et udvalg af De Kanariske Øer for at opsnuse restauranter med et særligt velsmagende og autentisk køkken samt god spansk vin, forklarer PR-chef Rikke Koks Andreassen.
Det betyder, at Apollo på udvalgte rejsemål nu kan vise vej til den bedste lokale gastronomi vel at mærke udenfor alfarvej, levere konkrete adresser og give rutebeskrivelser.
- Vi er startet med De Kanariske Øer som Tenerife og Fuerteventura og går nu videre til andre vigtige rejsemål. Da hovedparten af Apollos gæster kommer fra Storkøbenhavn og de danske storbyer, er servicetiltaget en appelsin i turbanen, fordi den kundegruppe gerne lejer bil og kommer ud i krogene af feriegeografien, fortæller Rikke Koks Andreassen.
Thomas Rode og Thilde Jo Maarbjerg, som sammen driver Kong Hans, var begejstrede for De Kanariske Øers køkken.
Konkrete anbefalinger til restauranter, anmeldelser, adresser og rutebeskrivelser vil ligge på Apollo Rejsers hjemmesiden og opdateres, hver gang Thomas Rode og Thilde Jo Maarbjerg har besøgt et nyt af Apollos rejsemål.
- Da vi ofte rejser med børn, skeler vi bestemt også til, hvad børn kan lide. Og nej, her taler vi ikke pommes fritter, slutter Thomas Rode.
 |
Links: |