Royal Caribbean

1.1.10

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Børn uden præferencer

Børn er som en god ide – man kan bedst li sine egne. Sådan kan man vist godt sige som forældre, men sjovt nok er børn helt anderledes end os voksne. De har ikke på samme måde præferencer, men leger med hinanden på kryds og tværs.

Klik for større billede


Det ses bedre på camping end indenfor nogen anden ferieform. Børn leger på kryds og tværs og til stor glæde for os forældre. De mødes og i løbet af få sekunder er leg etableret. De kigger ikke på hudfarver, sproglige barriere eller kulturelle baggrunde på samme måde, som vi voksne gør. De har heller ikke det filter voksne desværre bærer rundt på. De møder hinanden med åbne sind og øjne, og det er så herligt at se på. Ofte ser man også, at børnene er med til at de voksne begynder at tale sammen, fordi der skal aftales et møde dagen efter eller lignende. Så ofte kan børnene takkes for at inspirerende møde med folk fra andre lande bliver etableret.

Klik for større billede


FDM Balka Strand

Rasmus – min mand, der er fotograf og jeg har rejst i mere end 60 lande og de seneste to har vores børn været med på alle rejser. Mathias på 3 år har besøgt over 20 lande og Mie på 1 år har allerede 9 lande på listen. Før hen lagde Rasmus og jeg os altid i det fjerneste hjørne på campingpladserne for at få ro og fred. Nu ligger vi så tæt på legepladsen som muligt. På den måde kan vi holde øje og Mathias kan hele tiden se os, hvis han får brug for det.

I sommer, hvor vi bl.a. lå på FDM Balka Strand Camping på Bornholm i Danmark, var pladsens tre legepladser inddelt efter alder. En særdeles fornuftig måde at hjælpe børnene til at møde jævnaldrende, så legen ikke bliver for vildt for de små, og de store ikke skal begrænse sig.

Klik for større billede


Tilbage til pladsen

Hver morgen når vi kørte fra pladsen for at gå på opdagelse i området, spurgte Mathias, hvornår vi ville komme hjem igen. Så snart vi var hjemme om aften strøg han med lynets hast på legepladsen og blev der til der skulle spises eller soves. Ingen af delene faldt i god jord! Han ville hellere lege. Sådan havde de andre børn det også.

Som en evigheds-legemaskine, der aldrig bliver træt. Børn er nysgerrige og har travlt med at udforske alle livets sider, ofte så meget, at man som voksne kan blive helt forpustet. Lad dem åbne døren og vise vej til spændende og ofte overraskende oplevelser, der giver minder for (camping)livet.

Flere tips

Få masser af tips til at tage børn med på camping her på portalen under ”Forbudt for voksne”
Eller klik her: www.campingdanmark.dk

Primo Tours
Torre La Sal
Outwell
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt