Isabella

1.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Ardeche - flot natur i Den sydlige Rhonedal (2/2), Sydfrankrig

Her i Ardeche er der mange muligheder for at besøge grotter og huler. Jeg besøger en af disse drypstenshuler - grotterne i Orgnac - der nu er klassificeret som én af Frankrigs fineste.

Imponerende stalagmitter i l’Aven de l’Orgnac

Imponerende stalagmitter i l’Aven de l’Orgnac


Drypsten gennem årtusinder

Eneste naturlige indgang til hulen er gennem et hul i loftet på den første grotte - 50 meter over bunden. Faktisk havde lokalbefolkningen kendskab til hullet i jorden, men ingen turde vove sig ned i det! Her firede de Joly sig ned i det ukendte dyb. Og overrasket må han være blevet. I dag står hans hjerte i en urne i grotten.

Hulen blev dannet langt før forhistorisk tid for ca. 800.000 år siden, da en underjordisk flod løb gennem jordlagene – fortæller direktør Joël Ughetto, da han viser mig rundt i disse kæmpemæssige underjordiske haller. Efter at floden forsvandt, er der gennem årtusinder sivet vand ned og dryppet gennem hules loft.

Langsomt dannes de flotte stalaktitter (drypsten, der hænger ned fra loftet) og stalagmitter (drypsten, der rager op fra gulvet). De skabes ved, at kalkmættet vand siver gennem loft og vægge og - dråbe for dråbe - afsætter små mineralske kalklag, når vandet hhv. drypper fra loftet og rammer bunden.

Gennem årtusinder bliver det til de flotte drypsten. Her findes stalaktitter som er over 20 meter høje og de forskellige mineraler danner de flotteste farver.

Fantastiske skulpturer

Når en stalaktit og en stalagmit mødes, danner de en søjle. I meget våde perioder kan drypsten vokse med op til 3-4 cm. på 100 år – men det normale er blot ca. 1 cm på 100 år.

Her er de mest fantastiske skulpturer af drypsten. F.eks. når en vanddråbe rammer en stalagmit og ”splintres” i mindre stykker, afsætter disse små partikler nye former. Det skal bare opleves! Mellem loftet og jordoverfladen er der mellem 20 og 30 meter limsten og andet jordmateriale.

Drypstenenes underlige former

Drypstenenes underlige former


4,5 km drypstenshuler

Her i Orgnac-grotten er kortlagt i alt 4,5 km drypstenshuler – men ser i dag kun 1/10-del. Der er mulighed for længere ture på en halv - eller en hel dag.

Da hele miljøet i hulen påvirkes af menneskers ophold og færden gennem hulesystemet, sker turen altid med guide, der samtidig kan forklare hvad det er du ser. Selv om miljøet skal skånes er det tilladt at fotografere – også med blitz.

Jeg fortsætter længere ned, og i 100 meters dybde åbner der sig igen en kæmpe hal foran mig. Lyset slukkes og et stemningsfyldt musik- og lysshow afslutter rundvisningen. En elevator bringer mig hurtigt og sikkert de 121 meter op til overfladen igen.

Grotten, der ejes af kommunen, besøges hvert år af ca. 130.000 mennesker.

Kanoerne står parate

Kanoerne står parate


Aktiv ferie

Ardèche findes masser af muligheder for aktiv ferie. Der er mange kilometer markerede vandrestier herunder de nationale vandreruter (GR), men også lokale i Tanargue, Cevennes, Ardèche-bjergene samt ved Annonay.

Hele landskabet i Ardèche indbyder til cykelture, og hele 28 ridecentre tilbyder utallige muligheder for at opdage naturen på hesteryg. Andre tilbyder ture med hestetrukne vogne.

Med de mange søer og floder er mulighederne for fisketure i Ardèche blandt de bedste i Europa. I vande som Allier, Loire, Espezonnette og Issarlès-søen kan du pirre forellen og almindelig salling. I Rhônen kan du gå efter karpe og gedde.

I vintersæsonen er der i bl.a. La Croix de Bauzon, mulighed for langrend, hvor begyndere som trænede, kan udfolde sig.

Desuden er der mulighed for rafting, huleudforskning, klatring, golf, drageflyvning, svømning osv.

Le Couradou i La Bastide de Virac

Le Couradou i La Bastide de Virac


Overnatning

Jeg overantter på en landejendom fra 1500-tallet, Le Couradou i La Bastide de Virac.

Stedet har seks værelser, og er smagfuldt indrettet af et engelsk-belgisk ægtepar, der for et par år siden forelskede sig i denne ejendom og realiserede en drøm ved at erhverve den og flytte til dette dejlige område.

Mange timers arbejde – og en del penge – har gjort stedet usædvanligt hyggeligt.

Outwell
Campingferie 650,-
Primo Tours
Subaru
RejseAvisen.dk
Seneste nyt