Dayz Resorts

21.1.16

Af: Jørn Henrik Jørgensen Fotograf: Jørn Henrik Jørgensen
Bogmærk eller del
 

Bruxelles i sommerstemning

Når shoppinggenet har fået sit, er det tid til lidt kulturel fordybelse. Besøg for eksempel Horta-huset i Rue Américaine. Her venter en stor oplevelse for alle sanser.

Forårslyset har sat gang i udelivet på de små, listige caféer i den indre by, hvor gavlmalerier vidner om byens betydning for tegneseriekunsten.

Forårslyset har sat gang i udelivet på de små, listige caféer i den indre by, hvor gavlmalerier vidner om byens betydning for tegneseriekunsten.


Omkring Grand Place

Bruxelles kan vel næppe betegnes som en Metropol, men som en storby blandt flere i Europa. I kraft af EU-komplekset også en by med en international atmosfære. Er man i tvivl, behøver man blot opholde sig nogle timer en aften i en af de store restaurant-gader Store og Lille Slagtergade, hvor man blandt mange eksotiske tungemål også vil høre dansk.

Sommeren kan nydes i fuldt mål i parker og på pladser, hvor der er gang i udendørsserveringen. Også cafélivet i den indre by er der gang i. Mange steder med kig til byens flotte gavlmalerier, der vidner om Belgiens betydning for udviklingen af tegneseriekunsten.

Og et besøg på Grand Place er naturligvis et must. Her sker der altid et eller andet.

Der er rig mulighed for at afprøve shopping-genet, og et godt tip, hvis man søger det specielle, er de to store arkader, Konge- og Dronningearkaden tæt på Grand Place. Det er her specialbutikkerne ligger, og blandt dem også den førende, hvis man ønsker at købe et halvt eller et helt kilo belgiske chokolader med sig hjem.

Belgierne selv handler for det meste i varehusene, som ligger som perler på en snor langs med Boulevard Ansbach og Rue Neuve. Mens mange af specialbutikkerne holder lukket mellem 12 og 14, så holder varehusene åbent. Eller sagt så det ikke kan misforstås; Mellem 12 og 14 er der stor trængsel i varehusene, for det er det tidspunkt på dagen, hvor de fleste belgiere klarer deres indkøb.

Er man til de internationale modehuse, må man søge til Rue Royale. Her tæt på EU-parlamentet og EU-kommissionens kontorer sidder de gyldne kreditkort tilsyneladende lidt løsere i lommerne, og det er derfor også her man finder Gucci, Cartier, YSL og alle de andre.

Men også Belgien har en lukkelov, og hvad så når butikkerne er lukket og man har afprøvet barer og restauranter på og omkring Grand Place?

Horta byggede dette hus med atelier i Rue Américaine i Bruxelles-forstaden Saint-Gilles til sig selv i 1898.

Horta byggede dette hus med atelier i Rue Américaine i Bruxelles-forstaden Saint-Gilles til sig selv i 1898.


Horta-huset i Rue Américaine

Man kunne eksempelvis tage til Bruxelles-forstaden Saint-Gilles, det er kun en halv snes minutter fra centrum med sporvogn, til Rue Américaine nr. 25, hvor der ligger et ganske enestående hus, som i dag er indrettet som museum.

Det er huset, som den belgiske arkitekt Victor Horta byggede til sig selv. Og han indskrev sig dermed blandt de store inden for tidens stilart Art Nouveau, eller som vi måske bedre kender det; Jugend - eller på dansk skønvirke.

Horta satte sig ikke kun blivende spor i samtiden, men også i eftertiden. Der er eksempelvis en lige linie fra Hortas møbeldesign omkring århundredskiftet helt op til modernismen, sådan som den bl.a. udtrykkes af danske Arne Jacobsen, som i 1959 skabte ”ægget” og ”svanen” til Allerød-virksomheden Fritz Hansen.

Det hævdes, at Horta mødte Art Nouveau i Paris, hvor han skulle være under kraftig påvirkning af franskmanden Eugène Emmanuel Viollet-le-Duc.  Den seneste forskning har imidlertid vist, at det var lige modsat. Viollet-le-Duc mødte under et besøg i Bruxelles Horta, som på det tidspunkt, lige omkring 1893, udførte en bestillingsopgave, som blev hans første egentlige manifestation med gennemført ornamentik i jern tilpasset husets murværk.

I 1896 får det tyske magasin Jugend øje på Horta, og en reportage i bladet er den direkte vej til en lang række private og officielle opgaver i Bruxelles, som alle er bygget over det samme grundtema, som er udviklet og forfinet i huset på Rue Américaine, som både var hans hjem og hans atelier.

Spisestuen i Horta-huset står med sit originale inventar.

Spisestuen i Horta-huset står med sit originale inventar.


Samspil mellem glas og jern

Horta betegnes i arkitekturhistorien som opfinderen af den gren af Art Nouveau-stilen, der især udviklede samspillet mellem glas og jern i en statisk perfektion. Ved siden af glas-jern konstruktionerne benyttede Horta også blandede konstruktioner, hvor jernet (eller stålet) både repræsenterede den største belastning og den største spændvidde.

Mens de fleste samtidige i deres liniebetonede ornamentik benyttede blomster og blade som forbillede, gik Horta sin egen vej og brugte stilke og stængler. Også denne del af Art Nouveau-arkitekturen blev udviklet til brug i hans eget hjem.

Mange af de huse, som Victor Horta satte præg på i det første tiår i 1900-tallet er desværre gået heden. Blandt dem også Folkets Hus, som betegnes som hans hovedværk. Der var tale om en administrations- og forsamlingsbygning til det belgiske socialistparti. Netop i denne opgave bygges bro til den samtidige britiske Morris-bevægelse.

Også industribyggeriet havde Hortas store interesse og han skabte med baggrund i sit sociale engagement en række fabriksbygninger, der tillod lys og luft til de ansatte. Et af disse industrihuse, oprindeligt skabt som væveri, huser i dag det belgiske tegneseriemuseum i Bruxelles.

For sin indsats blev Horta hædret med et professorat og blev senere leder af Académie des Beaux-Arts i Bruxelles. Et ophold i USA i årene 1916-18 ændrede grundlæggende hans syn på arkitekturen. Hen vendte sig fra lineariteten i Art Nouveau-stilen og tilpassede sig den nye Art Deco, som bl.a. kommer til udtryk i Palais de Fine Art og endelig fører han sin arkitektur op i funktionalismen, eller Det Moderne, i Bruxelles centrale jernbanestation.

Jern og glas giver transparens og lys og luft, der fordeles fra trapperummet til hele huset. I jernornamentikken bemærkes især, hvordan jernet vrider og slynger sig som stilke og stængler.

Jern og glas giver transparens og lys og luft, der fordeles fra trapperummet til hele huset. I jernornamentikken bemærkes især, hvordan jernet vrider og slynger sig som stilke og stængler.


Horta-huset er nu museum

Allerede efter hjemkomsten fra USA afhændede Horta hus og atelier i Rue Américaine sammen med det inventar, som var skabt til huset. Allerede på det tidspunkt var der imidlertid folk, der havde blik for bl.a. de blivende kvaliteter og sikrede sig det meste med henblik på et senere museum.

Det er et fond, der nu har overtaget og renoveret Horta-huset og indrettet det som museum med de møbler, tæpper og andre dekorationer, som oprindeligt hørte med til huset og som er bevarede. Enkelte af de udstillede møbler er ganske vist skabt af Horta, men til andre bygninger, men stilen er under alle omstændigheder korrekt.

Da Horta byggede sit hus, var det endnu almindeligt at have en større stab af tjenestefolk. Der var altså et ”upstairs” og et ”downstairs”. Også her viste Horta sit sociale engagement. Af hensyn til tjenestefolkene skabte han transparente vægge og trappetrin af glas, som tillod dagslys til de områder af huset, hvor kun tjenestefolkene færdedes.

Subaru
Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt