Royal Caribbean

8.2.16

Af: Lasse Løndahl Henriksen Fotograf: Lasse Løndahl Henriksen og Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Skotland rundt – fra Glasgow til Skye (1/2)

Whisky i verdensklasse, grønne golfbaner, bastante borge, frejdige får, uovertrufne udsigter, syngende sækkepiber og klanfolk i kilt, det er vel nok det der dukker op i de flestes tanker, når man nævner Skotland. En busrejse rundt i det smukke land, kan kun bekræfte at alle disse tanker langt fra er forkerte.

På en tur til Skotland er der især to ting man ikke kan undgå - sækkepiber og mænd i kilt.

På en tur til Skotland er der især to ting man ikke kan undgå - sækkepiber og mænd i kilt.


Der er tid til en kop kaffe, udenfor bussen, mens Eurostar toget tager os under Den Engelske Kanal.

Der er tid til en kop kaffe, udenfor bussen, mens Eurostar toget tager os under Den Engelske Kanal.


Feriemulighed for alle

Da det ikke er alle der kan lide at flyve, er vi kørt med Riis Rejser fra Danmark til Calais i Frankrig, og herfra med Eurostar toget gennem Eurotunellen under Den Engelske Kanal.

Fra det sydlige England fortsætter bussen op til den gamle engelske grænseby Carlisle, inden det skotske eventyr begynder. Det kan måske synes som en lang omvej – og det er det som så også, men det er en hyggelig måde at få rystet rejsegruppen sammen inden den ”rigtige” tur starter.

Det skal her nævnes at Riis Rejser også tilbyder mulighed for at man kan flyve til Skotland og se landet i en lokal bus, men for folk der ikke bryder sig om flyvning, er dette en enestående mulighed.

Glasgow er af mange kendt som værende en beskidt arbejderby, men i dag er det en en ren og moderne storby, med mange ikoniske varetegn.

Glasgow er af mange kendt som værende en beskidt arbejderby, men i dag er det en en ren og moderne storby, med mange ikoniske varetegn.


Den livlige storby

Fra Carlisle krydser vi grænsen til Skotland, og ankommer sidst på eftermiddagen til landets største by Glasgow, der ligger på bredderne af floden Clyde.

På trods af at byen ligger inde i landet, er det Storbrittaniens største havneby. Byen har været en beskidt arbejderby, men i dag er Glasgow en moderne storby, med masser af spændende kultur, og masser af shoppingmuligheder.

Glasgows ældste pub, The Scotia, er et yderst stemningsfuldt sted - med masser af atmosfære.

Glasgows ældste pub, The Scotia, er et yderst stemningsfuldt sted - med masser af atmosfære.


Historisk pubkultur

Glasgow byder også på et livligt aften og natteliv. Her lever den stolte pubkultur i bedste velgående.

Faktisk så godt at den ældste pub i byen, The Scotia, kan holde 225 års jubilæum i 2017. Her serveres god skotsk øl og whisky – mange aftner akkompagneret af live-musik eller digtoplæsninger.

Igennem tiden har pubben været stamværtshus for mange kendte kunstnere,  heriblandt Skotlands nationalkomiker, musikeren og skuespilleren Billy Connolly.

Langs brederne af Loch Lomond, finder man smukt beliggende huse, borge og hoteller. Området har en spændende historie og en enestående natur.

Langs brederne af Loch Lomond, finder man smukt beliggende huse, borge og hoteller. Området har en spændende historie og en enestående natur.


Søen i mange skotters hjerte

Næste morgen går turen videre nordpå til den lille hyggelige landsby Balloch, der er kendt som døren til Loch Lomond og Trossnachs nationalparken.

Her går turen med båd ud på Loch Lomond, søen der bl.a. er blevet verdenskendt pga. sangen The Bonnie Banks of Loch Lomond.

Efter sejlturen kører vi op langs Loch Lomonds bredder, og frokostpausen bliver holdt ved et udsigtpunkt ved byen Inveruglass. Maden smager lige det bedre, når man har en så enestående udsigt.

Herfra fortsætter turen op langs Glen Coe dalen - som du kan læse mere om i del to af artiklen. Du finder linket til næste del herunder.

Uanset vejret er Loch Lomond en oplevelse - og det samme gælder en sejltur på den store sø.

Uanset vejret er Loch Lomond en oplevelse - og det samme gælder en sejltur på den store sø.


Campingferie 650,-
Outwell
Subaru
Torre La Sal
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt