2.7.11

Af: Th. Sørensen Fotograf: Politikens Forlag
Bogmærk eller del
 

Bog: Turen går til Nordindien

Trekking i Nordindiens bjerge - aktiv ferie for real.

Turen går til Nordindien

Turen går til Nordindien


Indien er ren overload af farver, dufte, støv, vand, mennesker, dyr, biler, tog, templer, blikskure, sletter og bjerge. Som feriedestination er Nordindien ganske enkelt et tag-selv-bord uden lige. Turen Går Til Nordindien viser vej til uovertruffen aktiv ferie, bl.a. i Himalayas bjerge. Samtidig får du tips til familieferien, de ikoniske seværdigheder og insider-tips for de yogainteressede!

Trekking i 5500 m's højde:
1,1 mia. mennesker (Europa har "kun" 731 mio. i alt) samlet p§ et areal, der kun udgør under en tredjedel af Europas. I Indien er der mennesker overalt. Næsten da. For så snart du nærmer dig Himalayas prægtige tinder, mærker du den ro, som også præger landet - langt væk fra millionbyernes fortættede støj- og menneskehav. Forfatterne bag bogen, Tore E.H. Mukherjee Holst og Suranjita Mukherjee, har selv indtaget Himalayas bjerge - også nogle af de højeste.

"Der ikke er meget mere stejlt end en dansk gennemsnitskælkebakke," fortæller Tore E.H. Mukherjee Holst og fortsætter, "men når man vandrer er Himalaya i 5500 m's højde, og luften indeholder mindre ilt, er alting sværere - ikke mindst åndedrættet. Ved 4000 m prikkede det i musklerne, som om de var fulde af kulsyre. Tre dage senere og 1500 m højere oppe er det blevet til et permanent tryk i kroppen."

Skal man op i de højder - 4500-6500 m - skal man forberede sig grundigt. Klimaet er ekstremt og højdesyge skal tages alvorligt. Men helt så vildt behøver det nu ikke være.

"Den mildeste form for trekking findes i Aravallibjergkæden i Rajasthan, hvor de brune, runde tinder danner fine udsigtspunkter ud over det tørre landskab," understreger Suranjita Mukherjee.

Hvert år trekker, cykler, paraglider, rafter, padler og rider massevis af udenlandske besøgende igennem Nordindien.
"Hvis du vil helt op til Centralhimalayas månelandskab i Spiti, Ladakh og Sikkim folder mulighederne sig ud i op til 6000 meters højde! Her arrangeres nemlig også mountainbiketure samt river-rafting og kajakture ned ad de store floder. Og paraglidning, hvis man foretrækker at flyve ned," fortæller Tore E.H. Mukherjee Holst.

Og så kan Nordindien faktisk bide skeer med Afrika, når det kommer til safari.
"Nordindiens nationalparker byder p§ masser af eksotiske dyr, men adgangen er typisk mere restriktiv end i bjergene. Er man på udkig efter Indiens sky tigre, foregår det med jeep i national parkerne Ranthambore, Corbett og Bandhavgarh, mens de mange fuglearter i Keoladeo Nationalpark skal ses fra en lejet cykel. I Kaziranga Nationalpark er det muligt en tidlig morgen, på ryggen af en elefant, at komme helt tæt på det indiske næsehorn," uddyber Suranjita Mukherjee.

Om forfatterne
Tore E.H. Mukherjee Holst er cand.mag. i engelsk og kultur- og sprogmødestudier, med speciale
i indisk litteratur på engelsk fra Roskilde Universitet og University of Hyderabad i Indien. Suranjita Mukherjee er BA i medievidenskab fra Delhi Universitet og har boet og rejst i det meste af Indien.

Læs mere på www.politikensforlag.dk

Se også...
RejseAvisen.dk
Seneste nyt
  Glemt kodeord?