Det handler om diamanter

Antwerpen er kendt for slibning og handel med diamanter, og på dagens første byvandring ser jeg da også mange bygninger, hvorfra der handles med disse ædelstene. Her er diamantbørser, diamantmuseer og juvelerer. Kvarteret er også stedet, hvor jøderne i Antwerpen bor og i gadebilledet ses mange ortodokse jøder, som handler i velassorterede kosher-forretninger. Kosher-madvarer lever op til de jødiske regler for, hvad der må spises. Synagogen ligger lige i nærheden. Tidligere var det primært jøder som stod for diamanthandlen, men nu er også indere rykket ind på scenen i store moderne bygninger.

Men min egentlige byvandring starter i den anden ende af byen - i havnen ved floden Schelde, der allerede længe før middelalderen var Antwerpens livsnerve og som op gennem tiderne gjorde denne store havneby velhavende. Handel med de store nabolande Frankrig og Tyskland, og adgang dertil ad de andre store floder var ideel.

Udover sit gode øl er Belgien kendt for sin gourmetmad

Fremragende mad i Belgien

Jeg har sagt det før og gentager det gerne: Belgierne kan noget med mad, som kun få andre mestrer.
Nede ved havnen ligger Restaurant Het Pomphuis helt unikt indrettet i en tidligere industribygning med kraner i loftet og turbiner i kælderetagen. Her serveres en 4-retters maritim frokostmenu, med helleflynder som hovedret, der får mine smagsløg til ”at synge”. Prøv det.

MAS - Museum aan de Stroom - ved havnefronten

Museum aan de Stroom - MAS

Ikke langt fra restauranten - fortsat på havnefronten - rejser sig en ny 60 meter høj rødbrun bygning, hvori byens nye etnografiske museum indvies i maj 2011 - MAS - Museum aan de Stroom. Det er et spændende bygningsværk med sten importeret fra Indien og bølgende vinduer, og hvor der op gennem etagerne er vist billeder fra forskellige steder af byen. Overalt ses en hånd på stenene – Antwerpens symbol. Udsigten over byen fra de øverste etager i MAS er glimrende.
Selve museumsudstillingerne må vente til efter åbningen.

Borgen Steen - Antwerpens ældste bygning

Borgen Steen

Det er også ved flodhavnen at hele eventyret begyndte ved den gamle borg Steen, byens ældste bygning påbegyndt opført i 900-tallet og kaldt Antwerpens vugge. Foran borgen står kæmpen, Antigons, der iflg. legenden hærgede floden indtil en romersk soldat ved navn Brabo huggede hænderne af ham og kastede dem i vandet, så der blev ro til at bygge byen. De bortkastede hænder gav byen sit navn (kaste hånden = ”hand werpen”) ses i Antwerpens byvåben.
Steen er i dag Søfartsmuseum.

Lavshusene på Grote Markt

Grote Markt, Antwerpens juvel

Fra havnefronten spadserer jeg op ad Suikerrui og møder her den hestetrukne sightseeing-dobbeltdækker, en anden måde at få seværdighederne at se på. Bagerst i gaden ses det elegante spir på Belgiens største kirke - den vældige Onze Lieve Vrouwe - Vor Frues Katedral.

Men før jeg når Katedralen, træder jeg ind på Antwerpens juvel, Grote Markt - den store markedsplads. Ligegyldigt hvor jeg vender blikket ses de smukkeste 1500 og 1600-tals bygninger (hvoraf enkelte er rekonstrueret i 1800- og 1900-tallet), stående skulder ved skulder med deres takkede gavle med forgyldte figurer på toppen. Dette var de enkelte lavs huse - købmandshuse. Hvert hus har sin historie.
På den ene fløj af torvet ses Stadhuis - Rådhuset - fra 1565 med en statue af romeren Brabo stående foran på pladsen.

Korsrejsningen - et af Rubens tre billeder i Katedralen

De Kathedraal

Maalderijstraat leder mig frem til Katedralen, hvor et besøg er et must, når man er i byen. Dimensionerne er enorme. Kirkerummet er 117 m. langt og 65 m. bredt og her er 125 søjler og hele 7 skibe. Det elegante spir er 125 m højt. Bygningsarbejdet blev påbegyndt i 1352 og varede 170 år.

Under den ophøjede ro som findes i katedralen, kan jeg bl.a. beskue flere af bysbarnet Rubens mesterværker - Korsrejsningen, Nedtagningen fra korset samt Marias himmelfart.

Men her er andre kunstværker, og de høje glasmosaikruder er også en fryd for øjet. Den imponerende prædikestol samt orglet. Man kan blive ved.
Hvem ville ikke bare én gang overvære en orgelkoncert her?

Katedralen set fra Groen Plaats

Groen Plaats

Katedralens anden side ligger ud til en af Antwerpens andre store pladser - Groen Plaats, hvor der netop står en stor statue af Peter Paul Rubens (1577 – 1640) . Pladsens ene side er domineret af et prægtigt palæ, hvor hotelkæden Hilton har indrettet sig elegant.

En kirke, der er et studie værd

Sankt Corolus Borromeus Kirke

Jeg spadserer ad Melkmarkt og kommer gennem en port, hvor endnu en ”åbenbaring” rejser sig på en lille, skøn plads - Hendrik Conscienceplein. Det er barokkirken Borromeus, der blev bygget i perioden 1615 til 21, som har et væld af detaljer på sin fantastiske facade.
Kirken er lukket, så jeg går videre.

En tidligere borgmesterbolig

Rockox Huis

I gaden Keizerstraat ligger en fin tidligere borgmesterbolig - Rockox’s Hus - lidt klemt mellem gadens øvrige bygninger. Borgmesteren, der hed Nicolas Rockox, var tillige en stor kunstsamler og i huset - der nu er kunstmuseum - ses bl.a. værker af hans gode ven Rubens, men også andre kunstneres værker er udstillet.

Sankt Jacobs Kirke - Rubens sognekirke og gravsted

Sankt Jacobs Kirke

Jeg går ad ”Den lange Nygade” og finder den noget tungt udseende sandstenskirke - St. Jacobskerk, der desværre også er lukket. Denne ”robuste” kirke blev bygget i perioden 1491 - 1656, men det 4-kantede tårn ser ufærdigt ud - som om toppen mangler.

Kirken har ellers ry for at være Antwerpens smukkest indrettede kirke - og rigest udsmykket - da den aldrig har været plyndret under diverse krige. Her ligger bl.a. Rubens begravet i sit familiegravsted.

Facaden på Rubens hus

Rubens Huis

Ad en sidegade kommer jeg frem til den centrale gade Meir, der stort set løber på tværs af hele den gamle bydel - fra banegård til havnen - og ved Wapper finder jeg mesterens enkle, men smukke hus, der ser ud fuldstændigt som da Rubens boede her.

Indkøbscentret Stadsfeestzaal

Meir

Meir er også gaden, hvor der shoppes og hvor man kan ”vise sig” og blive set på de mange fortovscaféer og restauranter.
Shoppingcentret i Stadsfeestzaal er et besøg værd, hvis man vil have opvarmet sit kreditkort, men mindre kan gøre det. Sluk tørsten på f.eks. restaurant H. C. Andersen, når du har set dig mæt - hvis man kan det - på de mange smukke bygninger og pladser som Antwerpen er så fuld af.

Denne aften spiser jeg på Brasserie Appelmans og får igen mine forventninger om særdeles god mad opfyldt.

På cykelferie i Antwerpens forstæder

Cykelruterne øst for Antwerpen

En anden måde at opleve Antwerpen på er fra cykelsadlen. De fleste hoteller er behjælpelig med at få skaffet udlejningscykler eller kan anvise, hvor man kan leje dem. I selve centrum vil jeg dog anbefale at spadsere – større er afstandene heller ikke.
I alle tilfælde er det godt at få rørt sig efter al den gode mad, og en cykeltur i Antwerpens forstæder kan byde på lidt af hvert.

I nogle af Belgiens byer bl.a. i Antwerpen og i Gent har man sat cykelruterne i system. Her findes et netværk af nummererede krydspunkter som også er angivet på cykelkort med km-angivelse mellem punkterne. Metoden er genial.  Sammen med cykelkortet fås en lille flap, hvorpå man kan notere sig numrene på de krydspunkter, man vil passere på sin rute. Flappen sættes på cykelstyret, så behøver man ikke at se på kort hele tiden, men skal blot cykle mod næste noterede krydspunkt. Nemmere kan det næsten ikke blive.

Over et par dage cykler jeg på en guidet tur i Antwerpens forstad Kempen og ser mange smukke villakvarterer med eksklusive huse og fine, velholdte haver. Ind i mellem villakvartererne og motorvejene er her i dette tæt befolkede land alligevel landlig idyl med kulturlandskab, å-løb, kanaler, skove og søer, slotte, herregårde og munkeklostre.

Trappist er måske verdens bedste øl?

Trappist-munkeklosteret i Westmalle

Vi cykler forbi det nok mest berømte munkekloster i Belgien, Trappist-klostret i Westmalle. Klosteret er ikke åbent for publikum, så det er øllet som brygges her, der har gjort klosteret verdenskendt. Måske er Trappist-øllet verdens bedste øl. Det er munkene, som står for ølbrygningen og udover dette arbejde har munkene viet hele deres liv til bøn og studier.
Øllet, det smager vi på Café Trappisten i Westmalle, inden vi cykler videre til vort overnatningssted ved Hotel Domein Martinus i Halle-Zoersel.

Det er populært at cykle i Belgien

Mellem villaer og bondegårde

Næste dag fortsætter cykelturen i et fortsat fladt, men afvekslende landskab mellem villaer og bondegårde, slotte og små byer. Frokosten indtager vi i Wechelderzande.
Tør jeg nævne, at den serverede kyllingret sammen med et godt glas øl, bekom mig vel?

Badeland på campingpladsen De Lilse Bergen

Campingpladsen De Lilse Bergen

Er man campist og vil opleve Antwerpen, og samtidig være tæt på naturen og bademuligheder, kan denne store campingplads anbefales. Udover skyggefulde standpladser er her et frilufts badeland med aktiviteter ud over det sædvanlige. Her kan lejes vandcykler, kajakker og surfbræt. Her findes sjove klatrebaner - klatremur, forhindringsbane og tovbane - kort sagt underholdning for hele familien.
Her er vandreruter og cykelruter lige uden for døren og cykler kan lejes. Og så ligger campingpladsen kun få kilometre fra Antwerpen.

Vandmøllen ved De Watermolen

Hotel De Watermolen i Kasterlee

Vores næste overnatningssted er den rene idyl - og her er faktisk en vandmølle. Floden Kleine Nete sender en del af sit vand ned gennem møllen. Men gå en tur langs floden bag hotellet og indsnus den landlige stemning.
Også her er fint markerede vandreruter og ridestier efter samme princip som cykelruterne.
Og igen er maden raffineret......

Og så er man pludselig i Holland

På vej ind i Holland

Sidste dag på vores cykelferie går via Bels Lijntje, der er en tidligere togstrækning, som løber gennem et smukt søområde. Svellerne er for længst fjernet og stien asfalteret. I dette store vådområde ses mange fugle, hvorfor der også er opstillet et fugletårn med fin udsigt over søerne til de fugleinteresserede. Her passerer vi pludselig grænsen mellem Belgien og Holland - men her er ingen kontrol og intet synligt, der fortæller det - bortset fra et skilt og en grænsestreg på cykelstien.
Selv cykelkortets krydsningspunkter fortsætter langt ind i Holland.

Baarle–Hertog - en belgisk enklave i Holland

Baarle-Hertog/Nassau, en unik enklave

En enklave er et område omsluttet af en fremmed stat. I dette tilfælde en belgisk enklave i Holland med ca. 2.200 indbyggere ca. 7 km nord for den belgiske/hollandske grænse. I virkeligheden består enklaven af 30 små landstykker og det er husets hoveddør, der afgør, om man bor i Baarle–Hertog i Belgien eller i Baarle-Nassau i Holland!
Når man går rundt i byen, støder man flere gange på grænsemarkeringer midt på gaden - så adskillige gange står jeg med et ben i hver lejr! Heldigvis foregår alt her i ro og orden, baseret på historiske aftaler mellem de to lande.

I Europa findes kun 4 enklaver; Llivia - en spansk by i Frankrig, Büsingen en tysk by i Schweiz, Campione d’Italia en italiensk by - også i Schweiz samt Baarle-Hertog.
Uden for Europa findes ca. 250 enklaver specielt i Indien/Pakistan.

I byen fordriver vi tiden med et besøg på et mikrobryggeri samt med god mad på en af byens restauranter - naturligvis!

Det nationale spillekortmuseum ligger i Turnholt

Spillekortsmuseet i Turnholt

Senere er vi tilbage i byen Turnholt - der ligger i forlængelse af Bels Lijntje. Cyklerne er afleveret og vi kan i ro og mag besøge Nationaal Museum van de Speelkaart. Her ser vi da gamle trykkemaskiner, hvorpå man fremstillede spillekort, ligesom vi ser en endnu funktionsduelig dampmaskine.

Fra Turnholt går der tog mod Bruxelles og efter besøget tager vi toget tilbage til lufthavnen, hvor flyet fra Brussels Airlines mod København venter på os.

På cykeltur langs marker med asparges - der naturligvis også stod på menuen

Vejviser

Sted: Antwerpen og omegn, Flandern i Belgien

Årstid: Maj

Kort:
Bykort, udleveres overalt
På Antwerpens turistkontorer fås et hæfte med 2 historiske vandreruter, med rutebeskrivelse og seværdigheder undervejs.
Cykelkort: 4 cykelkort med rutebeskrivelser i boks - 5.500 km cykelruter med knudepunkter i Provinsen Antwerpen. Kilometerangivelser mellem knudepunkterne.

Guide:
Turen går til Bruxelles, Belgien & Luxembourg samt Politikens visuelle guide Bruxelles, Politikens Forlag.

Infoguide, Antwerpen. Engelsk udgave fås hos turistinformationen. God lille bog med oplysninger om alle seværdigheder, spise- og shoppingsteder.

Rejsen blev gennemført i samarbejde med Det Belgiske Turistbureau Flandern-Bruxelles.