27.3.10

Af: Th. Sørensen Fotograf: Politikens Forlag
Bogmærk eller del
 

Bog: Turen går til Budapest & Ungarn

Europas wellnesshovedstad i en ny og forynget udgave....

Turen går til Budapest & Ungarn

Turen går til Budapest & Ungarn


Turen går til Budapest & Ungarn guider læseren derhen, hvor det gør allermest godt.
Med insiderviden og spændende baggrundsartikler åbner forfatter Jan Kjær dørene til Ungarns mere end 300 kurbade, badeanstalter, spa og wellnesscentre og giver samtidig bud på, hvor man får den bedste massage, en god manicure, sat håret eller fikset tænderne for næsten ingen penge.

Men der er andre måder at forkæle sig selv på, forklarer forfatteren, som udstikker vejen til de bedste shoppinggader, de mest livlige gå-ud-steder, de flotteste kaffehuse der smager af søde sager og verden af i går, samt steder hvor gullaschen indtages til klezmermusikkens heftige rytmer.

Musik er der i øvrigt meget mere af hen over sommeren, forklarer Jan Kjær. På øen Sziget midt i Budapest mødes folk fra hele verden i august til østeuropas svar på Roskilde Festival.
En lille uges musikfest i selskab af verdensmusik og navne som Nick Cave, Radiohead, Placebo og Fatboy Slim koster blot 140 euro. Der er desuden mulighed for at købe dagsbilletter for kun 45 euro og svalende, kolde øl for under en tier, fortæller Jan Kjær.

Turen går til Budapest & Ungarn tager pulsen på et land, der har været ufatteligt meget igennem. Det er 65 år siden Budapest blev besat af Sovjetunionen. Og 20 år siden at man kunne afholde de første frie valg efter den kolde krig. Trods store udfordringer er Budapest og Ungarn kommet ud på den anden side i en ny, foryngret udgave.

Se også...
RejseAvisen.dk
Seneste nyt
  Glemt kodeord?