Isabella

30.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Busrejse til Estland og Letland (2/2)

Dagens udflugt går mod landsbyen Nitaure, ca. 50 km fra Cesis, hvor vi først besøger Ruta Jakabsone, der driver et økologisk landbrug i naturskønne omgivelser.

Smagsprøver hos Ruta Jakabsone

Smagsprøver hos Ruta Jakabsone


Økologisk landbrug

Vi ser gården, køerne, de smukke høns og studerer de kvækkende grønne frøer i en lille dam, mens Ruta dækker op til smagsprøver på sin hjemmelavede kage, marmelade og ikke mindst sin honning, som hun sælger for 10 kr. pr. kg!

Storkene på naboejendommen skiftes til at hente føde til redens unger, mens vi indtager kaffen og nyder denne pragtfulde dag, hvor forårsblomstringen er på sit højeste.

Vi når også at høre lidt om Stalin-tidens frygtelige deportationer i 1941 og 1944, hvor næsten hver familie blev ramt af russernes sygelige trang til at sende enhver anderledes tænkende til arbejdslejre i Sibirien. Ruta får tårer i øjnene, da hun beretter om nabokonen, der blev sendt afsted med sine børn, som døde undervejs og hvor overmagten skaffede sig af med barneligene ved at kyle dem ud af togets vindue.

Et typisk klasseværelse på landsbyskolen

Et typisk klasseværelse på landsbyskolen


Landsbyskole

I landsbyens skole, der er indrettet i et palæ til en tidligere herregård, får vi en omvisning i klasselokalerne, som enhver dansk skoleelev sikkert ville betakke sig for at få undervisning i!

Eleverne, som nu er gået på sommerferie, slæber selv brænde op i klassen for at fyre op i lokalets kamin, der er eneste varmekilde.

Møblerne i klasseværelset er fra 1930’erne og toiletter samt håndvask ser ud til at være lige så gamle. I et enkelt lokale ses dog en vis form for ”fremskridt”. Her står nogle PC’er - meget symptomatisk sammen med en kugleramme!

Nitaures Dzirnavas

Nitaures Dzirnavas


Frokost i en renoveret mølle

En lille bæk løber tæt ved bygningen og er det eneste, som kan få stedet til at minde om en tidligere vandmølle.

Vi er ankommet til Nitaures Dzirnavas et totalt nyrenoveret hotel og spisested og får her serveret en dejlig frokost i rustikke lokaler.

Den russisk ortodokse kirke i Nitaure

Den russisk ortodokse kirke i Nitaure


Russisk ortodoks kirke

Ikke langt herfra finder vi den russisk ortodokse kirke i Nitaure og får uden for kirken et længere pædagogisk foredrag med diverse skoleplancher af en lokal lærerinde om Letlands historie. Et alt for langt og helt overflødigt foredrag, som kan undværes af enhver, der blot har læst en smule i en rejsehåndbog om Letland før besøget.

Mere interessant er besøget inde i selve kirken, hvor vi hører lidt om de skikke, som finder sted under en russisk ortodoks messe.

Her holdes messe en gang om måneden for op mod 300 personer, der alle står op under kirkegangen.

Dagens udflugt afsluttes med et kort besøg på den fælles lettiske-russiske gravplads lige bag kirken.

Gutemanns Grotte ved Sigulda

Gutemanns Grotte ved Sigulda


Gutemanns Grotte

Omkring byen Sigulda kører vi ind i ”Letlands Szhweiz” med skovklæde bakker og dybe slugte, der udgør en del af Gauja Nationalpark og holder ved Gutmanns Grotte - den største grotte i Letland.

Fra det inderste af grotten, der er ca. 18 meter dyb, springer en kilde, der efter sigende skulle have helbredende virkning.

Jeg forsøger mig dog ikke, men løber i stedet op ad tusinde trappetrin, der fører op i skoven over grotten, i håb om at få et vue ud over dette kuperede landskab.

Der er imidlertid ingenting af se - træerne skygger for enhver udsigt. Men her er markerede vandreruter bl.a. til Turaida.

Gauja-floden løber tæt på Turaida Slot

Gauja-floden løber tæt på Turaida Slot


Museumsreservatet Turaida

Ved dette kombinerede frilandsmuseum, skulpturpark og museumsslot spadserer vi først frem til Turaida Slot, hvor enhver der har mulighed for det, skal bevæge sig op ad den smalle, mørke vindeltrappe til tårnets udsigtspunkt.

Herfra kan vi se Gauja-floden sno sig gennem det smukke landskab forbi det genopbyggede slot.

