Dayz Resorts

10.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Byvandring i Brügge (1/2), Belgien

Hans hestedrosche kører langs Brügges kanaler, hvor der tidligere var stor aktivitet med at losse og læsse handelsskibe med bl.a. uld fra England, og som fragtede de flot forarbejdede flamske klæder med ud i den store verden. Den tid er desværre forbi. Sandbanker i floden Zwijn har for længst blokeret skibenes adgang til byen.

Porten til gårdspladsen ved Hotel de Tuilerieen

Porten til gårdspladsen ved Hotel de Tuilerieen


I de gode gamle dage

Handlen er ved at gå helt i stå og nu tænker også han på at flytte til Antwerpen, som så mange andre har gjort. Der er muligheden for handel meget større nu.

Manden er på vej til en ejendomsmægler, som bor i et flot, stort nybygget palæ, og måske kan han hjælpe ham. Droschen drejer ned ad en lille gyde, der er så smal, at to hestevogne ikke kan passere hinanden.

Hesteskoene klaprer på de toppede brosten og giver genklang mellem de smukke huse i gyden. Så drejer den ind under en hvælving i bagbygningen og gennem porten ind på palæets gårdsplads, hvor tjenestefolkene kommer løbende i deres træsko, for at holde hesten og bære eventuel bagage.

Her er en hørm af heste fra staldene og mens hesten spændes fra, lyder spillet fra klokketårnet Belfort inde i centrum og fortæller, at han er kommet rettidigt til mødet ...

Hotellejlighed i bagbygningen

Hotellejlighed i bagbygningen


Hotel De Tuilerieën

I dag - ca. 500 år efter - er hestenes pladser på gårdspladsen fyldt med gæsternes biler og palæet er indrettet som et 4-stjernet luksushotel - Hotel De Tuilerieën.

Selv bor jeg i bagbygningen over porten, hvor der på hver side er indrettet herskabelige værelser til gæsterne. Her er synlige bjælker i loftet og alt er nænsomt restaureret, holdt i gammel stil og med helt moderne faciliteter. En lille trappe fører op til soveværelset, hvor min store dobbeltseng står og hvor jeg har badeværelse og toilet.

I den anden ende af gårdspladsen op mod hovedbygningen er indrettet et lille serveringssted, hvor der om sommeren er pyntet med blomster og grønne buske og hvor gæsterne kan nyde stilheden - væk fra strømmen af turister langs kanalen.

Her finder jeg også bagindgangen gennem vinterhaven til hotellet og kommer ind til receptionen. En dør fører ind til hotellets wellness-center med svømmehal, sauna, jacuzzi og dampbad, der har åbent hele døgnet.

Pejsestuen

Pejsestuen


Samling omkring pejsen

En trappe fører op til de luksuøse værelser på etagerne oven over og ad snoede gange kan man komme til flere suiter indrettet i nabohuset.

Alle værelser har sit eget særpræg og mange har udsigt udover kanalen foran hotellet og de smukke gamle bygninger ind mod byens centrum.

På begge sider af receptionen er her døre. En fører ind til restauranten - der i øvrigt er præmieret for byens bedste morgenbuffet - naturligvis med champagne.

En anden dør leder ind til pejsestuen, baren og det bagvedliggende billedgalleri over de berømtheder, som har boet på hotellet gennem tiden. Samlingspunktet er pejsestuen, hvor de tunge møbler under prismekronen trækker én ind i en drømmetilværelse, mens ilden knitrer i pejsen.

Perez de Malvendas hus

Perez de Malvendas hus


Langs kanalerne til voldgraven

Det er vinter, men Flanderns milde klima holder sneen væk, så selv i februar er her en smule forårslunt.

Jeg træder ud fra Hotel de Tuilerieen og står på den berømte gade Dijver, hvor også den prominente skole Europa College ligger og lidt længere henne Groeninge Museum, byens fineste kunstmuseum med bl.a. værker af den flamske mester Jan Van Eycks malerier.

Men denne formiddag går jeg i stedet langs kanalerne og efter få skridt står jeg på hjørnet af Huidenvettersplein og Rozenhoedkaai og kan tage billede af det nok mest fotograferede motiv - ja, i hele Belgien - billedet af Perez de Malvendas hus spejlende sig i kanalen med klokketårnet Belfort i baggrunden.

Bag mig kan jeg mærke duften af nykogte skaldyr og jeg tiltrækkes af fiskemarkedet Vismarkt, hvor nylandede, friske fisk fra byen Oostende ved den belgiske kanalkyst blandes med dampede hummerhaler og jomfruhummere, der sælges ved de elegante 1700-tals kolonnader i det fri.

Morgen stemning i Brugge

Morgen stemning i Brugge


Middelalderhuse med trappegavle

Jeg følger kanalen og kan betragte de mange smukke middelalderhuse med trappegavle og småsprossede vinduer, der er så karakteristiske for Brugge.

Ved Coupure støder jeg på en lille sluse, hvor der på den anden side er ankerplads for mindre sejlbåde og pramme, der via kanalsystemet kan komme videre ud i landet. Kanalen ender i en lidt større kanal, som oprindeligt var den gamle voldgrav, der omkranser hele bykernen.

Her lå i gamle dage bymuren, men den blev revet ned i 1800-tallet og i dag ses kun resterne af den i form af velbevarede byporte, bl.a. Gentpoort lidt mod syd. Det var nødvendigt med forsvarsanlæg for byen var engang endog meget rig.

Allerede i 800-tallet fandt de rejselystne danske vikinger vej op ad floden med deres lavtstikkende langskibe til dette sted, hvor de plyndrede og brændte alt hvor de kom frem.

Greven af Flandern byggede en borg samt en bro (heraf navnet Brügge, der også betyder landingssted - kaj eller brygge) som skulle forhindre vikingernes indtrængen og hærgen.

Senere har hertugdømmet Burgland - ja, hele Belgien - op gennem tiderne haft en omtumlet tilværelse som en del af Nederlandene med skiftende europæiske ejere - Spanien, Østrig, Frankrig og Tyskland.

Men handle kunne man. Og klædeindustrien voksede sig stor, så byen blev en af Europas vigtigste handelsbyer i 1100-tallet. Man handlede med nordboere, fisk og tømmer, med spanierne, vin, og med italienske købmænd, der bl.a. hentede silke og krydderier hjem fra fjernøsten.

Selv det fjerntliggende Rusland blev der handlet skind med. De forskellige folkeslag grupperede sig, så hver nation havde sin gade. I 1200- tallet blev byen en af Hansestæderne og i 1300-tallet var den Nordeuropas centrum for diamanthandel.

Møllen Sint Janshuismolen fra 1770

Møllen Sint Janshuismolen fra 1770


Møllerne på volden

Mens jeg vandrer gennem det grønne anlæg med de mange nøgne platantræer, tænker jeg på, at vikingernes rejselyst ikke er blevet mindre med årene - nu er vi blot en kende fredeligere.

Jeg betragter fuglelivet i voldgraven med ænder, svaner og en enkelt mellemskarv med hvidt hoved, før jeg når Kruispoort. Et kæmpemæssigt bygningsværk fra 1402, der kunne bevogte den østlige indgang til byen.

Herfra kan jeg se de gamle vindmøller oppe på en jordvold. Nogle af møllerne er ”tilflyttere” fra andre steder i Flandern, men den store Sint Janshuismolen bygget i 1770 er byens egen. Jeg går op til møllen og kan herfra skue ind over byen med dens tårne.

Ad Rolweg vandrer jeg tilbage mod centrum og passerer Jeruzalemkerk - en noget usædvanlig udseende kirke fra 1400-tallet. Bygningen domineres af et tårn med en mangekantet trælanterne i to etager og en tinkugle på toppen.

Brugges imponerende rådhus på Burg-pladsen

Brugges imponerende rådhus på Burg-pladsen


Burg-pladsen

Det var her på pladsen, at den gamle oprindelige borg lå, som byen voksede op omkring. Dengang gik kanalen helt ind til pladsen, hvilket kan ses på gamle raderinger, men disse kanaler er for længst fyldt op og bebygget.

Fra min position midt på pladsen har jeg udsigt til syv århundredes skiftende arkitektur.

Rådhuset med dets fantastisk ornamenterede facade er et af Belgiens ældste rådhuse bygget fra 1376 til 1420. Mange af de fine statuer på facaden er dog af langt nyere dato og blev opsat i 1960’erne som erstatning for dem franskmændene ødelagde mere end 100 år tidligere.

I det fjerneste hjørne ligger Det Hellige Blods Basilika fra 1100-tallet, der på alteret har et relikvieskrin med en lille flaske, som efter sigende indeholder dråber af Jesus blod. Flasken blev bragt til Belgien af en flamsk korsfarer i 1150 og regnes blandt de helligste relikvier i Europa.

Brugges vidunderlige huse med trappegavle på Makt

Brugges vidunderlige huse med trappegavle på Makt


Markt - Markedspladsen

Jeg når frem til byens centrale markedsplads Markt, hvor der siden middelalderen har været handlende, der falbyder deres varer. Sådan er det fortsat.

Midt på pladsen finder jeg hestedroscherne, som kan tage mig på tur rundt i byen, mens kusken på glimrende engelsk kan berette hvad vi ser undervejs.

Den dominerende bygning er naturligvis det 83 meter høje klokketårn Belfort, men også regeringsbygningen og domhuset er bemærkelsesværdigt flotte. Hele pladsen er omkranset af bevaringsværdige 1600-tals gavlhuse - de fleste med et lille blåt skilt, der fortæller at huset er fredet.

Brugge - Nordeuropas Venedig

Brugge - Nordeuropas Venedig


Langs den indre nordlige kanal

Jeg kommer forbi en stor bygning, der mest af alt ligner en gammel lagerbygning, men som nu indeholder Chokolade Museet. Det var forbindelsen med kolonien Belgisk Congo (i dag Den Demokratiske Republik Congo) der for alvor fik chokolade til landet fra slutningen af 1800-tallet.

På museet kan man høre om alt, hvad der har med chokolade at gøre og følge produktionen af bl.a. fyldt chokolade og fremstillingen af chokoladedekorationer.

En smuk bygning med Rigsarkivet ligger for enden af en plads opkaldt efter kunstmaleren Jan van Eyck (ca. 1401-1441). Hans statue står, hvor kanalen slutter ved den hollandske kaj - Spiegelrei.

Og byen er netop så smuk og velbevaret fordi floden sandede til i 1400-tallet og handlen døde ud. Byen gik i en slags dvale og blev "glemt".

Da den senere kom ud af sin "Tornerosesøvn", var den heldig at undgå bombninger under to verdenkrige, så vi i dag har en enestående velbevaret middelalderby, som er optaget på Unescos liste over verdens kulturarv.

Jeg følger den indre nordlige kanal langs Gouden-Handrei og videre mod vest. Her er stort set ingen mennesker på denne oplagte vandretur i byen. Hver en lille bro skal naturligvis krydses og det ene pittoreske sceneri efter det andet udspiller sig for mig. Gamle, skæve huse. Nogle med karnapper i træ, andre i sten. Små haver i vandkanten. Bedårende - selv ved vintertide.

Nu forstår jeg, hvorfor Brugge også kaldes for ”Nordeuropas Venedig”.

Koncerthuset - Concertgebauw

Koncerthuset - Concertgebauw


Omkring Koncerthuset

En stor plads med et springvand åbner sig foran mig. Bagerst på pladsen ligger det nye koncerthus. Under pladsen og i nærheden af banegården findes et utal af P-pladser, så de der kommer kørende udefra kan komme af med bilen. Det er nemlig forbudt at køre i den gamle bydel, hvis man ikke lige bor der (fast eller på hotel) eller skal aflevere varer til de handlende.

Ikke langt fra pladsen tårner Sint Salvator katedralen sit mægtige spir 99 meter mod himlen. Jeg går ikke ind i kirken, selv om den indeholder flotte malerier og en usædvanlig flot altertavle.

I stedet vandrer jeg parallelt med kanalen mod syd, hvor den ender i voldgraven ...

Subaru
Torre La Sal
Campingferie 650,-
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt