7.10.10

Af: Aage Krogsdam
Bogmærk eller del
 

Australien: Great Barrier Reef nedbrydes langsomt

Gennem de sidste 15-20 år er sportsfiskere, dykkere og turister generelt fra hele verden i større og større tal strømmet til den tropiske by Cairns, der ligger i delstaten Queensland i det nordlige Australien. Med udgangspunkt i Cairns starter turisterne udforskningen af verdens største koralrev. Men koralrevet påvirkes negativt af disse menneskelige aktiviteter.

Her er turister både over og i vandet

Her er turister både over og i vandet


Myndigheder vil på samme tid gerne have turistindtægterne, men samtidig kæmper man en hård kamp for at beskytte dette enestående følsomme økosystem, som koralrevet er.
Alle der besøger revet - det være sig dykkernes undervands-sigthseeing og ”overfladeturisterne” - er med til at påvirke havmiljøet i negativ retning.
Men ikke mindst de mange hundreder af større eller mindre turbåde af forskellig art på deres vej ud til koralerne og de mange koraløer langs det 2300 km lange Great Barrier Reef, pisker det blå hav til skum, mens tonsvis af udstødningsgasser som CO2 spreder sig over koralrevet.
Det samme er tilfældet med de tusindvis af kommercielle fiskerbåde, der dagligt henter rigdomme op fra det ressourcerige hav.
Men udstødningsgassernes påvirkning af det følsomme koralrev med det farvestrålende liv af fisk, koraler og skaldyr, vil man helst ikke tale om i denne del af Australien.
Men uofficielt erkender marinebiologer, at koralrevet er slidt ned flere steder, og det burde have fred de steder, hvor nedslidning er værst.

De færreste tænker på miljøet når de bader, snorkler eller dykker

De færreste tænker på miljøet når de bader, snorkler eller dykker


Temperaturændringer truer revet

Marinebiologen Ben Keating, Port Douglas (Tropical North Queensland) fortæller, at revet er meget følsom overfor forurening, og udnyttelse i øvrigt.
”Det gælder ikke alene fra de mange besøgende både ude på revet, men også udvaskning af næringsstoffer – kvælstof og fosfor fra de store floder, der løber ud i havet langs Stillehavets østkyst.
Ikke mindst udvaskningen fra sukkerørsproduktionen kan nu ses helt ude i koralrevet, selv om der nogen steder er 30-40 km fra flodmundingerne til revet”, siger han.
”Men vi har endnu ikke set nogen voldsomme ødelæggelser. Men lægger der sig et lag af fosfor og kvælstof på revet, vil det kvæle koralerne og havgræsset, og dermed vil det også ødelægge alt andet liv, bl.a. fisk, skaldyr, muslinger osv, der lever i en symbiose med revet. Heldigvis har vi indtil nu kun set små ødelæggelser, og med sukkerrørsbøndernes stigende bevidsthed omkring brug af gødning, og med den stigende bevidsthed generelt om at passe på vores ressourcer, tror jeg at vi kan undgå kvælningsdød på revet, som følge af kvælstof- og fosforudvaskning fra landbruget og fra de større byer langs kysten”, siger Ben Keating.
”Svingningerne i vandets temperatur som følge af klimaændringer er nok en større trussel. Undersøgelser viser at 8 % af revet langs østkysten er ødelagt på grund af temperatursvingninger. Mange koraler bliver stresset, hvis vandets temperatur svinger for meget og kommer den under 17.5 grader kan det ødelægge koralerne. Vi ser nogle steder at temperaturen om vinteren når ned omkring 17-18 grader og det er ødelæggende, hvis denne temperatur holder sig der i længere tid. Den ideelle temperatur for alt liv ved koralrevet er mellem 23 og 30 grader.
Men vi ser i øjeblikket en global temperaturstigning, hvor isen hurtigt smelter fra nord- og sydpolerne, og fra gletschere andre steder. Denne issmeltning påvirker også vandtemperaturen. Men vi ved for lidt om, hvad denne globale temperaturstigning vil betyde for koralrevene. Derfor følger miljømyndighederne og biologerne meget nøje udvikling. Vi foretager hele tiden undersøgelse af livet i revet og vandtemperaturen”, siger Ben Keating videre.

Strandliv ved Cairns

Strandliv ved Cairns


”En anden trussel mod revet kommer fra den store søstjerne - starfisk. Den har ødelagt revet nogle steder, da den simpelthen æder koralerne, og derfor er de ikke i stand til at formere sig. Men undersøgelser de seneste år viser, at bestandene af den store søstjerne forekommer i cykliske bevægelser, derfor er angrebene ikke konstante hele tiden og tilsyneladende når nogle af revene at genetablere sig imellem angrebene. Men når en søstjerne æder, så går det stærkt. Den store søstjerne - starfish - kan blive op til 1 m i diameter, og den skal have megen føde daglig.
Men vi ved for lidt om dens hærgen, også fordi det levende koralrev mange steder er mere end 500 år gammelt. Vi ved heller ikke rigtigt, hvor hurtigt et rev vokser - de forskellige koraler vokser med forskellig hastighed”, slutter havbiologen Ben Keating.

Der er som nævnt meget restriktive regler for, hvad besøgende må og ikke må i revet. Og myndighederne prøver hele tiden at finde en balance mellem beskyttelse og benyttelse, idet det er tilladt at fiske langs og i selve revet. Den enorme fiskeressource, som findes her med en lang række skaldyr og spisefisk, har stor økonomisk betydning for Australiens økonomi.

På en af koraløerne i Great Barrier Reef

På en af koraløerne i Great Barrier Reef


344.000 km2 koralrev

Hele koralrevet er beskyttet og udlagt som en stor nationalpark ifølge en lov fra 1979. The Great Barrier Reef dækker et område på ca. 344.00 kvadratkilometer - et areal, der er lidt større end De Britiske Øer.
Koralrevet er et fantastisk skue i farver, hvor mere end 1500 forskellige fisk lever sammen med 400 bløde og hårde koraler, der alle er levende væsener. Desuden giver revet liv til mere end 4000 arter af snegle, muslinger og konkylier samt tusinder af skaldyr, søanemoner, søstjerner, søpølser etc.
Blandt de mange mindre fisk finder vi den lille søhest samt det store pattedyr søkoen, som begge er på listen over udryddelsestruede dyr. Det samme er tilfældet med pukkelhvalen, der kommer her om vinteren fra Antarktisk og føder sin unger, ligesom flere arter af udryddelsestruede skildpadder (green turdel og loggerhead turtel) lægger deres æg på sandbredderne af de hundredvis små sandøer i revet. Koralrevet er bygget op på den måde, at små dyr ved navn koralpolypper lever sammen i grupper eller kolonier. Hver enkelt dyr har en blød krop og uden om sig danner dyret en hård nærmest stenagtig skal ved udskillelse af et sekret, der stivner og bliver til limsten. Når koralerne dør danner de et limstensskelet, hvor den nye genration af koraler fæstner sig.

Klar til at snorkle

Klar til at snorkle


Koralerne tåler ikke vandtemperaturer under 17,5 grader, og de kan kun leve i saltvand på dybder ned til maksimum 30 meter. I vinterperioden er vandets gennemsnitstemperatur langs Australiens østkyst ca. 18-22 grader og om sommeren når temperaturen i vandet op på knap 28-32 grader.

I det klare saltvand ses fisk og koraler i alle regnbuens farver - en fantastisk farvemosaik, som er næsten ubeskriveligt. Der er ”udlagt” særlige steder i koralrevet, hvor turisterne må tage ud og besøget denne enestående attraktion. Med hurtige katamaraner sejler man ud i Stillehavet og når på en times tid revet, hvor store pontoner ligger fastankret som base for turistbådene. Der er meget strikse regler for, hvordan man skal opfører sig her. Man må f. eks. ikke smide affald over bord, ligesom der er afgrænsede områder, hvor man må svømme med snorkel og studere det farverige liv under vandet. Man må heller ikke stå på revet, fordi man derved kan dræbe både koraler og det mikrobiologiske liv, der findes i hver enkelt koral.

  Glemt kodeord?
RejseAvisen.dk
Seneste nyt