Royal Caribbean

2.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Sarajevo og omegn til fods, Bosnien-Hercegovina

Det er en speciel oplevelse at træde ind i i det historiske Hotel Holiday Inn i Sarajevo. Hotellet, der blev bygget i 1984 til De Olympiske Vinterlege, ligner på afstand en stabel gule legoklodser og indvendigt er alle værelserne placeret ud til gaderne omkring en enorm hall med reception, bar, salon etc.

Vandring i let kuperet terræn

Vandring i let kuperet terræn


Vandretur til Bukovik

Det helt specielle ved hotellet, er at det blev holdt i drift under hele borgerkrigen i Bosnien-Hercegovina, fra april 1992 til oktober 1995 - som det eneste i Sarajevo - og her boede omkring 200 gæster, hovedsagelig udenlandske journalister.

Et par taxaer kører os op i bjergene, hvor vi fra ca. 1.200 meters højde har et fantastisk vue ud over det meste af Sarajevo. Det var i disse bjerge at de bosniske serbere anført af Slobodan Milosevic og Radovan Karadzic lagde en jernring af tungt artilleri rundt om Sarajevo og derfra kunne beskyde byen og sikre, at ingen kom ind eller ud.

Den grusomme borgerkrig betød at tidligere naboer angav hinanden, folk blev torturerede og civile dræbt. De frygtede snigskytter kunne likvidere mere eller mindre tilfældige ofre.

11.541 mennesker herunder ca. 1.000 børn fra Sarajevo blev dræbt under borgerkrigen og omkring 50.000 blev såret. I dag har Sarajevo genfundet sig selv som multietnisk samfund med kristne kroatere, ortodokse serbere, jøder og bosniske muslimer, som de har levet sammen i århundreder.

Efter at vores rejseleder har introduceret os til dagens vandring, og udleveret et specielt vandrekort med angivelser for ryddede og ikke ryddede minefelter, forsikrer han os om, at her ikke længere er nogen fare for at træde på landminer eller ueksploderede granater. Vi er parate til dagens vandretur.

På et af turens udsigtspunkter

På et af turens udsigtspunkter


Frokost ved Bukovik - Bøgebjerget

Bjergene i det naturbeskyttede område Skakavac Naturpark er overvejende bakker uden stejle klipper og med frodige enge, hvor farverige kornblomster svajer i den lette brise.

Flere steder er græsset allerede høstet og stablet i store høstakke, der skal benyttes som dyrefoder. Vi passerer små landbrugsejendomme, hvoraf de fleste har tag af udbankede olietønder som med tiden er blevet rustrøde af vind og vejr.

Ved Bukovik (Bøgebjerget) spiser vi vores medbragte madpakker i skyggen af et halvtag, mens temperaturen runder de 34 grader.

Turen fortsætter ned ad bjerget, hvor der flere steder er en fin udsigt ned i kløften og til de skovklædte bakker på den anden side.

Da vi når grusvejen stopper vi holdt ved en simpel bjerghytte, hvor en kold forfriskning gør underværker i den hede eftermiddag, mens bierne summer i kornblomsterne og hvepsene gnaver i træhyttes bark.

Vi fortsætter ad grusvejen de sidste fire km. ned til landsbyen Nahorevo, hvor tiden føles at være gået helt i stå. Herfra kører taxaerne os tilbage til hotellet i Sarajevo.

Holiday Inn i Sarajevo

Holiday Inn i Sarajevo


Byvandring i Sarajevo

De farvestrålende sporvogne - hvoraf næppe to er ens - rumler hen ad boulevarden, hvor også biler i en evig strøm passerer Holiday Inn. Folk skal til og fra arbejde og benytter i høj grad sporvognen. Det er heller ikke svært, når man først har fået forklaret hvordan det virker.

Nogle fra gruppen har valgt at bruge formiddagen ude ved Tunnelmuseet, oprettet ved det eneste sted, hvor syge og sårede, gennem en mere end 700 meter lang gravet tunnel, under flyvepladsen, kunne transporteres ud af byen og hvor medicin- og madforsyninger kunne komme ind i byen under byens lange belejring.

Latiner-broen fra 1500-tallet, hvor Franz Ferdinand og hustruen Sophia blev skudt i 1914

Latiner-broen fra 1500-tallet, hvor Franz Ferdinand og hustruen Sophia blev skudt i 1914


Langs Miljacka-floden

Vi spadserer forbi den moderne parlamentsbygning i stål og glas, på vej ind til byens centrum langs Miljacka-floden.  

Ved Romeo og Julie-broen blev en 18-årig kvinde, Suada Dilberovic, det første offer for en snigskyttes kugle, hvorfor broen nu også kaldes Det første offers bro.

Enkelte bygninger i nærheden vidner om de borgerkrigen, idet murværket endnu er mærket af skud- og granathuller. Ikke langt herfra ser vi de første ruiner efter bombardementerne. Genopbygningen er i fuld gang og her er flere moderne højhuse og bugnende indkøbscentre, hvor intet mangler.

Flere broer fører over Miljacka-floden bl.a. en bro i jernkonstruktion skabt af August Eiffel.

Vi følger floden og kommer forbi bygninger fra tiden efter den østrig-ungarske periode med wienerklassicisme. Universitetet, Hovedpostkontoret og Nationalteateret og på den anden side af floden den tidligere evangeliske kirke - nu Kunstakademiet samt den jødiske synagoge.

Et lille parkanlæg med et vidunderligt te-hus er ideelt til en forfriskning inden vi når den berømte Latinerbro, fra 1500-tallet. Det var her den østrig-ungarske ærkehertug Franz Ferdinand og dennes hustru Sophia, blev myrdet i 1914 af en bosnisk-serbisk nationalist, hvilket var startskuddet til 1. verdenskrig.

Tæt herved ligger Det gamle rådhus med Nationalbiblioteket, der under borgerkrigen blev sat i brand. Flere tusinde bøger heraf mange uerstattelige gik op i røg og ca. 90 procent af bibliotekets bøger og manuskripter gik tabt. Bygningen, der oprindeligt er fra 1896, er fortsat under renovering.

Uanset hvorhen vi drejer hovedet ses minareter stikke til vejrs. En af de ældste er Kejserens Moské oprindeligt fra 1457, men brændte og blev genopbygget i 1566 efter ordre fra selveste Sultan Suleiman den Store. I Sarajevo findes mere end 250 moskéer.

Vi spadserer rundt om den gamle bydel og op mod byens tidligere fort, hvor vi på vejen ser endnu en af de mange gravpladser for krigens ofre.

Fra det gamle fort er her en glimrende udsigt ud over Sarajevos gamle bydel, som man ikke skal snyde sig selv for, selv om bakken op til fortet ”trækker tænder ud”.

Sarajevos store markedsplads Bascarsija med Sebilj-fontænen

Sarajevos store markedsplads Bascarsija med Sebilj-fontænen


Markedspladsen med Sebilj-fontænen

Tilbage i centrum kommer vi til den centrale markedsplads med Sebilj-fontænen. Her er et konstant leben med mennesker der handler i de omkringliggende boder.

I Bascarsija-kvarteret leder de mange små stræder hen til kobbersmedenes små, tætliggende boder hvor der tilbyder kobbersouvenir.

Lidt nede ad gågaden Saraci finder vi en gård med et stort skyggefuldt træ, hvor vi bestiller en let frokost samt et glas vin. Vin har de ikke! Så en øl? De serverer slet ikke spiritus, og det ender med at vi får en flaske boblevand til vores fyldte peberfrugter.

Vi er havnet på en muslimsk restaurant Morica Han som er indrettet i et tidligere karavanseraie fra 1500-tallet. Det var her handelsmændene kom med deres kamelkaravaner og kunne overnatte i gæsteherberget.

Morica Han nedbrændte i 1954, men blev genopbygget i 1970’erne. Et sted der kan anbefales, da maden er god og de historiske omgivelser interessante.

Vi følger gågaden og kommer forbi byens største og vigtigste moské Gazi Husrev Beg Moskéen, der er fra 1531. Lige overfor ligger det jødiske museum, hvor vi også stikker hovedet ind.

Længere fremme passeres den katolske katedral og Ferhadija-gaden ender ved Den evige ild, som brænder for krigenes ofre.

I det nærliggende Markalemarked kan der gøres gode indkøb af både billigt tøj samt lædervarer og souvenir. Når vi går rundt i det tætte marked, tænker man ikke på at det netop var her, at der skete to massakre i 1994, hvor mange mennesker blev dræbt af de bosniske serbere.

Den Ortodokse Kirke Saborna crkva, viet til den hellige moder, 1868

Den Ortodokse Kirke Saborna crkva, viet til den hellige moder, 1868


Mange forskellige byggestile i Sarajevo

Vi vælger nu at spadsere en anden vej tilbage mod den centrale plads og ser flere spændende bygninger og pladser bl.a. Kunstgalleriet, Den serbisk ortodokse kirke, Befrielsens Torv, m.v.

Flere gader har både moderne bygninger, wienerklassicisme og jugendstil, men også eksempler på den tunge betonkommunistiske byggestil. F.eks. Centralbanken, der ved indgangspartiet prydes af overproportionerede propagandastatuer af en mand og en kvinde.

I det nærliggende parkanlæg er rejst en abstrakt skulptur til minde om borgerkrigens faldne og over for ligger præsidentpaladset.

Udsigt mod centrum fra Bar 35 i toppen af Avaz Twist Tower

Udsigt mod centrum fra Bar 35 i toppen af Avaz Twist Tower


Avaz Twist Tower - højeste bygning i Sarajevo

Ca. 10 minutters gang fra Holiday Inn rejser det 175 meter høje Avaz Twist Tower sig - Sarajevos højeste bygning.

Det er bladhuset Avaz, der har denne spændende, snoede bygning, hvor der er offentlig adgang til Bar 35 - naturligvis på 35. etage, samt til udsigtspunktet en etage højere oppe. Udsigten ud over Sarajevo fås ikke bedre.

Nyd en kop eftermiddagskaffe - en god espresso med tilhørende vand - og besøg så Nationalmuseet på den anden side af boulevarden lige over for Holiday Inn.

Roulade med oksekød, spæk og ost - en specialitet

Roulade med oksekød, spæk og ost - en specialitet


Aften på restaurant Dveri

Hen under aftenen mødes vi alle ved Sebilj-fontænen, hvorfra der kun er få skridt til en af Sarajevos bedste restauranter - Dveri.

Selv om pladsen er tang og airconditioneringen er overladt til en enlig roterende propel i loftet, er stedet værd at besøge. Dekoreringen af de små lokaler er spændende ligesom maden, der tilberedes i et lille køkken, hvor der lige akkurat kan være fem mennesker incl. opvaskeren.

Efter en starter med diverse oste, oliven, tomat og salat har nogle valgt husets supermøre kalvesteak og andre specialiteten okseroulade med spæk og ost - naturligvis ledsaget af lokal rødvin. Efter et par hyggelige timer på restaurant Dveri spadserer vi tilbage til Holiday Inn og ser undervejs de smukt belyste bygninger.

På klippeafsats over Rakatnica-kløften

På klippeafsats over Rakatnica-kløften


Langs Rakatnica-kløften til Lukomir

Det er atter blevet tid til at pudse vandrestøvlerne og efter en bustur over det olympiske bjerg Bjelasnica, der blev brugt ved vinterolympiaden i 1984, kommer vi til landsbyen Umoljani, hvorfra dagens vandring starter.

På grusvej går det op over første bjergkam forbi nogle simple huse og ned over en frodig eng med en snoet flod.

Atter går det opad og vi når kanten af Rakatnica-kløften, hvor floden gennem årtusinder har skåret sig 800 meter ned i bunden af V-dalen.

Vi fortsætter ad en lille vandresti på kanten af Rakatnica-kløften, gennem tæt skov og over mere åbne områder - hele tiden med udsigt til kløften og bjergene på den anden side.

Landsbyen Lukomir

Landsbyen Lukomir


Landsbyen Lukomir

Efter endnu en bid vej kan vi skimte de første bygninger i landsbyen Lukomir. Lukomir ligger 1.495 moh. og er dermed den højst beliggende landsby i Bosnien-Hercegovina.

Med sin isolerede beliggenhed - man kan kun komme til og fra byen i bil i fire af årets måneder pga. den lange periode med sne - er Lukomir et unikt kulturelt og historisk monument, som også kaldes: The last Bosnian village to be civilized.

Landsbyen består af et halvt hundrede forældede stenhuse mange med jerntage. Elektricitet kom først til landsbyen så sent som i 2002.

Indbyggerne bærer traditionelt tøj, som er specifikt for området omkring Bjelasnica. Kvinderne er kendt for deres farverige, håndstrikkede uldsokker, uldvanter m.v. som de gerne sælger til de besøgende.

Den første bygning vi møder er den ombyggede og fint renoverede gamle skole, der nu fungerer som vandrehjem og uddannelsescentret Luka Mira, som betyder ”sikker havn” og som landsbyen er opkaldt efter.

Huset har to rum, bibliotek, køkken og toiletter, telefon og internetforbindelse og her kan vi købe saftevand, te og kaffe - men ikke øl!

Stedet står i skærende kontrast til byens anden café, hvor værtinden velvilligt fremviser sin simple bolig bag caféen. På et hårdtstampet jordgulv dækket af et tæppe står et par senge langs de nøgne, hvidkalkede vægge. Et enkelt lille vindue kaster lys på kvindens festfragt og andet tøj, som hænger på en stang i rummet.

I et hjørne er sengetæpperne stablet. I modsatte hjørne står familiens ”husalter” efter at man fik elektricitet i 2002 og dermed adgang til TV. Ved den bagerste væg - midt i huset - er husets eneste ovn, et gammelt komfur, som om vinteren tændes op med brænde. Når det er -30 grader udenfor er det behageligt lunt, når temperaturen inden døre er –5 grader!

En enkelt pære i entréen udgør husets el-belysning. Køkkenet består af et gasblus og i lokalet ved siden af er husets wc forsynet med et stå-toilet.

Vi spadserer en kort runde mellem landsbyhusene, hvor hønsene guffer i sig fra møddingerne, som ligger lige ud til gaden.

Over byen ligger et par store gravsten, som menes at være fra middelalderens bosniske kongegrave. Dem ser vi, da vi er på vej tilbage.

Moské i Gorazde ved Drina-floden

Moské i Gorazde ved Drina-floden


Mod nye vandreoplevelser i Montenegro

På atter en fin, lun dag kører vi i bus ud af Sarajevo og følger hovedvejen tæt forbi byen Pale til byen Gorazde, hvor vi har en 30 minutters strække-ben-pause.

Der er tid til at gå hen til Drina-floden og se den flotte moské, inden vi fortsætter til grænseovergangen ved Metaljka i det nordlige Montenegro ...

Brug kun sikre vandrekort med angivelse af hvor der er ryddet for eventuelle landminer

Brug kun sikre vandrekort med angivelse af hvor der er ryddet for eventuelle landminer


Torre La Sal
Campingferie 650,-
Tamarit Parc Resort
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt