Dayz Resorts

1.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

10 steder du skal opleve i Antwerpen (1/2), Belgien

Toget fra Bruxelles lufthavn ruller efter en times kørsel ind på den flotte centralbanegård i Antwerpen, hvorfra jeg kun har en kort spadseretur til mit hotel Linder Hotel, der ligger midt i kvarteret for den internationale diamanthandel.

Det handler om diamanter

Det handler om diamanter


Diamanterne

Antwerpen er kendt for slibning og handel med diamanter, og på dagens første byvandring ser jeg da også mange bygninger, hvorfra der handles med disse ædelstene.

Her er diamantbørser, diamantmuseer og juvelerer. Kvarteret er også stedet, hvor jøderne i Antwerpen bor og i gadebilledet ses mange ortodokse jøder, som handler i velassorterede kosher-forretninger. Kosher-madvarer lever op til de jødiske regler for, hvad der må spises. Synagogen ligger lige i nærheden.

Tidligere var det primært jøder som stod for diamanthandlen, men nu er også indere rykket ind på scenen i store moderne bygninger.

Men min egentlige byvandring starter i den anden ende af byen - i havnen ved floden Schelde, der allerede længe før middelalderen var Antwerpens livsnerve og som op gennem tiderne gjorde denne store havneby velhavende. Handel med de store nabolande Frankrig og Tyskland, og adgang dertil ad de andre store floder var ideel.

MAS - Museum aan de Stroom - ved havnefronten

MAS - Museum aan de Stroom - ved havnefronten


Museum aan de Stroom - MAS

Ikke langt fra restauranten - fortsat på havnefronten - rejser sig en 60 meter høj rødbrun bygning, hvori byens etnografiske museum Museum aan de Stroom (MAS) ligger.

Det er et spændende bygningsværk med sten importeret fra Indien og bølgende vinduer, og hvor der op gennem etagerne er vist billeder fra forskellige steder af byen. Overalt ses en hånd på stenene – Antwerpens symbol.

Udsigten over byen fra de øverste etager i MAS er glimrende.

Borgen Steen - Antwerpens ældste bygning

Borgen Steen - Antwerpens ældste bygning


Borgen Steen

Det er også ved flodhavnen at hele eventyret begyndte ved den gamle borg Steen, byens ældste bygning påbegyndt opført i 900-tallet og kaldt Antwerpens vugge.

Foran borgen står kæmpen, Antigons, der iflg. legenden hærgede floden indtil en romersk soldat ved navn Brabo huggede hænderne af ham og kastede dem i vandet, så der blev ro til at bygge byen.

De bortkastede hænder gav byen sit navn (kaste hånden = ”hand werpen”) ses i Antwerpens byvåben.

Steen er i dag Søfartsmuseum.

Lavshusene på Grote Markt

Lavshusene på Grote Markt


Grote Markt, Antwerpens juvel

Fra havnefronten spadserer jeg op ad Suikerrui og møder her den hestetrukne sightseeing-dobbeltdækker, en anden måde at få seværdighederne at se på.

Bagerst i gaden ses det elegante spir på Belgiens største kirke - den vældige Onze Lieve Vrouwe - Vor Frues Katedral.

Men før jeg når Katedralen, træder jeg ind på Antwerpens juvel, Grote Markt - den store markedsplads. Ligegyldigt hvor jeg vender blikket ses de smukkeste 1500 og 1600-tals bygninger (hvoraf enkelte er rekonstrueret i 1800- og 1900-tallet), stående skulder ved skulder med deres takkede gavle med forgyldte figurer på toppen.

Dette var de enkelte lavs huse - købmandshuse. Hvert hus har sin historie.

På den ene fløj af torvet ses Stadhuis - Rådhuset - fra 1565 med en statue af romeren Brabo stående foran på pladsen.

Katedralen set fra Groen Plaats

Katedralen set fra Groen Plaats


Groen Plaats og De Kathedraal

Maalderijstraat leder mig frem til Katedralen, hvor et besøg er et must, når man er i byen. Dimensionerne er enorme. Kirkerummet er 117 m. langt og 65 m. bredt og her er 125 søjler og hele 7 skibe. Det elegante spir er 125 m højt. Bygningsarbejdet blev påbegyndt i 1352 og varede 170 år.

Under den ophøjede ro som findes i katedralen, kan jeg bl.a. beskue flere af bysbarnet Rubens mesterværker - Korsrejsningen, Nedtagningen fra korset samt Marias himmelfart.

Men her er andre kunstværker, og de høje glasmosaikruder er også en fryd for øjet. Den imponerende prædikestol samt orglet. Man kan blive ved.

Hvem ville ikke bare én gang overvære en orgelkoncert her?

Katedralens anden side ligger ud til en af Antwerpens andre store pladser - Groen Plaats, hvor der netop står en stor statue af Peter Paul Rubens (1577 – 1640).

Pladsens ene side er domineret af et prægtigt palæ, hvor hotelkæden Hilton har indrettet sig elegant.

På cykeltur langs marker med asparges - der naturligvis også stod på menuen

På cykeltur langs marker med asparges - der naturligvis også stod på menuen


Subaru
Outwell
Primo Tours
Torre La Sal
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt