Dayz Resorts

1.1.17

Af: Rasmus Schønning Fotograf: Visitflanders
Bogmærk eller del
 

Kvalitetsoplevelser i belgiske Flandern

Flandern er en region i det nordlige Belgien med kulturhistoriske byer som Brügge, Gent, Antwerpen og Bruxelles. Byerne kendetegnes ved deres hyggelige middelalderlige bymidter, trekantede kanaler, flotte arkitektur og museer i verdensklasse. Flandern er den ideelle destination til en weekendtur i kort afstand fra Danmark. Uanset om man er interesseret i mad, øl, kultur, mode eller foretrækker en aktiv ferie på cykel, har Flandern noget at tilbyde.

Få en øloplevelse i Brügge

Få en øloplevelse i Brügge


Øl i Brügge

Belgien er øl-elskernes paradis med over 1500 forskellige originale øl, hvoraf mange har deres eget særlige ølglas.

Landet har haft et usammenligneligt ry for sine specialøl siden middelalderen og nu til dags kan du besøge en ølfestival i Belgien hver weekend.

En af de bedste er Bruges Beer Festival, der finder sted i midten af den betagende by Brügge. Ølfestivalen samler mere end 70 bryggere, og omkring 20.000 besøgende lægger vejen forbi festivallen, hvor der er mulighed for at smage på mere end 300 forskellige øl.

Mens du er i Brügge, må du ikke gå glip af byens ølmuseum. Her kan du opleve alle de fascinerende aspekter af øl: Dens historie, bryggemetoder, øltyper, trappisterne, hvilke øl, der bør nydes til hvad, og meget mere.

Der arrangeres også en særlig tur for børn.

Lysfestival i Gent

Lysfestival i Gent


Lysfestival i Gent

"Her er en hemmelighed I en hemmelighed: Gent er muligvis den bedste europæiske by, du aldrig har tænkt på at besøge, i et land, der fejlagtigt fortsat bliver overset," skriver Lonely Planet.

Gent er med rette beundret for sit brillante mix af imponerende fortid og moderne nutid.

En oplagt anledning til at besøge Gent er Gent Lysfestival, som afholdes hvert tredje år. Under festivalen lyses byen op med værker fra nutidige belgiske og internationale lyskunstnere.

Forvent overraskende oplevelser, nytænkende installationer, spektakulære optrædener og smukke events – alt sammen baseret på lys.

Chokolade er et must i Flandern

Chokolade er et must i Flandern


Belgiske chokoladeoplevelser

Belgisk chokolade er anerkendt over hele verden for sin fantastiske kvalitet.

Flanderns chocolatiers har et imponerende ry, hvilket primært skyldes den gode kvalitet og utæmmede passion, som de hver dag lægger i deres arbejde.

Besøgende har fået to nye muligheder for at lære mere om belgisk chokolade.

I 2014 åbnede den belgiske chokoladelandsby i Bruxelles. Byen dækker emner som tid, kontinenter og teknikker og fortæller hele historien om denne særlige del af Belgiens kulturarv. Museet viser og forklarer de forskellige stadier i chokoladeproduktionen, dens brug, dens historie, dens fordele, de økonomiske aspekter samt chokoladens mange variationsmuligheder. Museet fortryller med garanti dine sanser. Lydguiden findes med en version til voksne og en til børn.

En anden fantastisk chokoladeoplevelse er en guidet gåtur i Brügge, udviklet af Choco Story Museum i byen, hvor guiden tager dig med til nogle af byens mest interessante chokoladerelaterede steder.

Mens besøgende guides rundt blandt Brügges smukkeste attraktioner, kan de vælge 2 ud af 12 chokoladeworkshops, hvor de kan få en smagsprøve, dufte chokoladerne eller få en drink med chokolade.

Efterfølgende anbefales det at fortsætte chokoladeoplevelsen med et besøg på museet Choco Story.

Modeshopping i Antwerpen

Modeshopping i Antwerpen


Antwerpen - et modeparadis

I forhold til mode har Antwerpen en helt unik historie.

Byen kan bryste sig af at have et af verdens ældste akademier og et af de mest anerkendte modeuniversiteter, og mange Antwerpen-designere tilhører toppen af den internationale modescene.

Dries Van Noten er hyldet som et af de største navne indenfor belgisk mode. Fra 13. februar til 19. juli 2015 udfolder Dries Van Noten sig for første gang i sin karriere i en udstilling, og MoMu, Antwerpens modemuseum, er vært for denne udstilling.

I stedet for et klassisk retrospektiv er denne udstilling et indblik i designerens kreative verden. Derfor fik Van Noten adgang til det omfattende mode- og tekstilarkiv på Les Arts Décoratifs i Paris.

Rubens

Rubens


Rubens private udstilling i Antwerpen

En højt profileret familiegenforening – det er, hvad Rubens Private udstillingen er.

Fra den 28. marts 2015 vil adskillige af mesterens familieportrætter, som hidtil har befundet sig spredt i hele verden, finde deres vej tilbage til Rubens hus.

Hans fineste og mest intime portrætter er uden tvivl de af hans familie, og selvfølgelig var mesteren også betaget af selvportrætter.

For første gang udstilles alle værkerne samlet i den bygning, hvor de hører hjemme; Rubens tidligere hjem i Antwerpen.

Udstillingen er kurateret af internationale Rubens eksperter og inkluderer i omegnen af 50 malerier og tegninger fra førsteklasses museer som Uffizi i Firenze, British Museum i London, Musée du Louvre i Paris, Hermitage i Sankt Petersborg samt private samlinger venligst udlånt af Prinsen af Liechtenstein og Hendes Majestæt Dronning Elizabeth den 2.

Aften i Brÿgge

Aften i Brÿgge


Belgisk madkultur

BE DELICIOUS er et fælles initiativ som arbejder for at udbrede belgisk madkultur rundt i verden gennem et udvalg af belgiske kvalitetsprodukter.

Flandern er berømt for sine kulinariske talenter og fantastiske spise- og drikketraditioner.

BE DELICIOUS er et samarbejde mellem madproducenter; entreprenører med en passion for produktionen, som udelukkende anvender rene ingredienser og ærer de traditionelle fremgangsmåder.

I første omgang er de grå Nordsø-rejer og især rejekroketterne i fokus i BE DELICIOUS.

Du har muligvis aldrig hørt om denne ret, men rejekroketterne er en helt særlig og meget velkendt spise i Belgien. Retten er den oplagte mulighed for turister, der ønsker at blive bekendt med den lokale madkultur samt Belgiens kystregioner.

Og ikke at forglemme; kroketterne er oplagte at nyde sammen med en af de mange belgiske øl.

Torre La Sal
Campingferie 650,-
Outwell
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt