Avannaq - en “grønlandsk” wingåre fra Norge

Min kajak på en hjemlig sandbanke

Erik Brun Jørgensen er igen på eventyr

Denne gang i en ny Arrowkajak ved navn Empower fra Arrowkayaks. Design og produktudvikling: Jesper Kroman-Andersen og Nicolai Ilcus.
Erik Brun Jørgensen startede helt i nord ved grænsen mellem Rusland og Norge, og vil - om alt går vel - slutte efter ca. 6 måneders sejlads rundt om Skandinavien ved grænsen mellem Finland og Rusland. Noget af en rejse i farefyldt farvand langs Norges vestkyst og med en længde på ca. 7.200 km.
Skønt at der stadig er unge mennesker med mod på liv og oplevelser - unge der tør vove “pelsen” og prøve livet af.
På Erik Brun Jørgensens hjemmeside (komud.dk) kan du følge hans færd rundt om Skandinavien, da han dagligt skriver til hjemmesiden om sine oplevelser.

Avannaq pagajen

Avannaqåren

En kajakroer i Norge Jan Myklebust lavede i 2010 en “grønlandsk” åre i kulfiber med en speciel udformning, der må betegnes som en hybrid mellem en almindelig kajakåre og en wingpagaj.
Og en ting der straks fangede min opmærksomhed, da jeg læste om Erik Brun Jørgensens kajaktur Skandinavien rundt, var at han som ekstra åre skulle ro med denne “wingåre”, som kaldes Avannaq (Nordenvind).
Det lød jo uhyre spændende og jeg vidste, at i Danmark har den dygtige åresnedker Martin Nissen fra Greenlandpaddle.com allerede for flere år siden lavet lignende forsøg med at forme en træåre med wingprofil på den ene side. Martins erfaring var som nordmanden Jan Myklebust, at man ved at udhule en åre på den ene side fik en slags wingpagaj, der pga. af sin højere effektivitet kræver, at man må udnytte de store muskelgrupper. En wingåre “flytter” simpelthen mere vand og kræver derfor mere kraft i rotaget. Altså skulle man med wingåren Avannaq kunne ro hurtigere end med en almindelig grønlandsk åre.
Avannaqåren er bygget af kulfiber, kevlar, Technora og epoxy og fås i 3 versioner: En meget let, en mellem og en kraftigere åre - beregnet til kajakekspeditioner. Sidstnævnte åre bruger Erik Brun Jørgensen som ekstra åre på sin tur Skandinavien rundt.

Wingåren måler: 222 x 8 cm - altså er den få cm. længere end de fleste nyere grønlandske træårer.
Vægt fra ca. 750 til 900 gram.
Den er flot designet og er meget strømlinjet og man holder rigtig godt på det ovale åreskaft der måler 2,8 x 4 cm. Skaftelængden er 72 cm mellem de smukt udformede blade, der er stærkest wingformet fra skaftet, hvorefter wingformen aftager ud til årens spids, der er flad som en grønlandsk åre og her ca. 11 - 12 m/m tyk og massiv. Åreenderne er massive og meget stærke, så man kan støde sig frem ved meget lav vandstand. Åren er meget blank i sin udførsel og man får indtryk af høj kvalitet.

“Firmaet” med webadressen: Avannaq.com styres af Jan Myklebust og alle årerne fremstilles manuelt og kan på bestilling tilpasses den enkeltes behov.

Avannaqåren er behagelig at padle med

Hvordan åren er at ro med

Jeg har afprøvet Avannaqåren i både stille og ret hårdt vejr med gode bølger og er så imponeret, at jeg har bestilt en til mig selv hos Jan Myklebust.  Selv har jeg roet med grønlandske årer siden jeg startede med at ro grønlænderkajak i Ummannaq, Grønland i 1958. Den første åre jeg roede med i en lang årrække, var lavet af fangeren, der “syede” min kajak. Det var en meget kort åre, som man for det meste har brugt i Grønland. Ikke særlig kunstfærdigt lavet med forskellige træsorter som f.eks. vores egne åresnedkere Lars Gram eller Martin Nissen laver dem. Men den var stærk og var vist lavet af drivtømmer - som ikke slår sig. Jeg ror næsten altid med en grønlandsk åre og har tre forskellige typer.

Den ene er en kulfiber åre lavet i Amerika af firmaet Superiorkayaks, en virkelig dejlig åre som er ultra let og meget stærk. Den måler 218 x 8 cm og vejer 800 gram. Jeg har roet med den i 2 år, dog fortrinsvist om sommeren, da den er meget glat i overfladen, så jeg nemt taber den. Jeg har dog netop - inspireret af Avannaqåren - duppet skaftet med epoxylim, hvorved overfladen bliver ru og åren bliver nem at holde ved. Ellers mishandler jeg åren med vilje og den kan tåle det, da den er utrolig stærk. Den flyder meget støt på vandoverfladen, så jeg næsten kan bruge den som en paddlefloat. Men denne åre i kulfiber er en tro kopi af en grønlandsk åre og virker nøjagtig som en træåre.
Teknikken med at ro en almindelig pagaj ift. at ro med en Bracsa wingpagaj er helt forskellig og det er også tilfældet, når vi taler om en grønlænderåre contra en  Avannaqwingåre.

Teknikken med en ny åre skal indøves

En grønlænderåre stikkes i vandet ikke ret langt fremme med bladet tiltet skråt fremover i en vinkel på ca. 45 grader, hvorefter man trækker/skubber åren ret langt tilbage, hvor den rask slipper vandet.
Wingåren kræver en anden teknik, som hurtig læres, da en wingåre eller wingpagaj næsten af sig selv finder sin rette vej gennem vandet. Den sættes lodret i vandet længere fremme end grønlænderåren og trækkes med kølvandsstriben skråt tilbage, men ikke så langt tilbage som grønlænderåren.
En god rostil, hvor man bruger fødder, ben og torso, passer meget fint til wingåren. Og denne rostil, som aktiverer de store muskelgrupper i benene, maven og ryggen bør i øvrigt altid anvendes af enhver kajakroer. Alt for mange kajakroere ror alene med arme og skuldre og sidder stille med torsoen. Og man hører ofte deres ringe roteknik, da åren eller pagajen pjasker og trækker vand med op. Wingåren kan som en almindelig åre ro næsten lydløst og glide let gennem vandet, så selv en grønlandsk fanger kan bruge den til sæljagt.
Ved grønlænderåren kommer kraftmomentet i vandet senere end ved wingåren, der helst skal have sit stærkeste moment i begyndelsen af rotaget.
Ideen med brug af wingpagaj stammer selvfølgelig fra flyvingen og jeg har ikke forstand på at forklare effektiviteten i dette. Men det er klart at den udhulede side af åren skubber langt mere vand end hvis man brugte den flade side af åren.
Derfor mærker man også tydeligt at wingåren “bider sig fast” i vandet og virker som en ponton i vandet. Det er en rar fornemmelse, der giver en god følelse især i voldsom sø.
Til gengæld kræver denne åre da også større kraftudfoldelse af roeren.

Avannaqwingåren er en fornøjelse at ro med og man vænner sig meget hurtigt til at bruge den specielle teknik. Og det går strygende gennem vandet.

Støttetag såvel høje som lave bør absolut indøves. Den flade side af wingpagajen som bruges ved lave støttetag er næsten som ved en grønlandsk åre, men de
høje støttetag bør indøves omhyggeligt, da man skal vænne sig til den udhulede side, når den klaskes ned i vandoverfladen.

Styretag for- eller agter bør også indøves, da åren opfører sig anderledes end man er vant til. Men selv crossbowsteering er intet problem, selvom den udhulede del af pagajen drejes skråt fremover.

Fejetag og Scullingtag er effektive og giver god støtte, men også her skal man være opmærksom på den specielle wingprofil åren har.

Den interesserede kan altid kontakte mig på mail

Efter at have testet Avannaqåren dagligt såvel i rolig som oprørt sø, “mishandlet” den, som man kan med en træåre, er jeg overbevist om, at den er alle pengene værd. Gode kulfiberpagajer koster i Danmark ca. 3000 kr. de er dejlige lette, stærke og behagelige at ro med pga. af deres ringe vægt. Formentlig vil entusiastiske “årefreaks”  som jeg, kunne købe åren til samme pris ca. 3000 kr. som i Norge + en lidt højere fragt måske?

Har du lyst til at høre mere om mine erfaringer med Avannaqåren - eller måske prøve at ro med den, så kontakt mig pr. email: kajakdavid@mail.dk

Litteratur:
Skinboats of Greenland (H.C.Petersen)
Den store Kajakbog (H.C.Petersen)
Kayaks of Greenland (Harvey Golden)
Den grønlandske Kajak og dens redskaber (P.Scavenius Jensen)

Læs mere på www.avannaq.com og www.kajakdavid.dk