9.8.11

Af: Thomas Sørensen Fotograf: RejseAvisen.dk
Bogmærk eller del
 

Botswana: Adventuresafari i Chobe National Park

Grænseformaliteterne er ordnet. Vi forlader Zimbabwe og kører ind i Botswana og er snart i grænsebyen Kasane, hvor vi møder vores lokale guider, som skal bringe vores lille rejseselskab fra Viktors Farmor på vores adventuresafari gennem det nordøstlige Botswana.

Safaribilerne pakkes

Safaribilerne pakkes


Proviantering i Kasane

De lokale guider ledes af Mr. B. K. Saxago, der sammen med Mr. Parks kører de to 4-hjulstrukne landrovere, mens Mr. Abi sørger for madlavningen morgen, frokost og middag.
Vi skal være i bushen i 9 dage stort set uden kontakt til civilisationen og skal derfor have provianteret de fornødne drikkevarer - først og fremmest drikkevand. Det er naturligvis meget individuelt, hvor stort behovet for vand er, men regn med mindst 2 liter vand pr. hoved pr. dag. Slår dette ikke til, kan der skaffes forsyninger sidst på turen f. eks. i Khwai Village. (Selv købte vi til to personer 36 x 1,5 liter og det var 12 flasker for meget!). Derudover køber vi øl, sodavand samt rødvin, som vi kan nyde til middagen under den åbne himmel og omkring lejrbålet i bushen.

Botswana er med sine 582.000 km2 på størrelse med Frankrig og Belgien tilsammen, men har kun ca. 2 mio. indbyggere, så landet er et af verdens tyndest befolkede lande, hvilket giver plads til mange nationalparker og dermed vilde dyr.
Landet er Afrikas 3. rigeste (efter Den Demokratiske Republik Congo og Sydafrika) med den største indtægtskilde fra store diamantfund. Men også eksport af kød og huder udgør en væsentlig indtægtskilde. Der satses stort på turisme som udgør mere end 10 procent af nationalindtægterne.

Lejrplads ved Ihaha Camp tæt på Chobe River

Lejrplads ved Ihaha Camp tæt på Chobe River


Serondela-området

Lidt uden for Kasane kører vi ind i Chobe National Park, der blev oprettet i 1968 og med 11.700 km2 er den største af Botawanas Nationalparker. Den har fået navn efter Chobe-floden - en biflod til Zambezi River - der danner grænse mod Namibias Caprivi Strip i nord.

Undervejs gennem parken køres der et ”gamedrive”, hvilket vil sige, at vi giver os tid til at se efter dyrene og stopper op, når vi ser noget interessant. Vores fotosafari er i gang fra første minut, for der går ikke lang tid, før vi ser de første elefanter. Men det bliver også til bøfler, giraffer, impalaer og kudoer, perlehøns og diverse andre fugle undervejs.

Efter ca. 30 km. kørsel på sandede og ujævne veje gennem den fortrinsvise tørre bush af lavt voksende træer og buske, når vi frem til vores første lejrplads i Ihaha Camp med en vidunderlig udsigt til Chobe-floden. Der er ikke plads på den lejrplads vi oprindeligt skulle være på, så vi slår lejr på en ”civiliseret” campingplads med bad og toiletbygning lidt fra lejren.
Ved fælles hjælp får vi slået vores 2-mands telte op under de skyggefulde træer og indrettet dem med feltsenge og madrasser med lagen, dyne og pude. Imens er frokosten kommet på bordet og vi slapper af i heden.
Vi er omgivet af fri natur og vilde dyr, og får derfor besked om ikke at gå længere væk, end at vi kan se lejren, og at færdsel langs flodbrinken er forbudt, da krokodillerne er ekstremt hurtige…. Når vi skal på toilettet - en bygning ca. 100 meter oppe ad bakken - er det klogt at gå et par stykker ad gangen og gerne støje. Her strejfer løver og hyæner omkring og der er ingen grund til at friste dem. Skulle vi blive trængende i nat, kan vi dog nøjes med at liste ud bag teltet - efter at have forvisset sig om, at der ingen vilde dyr er i lejren!

Kamp mellem løver

Kamp mellem løver


Løverne i Chobe National Park

Hen på eftermiddagen ved 16-tiden er den værste hede overstået - vi når 36 grader i dag - og det er tid til endnu et ”gamedrive”. Vi kører langs floden, der under regntiden svulmer op og gør kørsel ad denne vej umulig. Men i dag har vi fin udsigt til impalaerne, der græsser på brinkens grønne tæppe. I horisonten ses tusindvis bøfler passere floden for at trække hen til de grønne græsningsarealer. Her kommer zebraerne ned for at drikke, og den afrikanske fiskeørn - den hvidhoved flodørn - overvåger sit territorium højt oppe fra et vissent træ.
Så pludseligt får vi øje på tre løver, der ligger ganske roligt på flodbrinken. En mor med sine to store unger. Bilernes motorer slås fra og vi betragter tavse disse store dyr på kort afstand. Men med ét farer de to store unger i flæsket på hinanden. Oprejst på bagbenene og med fægtende forben støves sandet op omkring dem i deres kamp for at vise, hvem der er den dominerende. Den voksne hunløve ser tilsyneladende ubekymret til, indtil også hun overfaldes og må sætte den temperamentsfulde ”tøs” på plads med et bid i nakken. Så bliver der atter ro.
Spændende at se løver allerede den første dag. Det lover godt for de øvrige.

Vi er tilbage i lejren ved mørkets frembrud og må bruge pandelamper, når vi går mellem lejren og toilet/bad-bygningen. Kokken Abi laver maden over åben ild - her er intet gasblus, primus eller el-apparat - og vores første aftensmåltid indtages under den natteblå himmel, mens cikaderne synger og stjernetæppet breder sig ud over os - akkurat som vi kan forestille os det skete på Livingstones tid.

Vi sidder en stund rundt om bålet, da en løve høres brøle ude i nattemørket og tilskynder os til at kravle til køjs i teltene.

Hanløve ved nedlagt elefant

Hanløve ved nedlagt elefant


Festen

Vi er igen tidligt oppe - lidt over kl. 5 - hvor dagslyset vender tilbage og fuglene begynder morgenens koncert. Der serveres en spartansk morgenmad bestående af yoghurt, kaffe eller te samt en tør kiks. Teltlejren er pakket sammen og vi er på vej tilbage mod Kasane, da vi skal på en sejltur på Chobe River.
Vi er dog ikke kørt langt før der spottes en stor hanløve, som ligger mæt med svullen bug i skyggen af et bevokset termitbo. På den anden side ses biler - så her må være noget interessant. Og ganske rigtigt. En anden hanløve er ved at fortære resterne af nattens nedlagte elefant. Det er en mindre elefant - men alligevel. Løven lader sig ikke genere af vores nysgerrighed og gnasker med knasende lyde videre på elefantkadaveret. Da en bil kører lidt tættere på, vender løven hovedet for lige at markere, at dette er nu hans tid til at spise. Den dominerende hanløve har allerede fået hvad han orkede og hviler sig.
En rigtig spændende oplevelse.

Flodheste i lag

Flodheste i lag


Sejltur på Chobe River

Lidt uden for Kasane kommer vi ombord på en af de fladbundede både, som bringer turister rundt på Cobe River. Og det er forfriskende med vand og masser af grøn bevoksning langs flodens breder og øerne i floden.

Midt i floden ligger den store græsklædte ø Sedudu Island, der gennem tiderne har skabt uoverensstemmelser mellem Botswana og Namibias regering om hvem øen egentligt tilhørte. Ved en international domstol blev det endeligt i 2000 besluttet at øen tilhører Botwsana og kunne indlægges i Chobe National Park.
- Mellem øen og fastlandet løber det vi kalder kanalen, som er ca. 5 meter dyb, mens hovedfloden mellem øen og Namibia er op til 16 meter dyb, forklarer vores bådfører, mens han bringer båden frem til den første flok af flodheste.

Elefanter ved Chobe River

Elefanter ved Chobe River


Elefanterne ved Chobe River

Her ses mange flodheste ligge hulter til bulder oven i hinanden, og store krokodiller og naturligvis fugle som hejre, slangehalsfugle, rørhønen african jacana, ibis og mange andre. Men det er og bliver det enorme antal elefanter - verdens største landdyr - som gør størst indtryk. Hos de afrikanske savanne-elefanter kan hannerne veje over 6 tons og hunnerne op til 3,4 tons.
Nogle elefanter er allerede svømmet over floden til øens grønne græsgange, og mens vi venter i båden kommer flere og flere grupper anført af en gammel klog hun - matriarken - ned fra bushen og går langs den sandede flodbred hen til netop det sted, hvor det er lettest at krydse floden. Selv går hun forrest og de øvrige følger hende med de mindste elefanter mellem sig, godt beskyttet. Det er et fantastisk syn at sidde få meter fra disse kæmpedyr som næsten lydløst bevæger sig gennem vandet.

Elefanter i vandet

Elefanter i vandet


På et sted er vandet så dybt, at selv de største elefanter må svømme og kun hoved og det yderste af snablen stikker op over vandet som et periskop. Så når de den anden side, men et par unge hanner skal lige prøve kræfter i vandet og vender sig mod hinanden og fletter stødtænder. Men kun i et kort øjeblik. Så er hele flokken på land.
Vi sejler tæt på dyrene, som tilsyneladende ikke lader sig irritere af os nysgerrige turister og kan bl.a. se de store ører, der ligner aftegningen af det afrikanske kontinent, vejre frem og tilbage for at afkøle blodårerne lige bag øret.    

Chobe National Park har den største koncentration af elefanter i hele Afrika – op mod 120.000 af Botswanas i alt ca. 230.000 elefanter (2004-tal). Disse store dyr gør naturligvis stor skade på træer og buske, og kommer ofte også til at gøre fortræd i bøndernes marker uden for reservaterne. Elefanter kan man ikke holde inde. Men regulering af dyrene er en svær og alvorlig affære. Skal man bortskyde nogle, gøre dem sterile eller.. ? Konsekvenserne er uoverskuelige og p.t. foretager man sig intet.

Lejr i bushen

Lejr i bushen


Camp i bushen

På tilbagevejen er vi igen på ”gamedrive” og møder på vejen flere giraffer og elefanter, der trækker langs floden. En elefant er dog faldet. Død af eller anden grund. Ikke nedlagt som rovdyrenes bytte, men måske fået elefantens naturlige død; Når elefanten har skiftet sine 6 sæt tænder, får den ikke flere og dør derefter af sult. En krank skæbne for så stort et dyr.

En lille times kørsel vest for Ihaha når vi vores bush-camp. En familie har optaget ”vores” plads og fortæller, at det har været nødt til at blive, da konen er blevet syg. De får dog flyttet teltet til et andet skyggefuldt sted i nærheden og fortæller, at de samme nat har haft både løve og hyæne gennem lejren!

Vores guider arrangerer felttoilettet - et gravet hul i jorden - med et toiletsæde over skjult bag solid kanvas, samt badet bestående af en vandbeholder ophængt i en gren hvorfra, der kan løbe nogle få dråber ned over én, når man bader – også skjult bag solid kanvas. Helt primitivt - men funktionelt. Teltene er rejst og snart dufter det af stegt kylling, hvortil der serveres pasta.

Ved bålets gløder fortæller vores rejseleder Gert fra Viktors Farmor om landets geografi og befolkning, men jeg har fået mavekramper og må efter et toiletbesøg kravle til køjs.

Jeg vågner med et sæt. Har mavesmerter. I pandelampens skær kan jeg se, at klokken endnu ikke har passeret 24 - men jeg skal ud! Der høres ikke andre lyde end cikadernes sang og jeg lyner forsigtigt teltets lynlås op og lader min lygte lyse ud i mørket for at se, om lyset skulle reflektere et par lysende øjne. Der er intet at se og jeg lister over til toilettet. Da jeg atter er tilbage ser jeg mig nødsaget til at tage en Imodium Plus (stoppille). Jeg vil helst ikke gå glip af noget i morgen. Jeg falder atter hen, men efter et par timer må jeg afsted igen og seancen gentager sig.
Næste morgen er jeg frisk og har fået styr på maven.

Leoparden går ned fra træstammen

Leoparden går ned fra træstammen


Da leoparden blev forstyrret

Nu er vi alle inde i denne adventuresafaris faste rytme. Op samtidig med lyset at kommer kl. 6.30 og efter den spartanske morgenmad afsted på ”gamedrive” kl. 7 mens dyrene endnu er aktive.
Igen ser vi tørketidens trøstesløse landskab, med afsvedet græs og forkrøblede, nedbidte træer uden blade. Men fordelen ved at rejse i tørketiden er netop, at bushen er åben og gennemsigtig, hvorved dyrene er langt lettere at spotte, end når der kommer blade på træer og buske i regntiden.
Vi søger atter ned til Chobefloden, hvor chancen for at se dyreliv er størst. Luften er frisk, kølig og klar og efter min mening er morgenen så absolut dagens bedste tidspunkt.
En plettet hyæne er på ”udflugt”, men vender om, da den ser os, og kryber tilbage til sin hule gemt inde i et buskads.
Vi fortsætter langs flodbredden og mens B. K. sidder og taler med vores guide overser han noget. Men ikke jeg. – Stop. Leopard, råber jeg til dem i begejstring over at have spottet dette sjældne dyr på en træstamme. Bilen stoppes omgående og vi får besked på at være helt stille. Desværre ligger dyret direkte i modlys, så jeg beder B. K. om at køre om på den anden side af træet, hvilket han gør samtidigt med at leoparden har fået nok, rejser sig og spadserer roligt ned ad den væltede træstamme og forsvinder i buskadset bagved. Den anden bil kommer til. Vi forsøger at køre rundt om buskadset, så meget det nu er tilladt, for vejene i nationalparken må ikke forlades.
Efter lidt venten kan begejstringen i den anden bil mærkes helt over, hvor vi sidder. Tommelfingrene kommer opad. Nu har også de set leoparden. I et splitsekund ser vi dette smukke dyr tage sit bytte - en bavian - i gabet og slæbe det længere ind i busken, og vi ser ikke dyret igen.

Triumfen er i hus. Løver ved et festmåltid i går og hyæne og leopard i dag. Fantastisk. At vi så også møder sabelantiloper, ser farvestrålende biædere - Southern Carmine Bee-eater og Botswanas smukke nationalfugl ellekragen - Lilac-breasted Roller - gør ikke oplevelserne ringere.

Klar til sieata mens næsehornsfugen ser på....

Klar til sieata mens næsehornsfugen ser på....


Siesta

Humøret er højt, da vi sidst på formiddagen atter er tilbage i vores lejr. Frokosten er klar - brød, salat, skinke og ost samt en forfriskende kold øl. Nu har vi pause indtil eftermiddagens ”gamedrive” kl. 16.00, men kan naturligvis ikke spadsere uden for lejren, der på ingen måde er indhegnet. Det er tid til at henslænge sig i teltet eller på en af de små stole og læse en god bog under træernes skygge. Termometeret viser 36 grader!
Der bliver stille i lejren under siestaen og fuglene kommer nærmere og nærmere. Måske er der krummer at hente? Den allesteds værende næsehornsfugl Southern Red-billed Hornbill hopper rundt omkring os, og den glansfulde stær lader heller ikke en chance gå fra sig. Go-away-fuglen holder også øje med hvad der sker. Små vagter piler rundt i lejren.
Her er faktisk mere liv end man skulle forestille sig.

Pelikaner ved lille flodlomme fyldt med fisk

Pelikaner ved lille flodlomme fyldt med fisk


Masser af fugle

Eftermiddagens ”gamedriv” følger floden længere vestpå, hvor vi bl.a. ser bavianer. Ved en lille indsø ses hundredvis af pelikaner sammen med forskellige storke. Fuglene har samlet sig ved en flodlomme, hvor masser af småfisk er blevet fanget og som fuglene nu nyder godt af.
På en nøgen sandbanke lidt derfra er hele overfladen levende. Utallige af de farvestrålende Southern Carmine Bee-eater holder til netop her, hvor der må være mange insekter. I deres elegante flugt flyver de lige over vores hoveder og lander tæt på bilen, så vi rigtigt kan betragte dem.
Eftermiddagsturen slutter, da vi spotter en overmæt hyæne liggende på sandbrinken. Den er så ugidelig, at den dårligt vil løfte hovedet for at se, hvad der forstyrre den. Her er der ingen tvivl om, at den lige har fået sig et ordentligt måltid.

Selv får vi også et dejligt aftensmåltid med kartoffelmos og kødfyldte, velsmagende pølser, hvortil vi nyder en kold øl. Denne aften er det Knut, der har påtaget sig opgaven at fortælle lidt om den afrikanske elefant, da vi mødes omkring det knitrende lejrbål.

Pause på hovedvejen under den 5 timer lange køretur

Pause på hovedvejen under den 5 timer lange køretur


Gennem Chobe Forest Reserve til Savuti March

Vores lejr er atter pakket sammen, for i dag flytter vi os ca. 150 km længere sydvest på til området omkring Savuti tæt på Mababe Sænkningen.
Vi forlader Chobe National Park for at køre gennem Chobe Forest Reserve ad hovedvejen langs et stort vådområde, der i regntiden naturligvis er mere vådt end det vi ser i dag. Hovedvejen er under reetablering, dvs. den er ved at blive asfalteret, men desværre må vi forblive på den sandede vej og køre parallelt med den nye vej. Næste gang turen går ad denne rute kan man glæde sig over at køre på asfalt.
Undervejs passeres enkelte små landsbyer bestående af runde lerklædte hytter med stråtag og enkle pudsede 4-kantede stuehuse i indhegnede parceller. Vi ser ingen afgrøder og kun meget få mennesker samt en enkelt flok tamkvæg, der driver gennem det knastørre landslab.
Ved de små bakker Gcoha Hills - op til 50 meter høje - kommer vi atter ind i Chobe National Park, og passerer Savuti Channel, der igen efter 24 år uden vand atter bærer det livgivende vand frem mod Savuti March et meget mere fugtigt område med grøn vegetation. Floden har flere gange været tørlagt gennem tiderne og man mener det skyldes landhævninger i området.
Efter ca. 5 timers kørsel er vi fremme ved vores bushlejr tæt på Savuti March og får opsat vor lejr og indtaget frokosten under et stort skyggefuldt træ. Området er præget af mere åben savanne med akacietræer og er udråbt som et af Afrikas mest dyrerige områder med mulighed for at se leopard, gepard og vildhunde ligesom her findes den største koncentration af dyrenes konge - løven.

En leopard passerer tæt forbi en af vores biler

En leopard passerer tæt forbi en af vores biler


En gang til…!

Det bliver eftermiddag og vi er igen opsatte på at komme på ”gamedrive” for at se hvad denne del af nationalparken kan tilbyde. Jeg er lige ved at bruge ord som ”det sædvanlige”, impalaer, elefanter, zebraer… men hov, der holder allerede et par biler længere fremme…. Vi får kørt derhen i en fart og opdager, at en leopard er på vej over et åbent stykke land, hvor vi får rig lejlighed til igen at betragte denne smukke kat - måske den allersmukkeste af dem alle. Den passerer tæt forbi bilerne uden at tage notits af dem og forsvinder atter i bushen. To gange leopard inden for få dage! Hvad bliver dette ikke til?

Den afrikanske solnedgang er noget særligt og ved et af de store baobabtræer kan vi forlade bilerne, strække benene og atter nyde en betagende solnedgang.
Denne aften er det Karen, der i lejrbålets skær fortæller om sine oplevelser med flodhesten - lige fra flodhesten Maren i Københavns Zoologisk Have til de hundredvis af flodheste, som vi har besøgt ved Chobe River.

En vildhund kommer til syne under buskadset

En vildhund kommer til syne under buskadset


Vilde hunde

Næste morgen bliver igen en af disse uforglemmelige dage man bringer med hjem efter en safari i Botswana. Vi er ikke kørt langt før der spottes ”noget bevægeligt” inde i buskadset. Vi kan ikke komme tæt på, men under grenene får vi øje på nogle store ører og pludselig en bred snude og et hoved der rejser sig lige akkurat nok til at se, hvad vi har med at gøre: Vildhunde - eller hyænehunde som disse sjældne og meget truede dyr også kaldes.
En familie på 10 vildhunde daser i skyggen af buskene og er ikke meget for at flytte sig. De er svære at se, men det lykkes alligevel at få set nogle af dem under buskenes grene. Endnu et rovdyr kan krydses af på vores liste!

Botswanas smukke nationalfugl - Lilac-breasted Roller - i flugt

Botswanas smukke nationalfugl - Lilac-breasted Roller - i flugt


På vejen tilbage til lejren passerer vi atter Savuit-kanalen og ser igen elefanter og flere eksemplarer af nationalfuglen Lilac-breasted Roller, der er smuk hvad enten den sidder stille, flyver eller lander.
I lejren har termometeret sneget sig til 40 grader - i skyggen - og varm te med sukker er hvad der skal til under frokosten. Varm te er godt i varmt vejr - hvor mærkeligt det end lyder!

På klipperne ved buskmændenes tegninger

På klipperne ved buskmændenes tegninger


Buskmændenes klippetegninger

Denne eftermiddag kører vi frem til Bushman Hill, hvor vi forlader bilerne for at kravle op på nogle klipper, hvor buskmænd allerede for ca. 25.000 år siden boede i hulerne og tegnede på klipperne. Disse tegninger, der menes at være ca. 3000 år gamle, blev genfundet i 1945 og forestiller en elanantilope, en elefant samt en sabelantilope. Om det er slanger eller floden der er tegnet ved siden af, er uvist.

En bil trækkes/skubbes fri af sandet i det begyndende tusmørke

En bil trækkes/skubbes fri af sandet i det begyndende tusmørke


At køre fast i sandet

Mørket er ved at sænke sig over bushen. Vi hører løver brøle i det fjerne. Er nattens jagt ved at blive indledt?
Vi stoppes af en anden safaribil, med en fortvivlet kvinde. Hendes mand og børn er kørt fast i det dybe sand - om vi kan hjælpe? Naturligvis.
Vi kører frem til stedet hvor mand og et par børn forgæves har forsøgt at grave bilen fri af sandet. Donkraften løfter bilen og der lægges grene under hjulene. Slæbetorvet sættes fast og bilen trækkes fri, mens vi er nogle stykker, der skubber på. Så er bilen igen på fast grund og familien er lykkelig. Hvem ønsker at overnatte med to børn midt ude i bushen, mens løver, leoparder og hyæner strejfer omkring?

Vildhund før nattens jagt

Vildhund før nattens jagt


Klar til jagt

I mellemtiden er de vilde hunde fra i morges rykket ud på vejen og er ved at forberede nattens jagt. Disse dyr har en ejendommelig adfærd. De ligger i hver side af vejen. Så flytter nogle af de bagerste sig op foran og lægger sig. Så kommer de næste og lægger sig. Det er som om de helst vil ligge ned og hvile sig. Måske for at samle kræfter til nattens lange løb. Vilde hunde har det med at løbe deres bytte træt, og ofte begynder de at æde af det, før byttet er dræbt. Makabert, men sandt.



I morgen flytter vi lejren længere sydvest på ind i naturreservatet Moremi Game Reserve, som ligger i den østlige del af verdens største indlandsdelta - Okavango Deltaet......

Med udsigt til elefanter

Med udsigt til elefanter


Yderligere oplysninger om denne safari i Botswana

Sted: Botswana i det sydlige Afrika med grænser til Zimbabwe, Sydafrika, Namibia samt Zambia med verdens korteste grænse på kun 700 meter.

Årstid: Denne rejse blev gennemført i oktober måned

Guide: Globetrotter – Travel Guide - Botswana med kort over landet og nationalparkerne

Teknisk rejsearrangør: Viktors Farmor - World-Wide Expeditions

  Glemt kodeord?
RejseAvisen.dk
Seneste nyt