31.5.11

Af: Th. Sørensen Fotograf: Politikens Forlag
Bogmærk eller del
 

Bog: Turen går til Cuba

For de fleste rimer Cuba på Castro, congas og cocktails. Turen Går Til Cuba præsenterer nye sider af den caribiske ø, som nok emmer af salsa og mojitos, men som med sin dramatiske historie og unikke geografi har en dybere klangbund end de fleste solbeskinnede destinationer.

Turen går til Cuba

Turen går til Cuba


Oplev Cubas enestående natur med aktiv ferie og kulørte indslag

En 4800 km lang kystlinje bestrøet med fire tusinde øer gør Cuba til noget nær det ultimative vandparadis. Forfatteren bag bogen, Ole Loumann, har rejst Latinamerika tyndt i godt 23 år og kender derfor "krokodilleøens" naturperler bedre end sin egen baghave.

- Cubas vestlige del er som skabt til aktiv ferie for naturelskeren, fortæller Ole Loumann og fortsætter: - Svøm i en blinkende flod under junglens tag i Sierra del Rosario. Glid på hesteryg gennem grønne tobaksmarker i Vinales. Eller find en blændende sandstrand i Penfnsula de Guanahacabibes, og bryd overfladen til en krystalklar verden af koraller og fisk på Isla de la Juventud!

Cuba indrammes af fire større koralrevssystemer, hvoraf den undersøiske mur i nord fra Varadero til Guardalavaca er en af verdens længste.

Cuba rummer Caribiens største mangfoldighed af fauna og flora. Alene den 700 km2 store Alejandro de Humboldt Nationalpark er grundet en særlig kombination af fugtighed, varme og jordbund hjemsted for hele to procent af verdens plantearter.

- I nærheden af den smukke turistby Trinidad kan du tage på trekkingtur i områdets tre naturparker Codina, Caburnf og Guanayara. Førstnævnte byder bl.a. på underjordiske floder, frugtplantager, orkideer og pudsige overlevelsestricks i junglen levende fortalt af den underholdende guide, forklarer Ole Loumann.
Revolutionsromantikken findes overalt på Cuba. Såmænd også i naturen. Tager du på trekking i bjergkæden Sierra Maestra i Østcuba, kan du både besøge Fidel Castros gamle guerillacamp i bjergene og indtage Cubas højeste punkt Pico Turquino (1972 moh.). Det var i øvrigt her, Castro i 1957 gennemførte et interview med tv-stationen CBS.

Udover aktiv ferie og naturoplevelser viser Turen Går Til Cuba vej til landets kulturelle og historiske seværdigheder, strande og familietilbud samt tips til gode salsa- og mojitossteder. Turen Går Til Cuba er en koncis og inspirerende guide til alle, der vil have mere ud af turen til Cuba. Både dem, der skal dertil for første gang, og dem der vil have nye facetter på gensynet.

Om forfatteren:
Ole Loumann er kommunikationsrådgiver i ipress.dk. Har rejst og arbejdet i Spanien og Latinamerika siden 1988.

Læs mere på www.politikensforlag.dk

Se også...
RejseAvisen.dk
Seneste nyt
  Glemt kodeord?