13.11.11

Af: Th. Sørensen Fotograf: Gyldendal
Bogmærk eller del
 

Bog: Danmark rundt i kajak

Erik B. Jørgensen er en sand eventyrer. Næsten af den gammeldags slags. Han er jysk bondesøn og har også prøvet kræfter med landbruget, men det var som Sirius-mand, jægersoldat og eventyrer, at han fandt sit sande jeg. Han vil udfordre sig selv. Han vil leve i nuet.

Danmark rundt i kajak

Danmark rundt i kajak


Senest har Erik B. Jørgensen kastet sig over kajakken. Han besluttede sig som den første at sejle hele Danmark rundt i kajak, og for at det ikke skulle være for nemt, valgte han at gøre det om vinteren. At det så uheldigvis blev isvinter, havde han ikke lige regnet med.

Citat fra bogen:
"Jeg svedte som et svin. Jeg kunne gå 30 minutter, så tog jeg et kort hvil på 2 minutter, så 30 minutters march mere, så 5 minutters hvil, så jeg kunne få lidt at spise også. Mine lår blev totalt syret til. Jeg gik konstant og tjekkede på uret, om jeg ville kunne nå det til klokken 14. Det ville blive meget tæt. Det var ikke den afslutning, jeg havde regnet med. Jeg troede, jeg ville være nær mål cirka en time før, så jeg kunne holde en tepause og sætte mig og samle tankerne og tænke turen igennem, før jeg gik til mål."  

Ekspeditionen og eventyret var en kæmpe succes, og i bogen fortæller han om den fantastiske færd - om mødet med naturen og danskerne, som en slags moderne Achton Friis. For kajakfolket er der også minutiøse gennemgange af ruter, udstyr og turdata.

Erik B. Jørgensen har tidligere fortalt om sit Grønlandseventyr med ski og drager i bogen Oplevelser i ukendt land - i Knud Rasmussens spor.

Læs mere på www.gyldendal.dk

Se også...
RejseAvisen.dk
Seneste nyt
  Glemt kodeord?