2.10.09

Af: Th. Sørensen Fotograf: Politikens Forlag
Bogmærk eller del
 

Bog: Rejsen Rundt i Egypten

Går årets rejse til landet omkring Nilen, hvor pyramiderne spejler sig i det brandvarme sand, så er Politikens Rejsen rundt i Egypten ikke til at komme udenom.

Rejsen rundt i Egypten

Rejsen rundt i Egypten


I den kølige morgendis kan pyramiderne blot skimtes i horisonten. Så pludselig kommer varmen, og sandet bliver hedt under fødderne. Backgammon i skyggen af palmerne og klirren af små kopper med sød og stærk te. Kaos i Cairos basarer, hvor farverne eksploderer, højttalerne skratter med egyptisk pop og krydderier, kitsch og keramik langes over disken. Ombord på krydstogtsskibet på Nilen skvulper bølgerne let under stævnen, mens man glider gennem knastørre landskaber og frodige oaser. Ved Rødehavet er det på med snorkel og svømmefødder. Ned i det lune vand. Til et væld af farver, og en pludselig ro.

Rejsen rundt i Egypten dækker landet fra Abu Simbel i syd til Alexandria og Nil-deltaet i nord. Fra Kongernes Dal i Luxor til pyramiderne i Giza, fra stilheden i Sinai-ørkenen og daselivet ved Rødehavet til Cairos pulserende kaos.

Bogen rummer alt, hvad man behøver i en rejsehåndbog. Den giver indgående baggrundsviden, er uundværlig på stedet og en ideel erindringsbog efter rejsen.

Serien Rejsen rundt i.. er berømt for sine exceptionelle fotografier som fortæller deres egen del af historien.

Forfattere, journalister og fagfolk med specialviden på hvert sit område skriver levende om historie, kultur, natur, religion, kunst, arkitektur, musik, skikke og seværdigheder.

Stort kapitel med praktiske oplysninger om hoteller, restauranter med mere samt et omfattende register.

Mange detaljerede farvekort med nummerhenvisninger til teksten.

Læs mere på www.politikensforlag.dk

Se også...
RejseAvisen.dk
Seneste nyt
  Glemt kodeord?