27.7.10

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: RejseAvisen.dk
Bogmærk eller del
 

Australien: Camping ''Down Under'' - den ultimative frihed

Vi havde sovet lidt på flyet undervejs, men burde egentlig være ret trætte. Det var langt fra tilfældet, da vi trådte ud af lufthaven i 27 graders varme og mærkede at flere måneders venten endelig var slut.

Klik for større billede


Det er tidlig morgen og vi holder i Francios Peron Nationalpark på en overnatningsplads med stort set ingenting. Men omvendt vi mangler heller ikke noget. Alle fornødenheder er med i autocamperen. Vi ligger lige ned til det brusende hav, solen er ved at begynde sin lange vej over himlen og kaster et fantastisk skær over bushen. Lige uden for døren græsser to kænguruer. Ikke umiddelbart det indtryk vi dansker har af camping…….

Klik for større billede


Australien kan ses på mange forskellige måder, men faktum er at det er en fordel, hvis man kan være mobil. Det er et kontinent med afstande vi skal lede længe efter i Europa, og det betyder, at der skal rejses mellem oplevelserne. Den ultimative frihed finder du ved at leje en autocamper eller en camperbil.

Delfinerne kommer hver morgen og får fisk af de lokale

Delfinerne kommer hver morgen og får fisk af de lokale


Vi startede i Perth

Vi er ankommet og i den grad klar. Planen var egentlig at vi skulle overnatte i Perth, men da vi havde smidt vores bagage i autocamperen, som skulle være vores hjem de næst mange uger, var der ingen tvivl. Vi skulle ud og køre på de uendelige landeveje. Måske ville vi allerede se en kænguru den første dag. Næsen blev sat mod Shark Bay. Vi var fuldstændige vilde i vores lille bil. Paletten af farver rullede forbi. Himlen var blå. Træer og buske var netop sprunget ud, da det var tidlig forår. Der var store og små blomster i alverdens skønne farver. Jorden varierer fra at være lysegul til mørkerød. Og sådan kunne vi blive ved.

Klik for større billede


Det bliver tidligt mørkt


Vi drejer fra hovedvejen ind på en mindre vej. Det er svært at køre forkert i Australien for når først man kører på en vej er den som regel meget meget lang. Der er ikke så mange muligheder.
Pludselig ser vi en slange bevæge sig ud på vejen og den stopper. Det samme gør vi. Vi kører langsom nærmer, så vi får god tid til at nyde synet af dens smukke farver fordelt på 3-4 meter. Først da vi er 3 meter fra den vælger den at forsvinde ind i buskadset. Der ind hvor vi skal sove i nat....

Det er ikke svært at finde vej

Det er ikke svært at finde vej


Vi sætter 4-hjulstrækket til

Vi drejer en gang til og kører nu på en meget lille vej bestående af dybt løst sand. Vi sætter 4-hjulstrækket til og det virker perfekt.
Vi kører 5-10 km i timer og det er lige ved at være mørkt da vi ankommer til ”campingpladsen” eller retter sagt det sted hvor det er tilladt at holde for natten. Vi skynder os at sætte campingmøblerne ud og slutter dagen af med at nyde en ubeskrivelig solnedgang over Det indiske Ocean sammen med to kænguruer, der godt nok holder sig på god afstand.

Solnedgang over Det indiske Ocean

Solnedgang over Det indiske Ocean


Imponerende solnedgang

De er det sidste vi ser denne dag. Deres silhuetter forsvinder i total mørke og vi kryber til køjs under en stjerneklar himmel, som i øvrigt også ser helt anderledes ud end den der hjemme. Slangen så vi heldigvis ikke mere til.

Ud over de autocampere vi kender her hjemme fra, er der mange andre muligheder

Ud over de autocampere vi kender her hjemme fra, er der mange andre muligheder


Forskellige transportformer

Der findes en del modeller at vælge i mellem, som hver i sær opfylder de forskellige behov. De store autocamper er indrettet med flere sovepladser, god komfort og alle faciliteter så som varmt og koldt vand, køkken med gasblus og stort køleskab, toilet m.m.. De egner sig til familien, der gerne vil bo sammen eller bare ønske mere luksus. Af mindre modeller findes der igen flere forskellige, men det mest almindelige er, at der kan reddes op til soverum oppe under taget, lige som der findes køleskab og to gasblus. Disse typer camperbiler kan også lejes med 4-hjulstræk.

Klik for større billede


4-hjulstræk eller ej

Om man skal have 4-hjulstræk eller ej afhænger kun af de veje man ønsker at køre. Der er ingen af hovedvejene der kræver 4-hjulstræk for at komme frem. Med 4-hjulstræk er der uanede muligheder for at komme ud og lege på outback-veje, hvor stort set ingen andre kommer. Det kræver dog alt efter sværhedsgrad på vejene visse erfaringer og nogle forbehold.
Udlejningsstederne ligger som regel lige i nærheden af storbyernes lufthavne og togstationer. Alt kan bookes hjemmefra, så bilen står klar ved ankomst.

Klik for større billede


Et perfekt campingland

Australien er et perfekt campingland. Campingpladserne ligger godt placeret i forhold til hovedvejen, og der er ordnede forhold. Det er måske overraskende hvor meget australierne selv campere, men på den anden siden viser det også, at det er en af de bedste måder at se landet på. Når man kommer til campingpladsen skal der tjekkes ind og man betaler som regel med det samme. En overnatning for to personer inkl. køretøj, strøm og gratis adgang til campingpladsens mange faciliteter såsom bad og køkken koster mellem 60 og 80 kroner, hvilket er utroligt billigt. Vær opmærksom på at det kan være svært at tjekke ind efter klokken 19.30 på pladserne. Receptionen lukker som regel, når det bliver mørkt og af sikkerhedsmæssige grunde er der bom for indkørslen i aften- og nattetimerne. Har man tjekket ind udleveres en nøgle til bommen. De fleste campingpladser har også hytter, hvis man kører i bil.

Klik for større billede


Et godt supplement

Overnatning på campingpladserne er både sikker og komfortabelt, men hvis man kører i autocamper og endnu mere hvis man kører i 4-hjulstrukken camperbil kan man overnatte i nationalparkerne på små holdepladser, der ligger langt fra civilisationen. På disse pladser er der som regel kun adgang til vand, så det kræver at bilen er pakket med alt, hvad man får brug for.

Klik for større billede


Den uforglemmelige rejse ligger i ens egne hænder

At komme ud til disse out-back-steder i Australien er nogle af de oplevelser man stort set ikke finder andre steder i verden. At noget kan ligge så øde og isoleret, langt væk fra alle de bekvemmeligheder vores vestlige verden i dag byder på, er både en stor og sund oplevelse. Hvis frihed og uafhængighed står højt på rejselisten er camping den helt rigtige rejseform. Man bestemmer selv farten. Man bestemmer selv ruten. Man bestemmer selv hvor længe man vil være de forskellige steder. Man bestemmer stort set alt selv. Den uforglemmelige rejse ligger i ens egne hænder.

Klik for større billede


Masser af gode tips

Bestil autocamperen hjemmefra, så du er sikker på at få den du vil have. De fleste udlejningselskaber tager i størrelsesordenen 750 kr. ekstra hvis du vælger at aflevere bilen et andet sted end der hvor du starter lejemålet.
Husk visum. Det fås oftest sammen med flybilletten.
Årstid: Sommeren (altså vores vinter) er uhyggelig varm. November (forår) er en fantastisk årstid pga. farverne. Forestil dig dybblå himmel. Grønne buske, jord i gul-røde nuancer og masser af kænguruer. Simpelthen fantastisk.
Tøj: lange bukser og langærmede skjorter i meget lette materialer beskytter dig mod en ekstrem hård sol uden at det er for varmt at have på.
Husk kamera og tonsvis af film.

Du kan med fordel melde dig i ind i Dansk Australsk - New Zealandsk Venskabsforening.

Klik for større billede


Vel der – tænk på det her

I Australien kører man i venstre side. Det er ikke svært, men start stille og roligt. Det letteste er faktisk, hvis man kører efter en anden bil.
Udnyt campinglivet med alle dets fordele. Åben alle dine sanser og tag et imod et eldorado af oplevelser, som du aldrig vil glemme.
Henvend dig gerne til australierne. De er både søde og sjove.

Klik for større billede


Husk også

Vestaustralien er mindre kendt end østkysten. Vi tog hele turen rundt og vestkysten står sammen med Ayers Rock som noget helt fantastisk. Uberørt, eksotisk, vild og smukt, mens stadig med masser af oplevelser. F.eks. nogle af verdens højeste træer, guldgraverbyer, outback og uberørte bounty-strande.


  Glemt kodeord?
RejseAvisen.dk
Seneste nyt