| Om RejseAvisen | Facebook | Nyhedsmail | Forum | Det Sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | Net tv | Foto | Link |
At køre hundeslæde og have trækhunde er noget de fleste forbinder med Grønland og ulvehunde. Men faktisk er der rigtigt mange steder i verden, hvor folk er blevet bidt af den lidt kostbare bacille. Grønland, Canada, Alaska og det nordlige Skandinavien er nogle af de steder, hvor hundekørerne har rigtig gode vinterbetingelser.
Men også her i Danmark er vi en lille flok, der har og bruger vores hunde til slædekørsel – om end vi får flere dage på grus end på sne.
Men naturen og oplevelserne med hundene er der jo fortsat.
Fælles for alle der bliver bidt af hundesporten er nok, at vi finder det helt meditativt og eventyrligt at stå på en slæde og mærke frosten i næsen. Nyde stilheden hvor bare hundenes halsbånd og pusten fylder vores ører, medens de sneklædte skove og fjelde forceres.
Samtidig med at vi bliver fyldt af beundring og fascination af hundenes styrke.
Men det koster
Det er en lidt dyr og meget tidskrævende hobby. Penge skal der jo bruges på at hele tiden at købe flere hunde (køb aldrig en husky, hvis ikke du vil have mere end én hund), dyrlægeregninger, svenske papirer, seler og liner, slæde, vogn og bil (et must når, du vil i skoven og på ferie).
Ski og udstyr samt selvfølgelig kødben/hundemad.
Og derudover skal du sikkert finde et nyt sted at bo, da man i Danmark ”kun” må have 5 hunde, hvis man har under 100 meter til naboerne.
Hvad du skal bruge på hundeslædeturen
Lag på lag er det mest optimale beklædningsprincip, da dine aktivitetsniveauer er meget forskellige. Når du spænder hundene for, får du varmen, ligesom når du kører meget op ad med et lille hundespand.
Men hvis det bare glider derudaf er det koldt – rigtigt koldt. Og her er det vigtigt, at du har et svedtransporterende lag inderst. Uld er et godt valg som mellemlag eller en tætvævet fleece. Uden på kan du bruge alle slags skaljakke/-bukser, da det vigtigste i de kølige egne er vindtætheden.
Rejser du i de arktiske egne skal det dog helst være bomuld, da bomulden har en rigtig god åndbarhed. Med f.eks. en almindelig goretex-jakke fordamper din varme ikke helt så godt og du risikerer at få et frostlag under jakken.
En varm sweater, en isolerende trøje eller en let vindjakke er også godt at bruge, når det er koldt. Og specielt når du om aftenen sidder rundt om bålet kommer den til sin ret.
Varm hue, sokker, støvler og vanter er et must. Også her er det vigtigt, at have ekstra tøj med og gerne i flere slags tykkelse.
Almindelige vandrestøvler er kun gode nok, hvis du har rigtig god plads til uldsokker og luft til fødderne alligevel.
Et rensdyrskind øger lejrkomforten meget og du sover himmelsk på det frem for et almindeligt liggeunderlag.
Du kan sikkert få hjælp til beklædning i de fleste friluftsbutikker f.eks. Friluftsland, Bjergkæden, Spejder-Sport eller Fjeld og Fritid.
Mange arrangerede ture
Der er mange steder hvor der bliver arrangeret ture. De fleste skisportssteder i Skandinavien har tilknyttet en hundeslæde-turarrangør. Se i de lokale turistinformationer.
Der bliver også arrangeret ture fra Danmark, hvor alt er arrangeret hjemmefra - se links.
Men gør dig selv den tjeneste ikke bare at vælge den korte tur. På de korte ture på ca. 0,5 - 1 time, når du kun lige at snuse til sporten. Vælg en halvdagstur og oplev den nydelse det er.
| Se også... |
|
|