De røde slotsbygninger indeholder plancher om den tyske riddertids historie og en lille samling gamle originale ting fra slottet.

I den store park finder vi forskellige skulpturer samt et frilandsmuseum med bl.a. gamle hestevogne og landbrugsmaskiner.

Også gravstedet for ”Turaidas Rose” kommer vi forbi. Under et lindetræ hviler Maija, der ofrede sig for sin kærlighed til Viktor i 1620. De mødtes ofte i Gutmanns Grotte og en polsk officer, der også havde forelsket sig i Maija, lokkede hende en aften til grotten, med løfte om at hun skulle møde Viktor. Men i stedet ventede officeren. For at undgå hans tilnærmelser tilbød Maija ham sit tørklæde, som hun fortalte, havde en magisk kraft, så den der bar det, var usårlig og bad ham afprøve det på sig. Officeren stak sit sværd i hende og hun sank død om.
Viktor fandt senere sin elskede Maija, begravede hende og plantede lindetræet på hendes grav.

Inden vi kører tilbage til Cesis indtager vi frokosten på Restaurant Braslas Krasti ved floden Brasla. En flot renoveret bygning, hvor det også er muligt at leje værelser.

Unge mennesker på tur

Unge mennesker på tur


En eftermiddag ved Gauja-floden

Vi har hele eftermiddagen i Cesis uden fastlagt program og ønsker at se nærmere på Gauja-floden.

Et par kilometer uden for centrum er vi fremme ved broen over floden, hvor en grusvej fører ned til campingpladsen og aktivitetscentret Zagarkalns. Her møder vi ejeren, der taler tysk, som straks spørger om vi skal leje kano i en eller to dage!

Jeg forklarer, at vi slet ikke har tid nok til at tage på kanotur, men blot ønsker at opleve naturen og se os lidt omkring, og han viser os hen til campingpladsen, der må betegnes som det, vi i Danmark forstår som en stille og primitiv plads.

Vi møder en gruppe unge mennesker som i gummibåde er på tur ned ad floden og vi ser også andre på tur i kano.

Ejeren kommer løbende med lidt brochure til os, der også viser, at der er et skisportssted i Cesis, flere mærkede cykelruter og vandreruter langs floden samt at man kan tage på et flere dage langt kanotogt på Gauja-floden.

Det er bestemt værd at overveje, hvis turen en anden gang går til Letland.

På et torv i Riga

På et torv i Riga


Riga, Letlands hovedstad

Vi pakker bussen og straks efter morgenmaden kører vi mod Letlands hovedstad Riga.

Lidt uden for centrum gør vi holdt ved Brødre kirkegården, hvor lettiske soldater fra 1. verdenskrig ligger begravet.

Midt på formiddagen er vi i centrum og forlader bussen for at komme på en guidet spadseretur rundt i den gamle bydel med toppede brosten i snævre gader, markedspladser med palæer og gamle bygninger, inden vi overlades til os selv i et par timer.

På aftalt tid og sted mødes vi atter i bussen og køres til færgelejet, hvorfra vi skal med skibet MS Romantika tilbage til Stockholm.

( Du kan læse mere om byvandringen i Riga her)

Et virvar af kraner på kajen ved Riga Havn

Et virvar af kraner på kajen ved Riga Havn


Med skib til Stockholm

Vi er i god tid ombord og finder plads på soldækket, der i dag til fulde lever op til sit navn. Solen bager ned på os og snart er alle borde og stole optaget. Baren er åbnet og de første øl glider let ned i denne varme.

Så tuder skibet og langsomt bevæger det sig ud gennem Daugava-floden mod Riga Bugt. Undervejs passerer vi gamle - nu tomme - industribygninger samt et større areal for kuldepoter med et virvar af kraner, der danner et farverigt abstrakt mønster mod den skyfri himmel.

Igen er der reserveret pladser til os i buffetrestauranten, ligesom der på dette skib igen er utallige muligheder for at blive underholdt på overfarten mod Stockholm.

Vejviser i skærgården

Vejviser i skærgården


Gennem Sverige tilbage til Danmark

Vi har sovet lidt for længe denne morgen, så vi når kun at se de sidste timer af indsejlingen gennem Stockholms skærgård.

Var det smukt, da vi sejlede ud for en lille uge siden, er det bare ubeskriveligt flot denne solbeskinnede morgen. Alt spejler sig i det blikstille vand, hvor vi næsten lydløst glider ind mellem skærgårdsøerne. Og pludselig ser vi andre store skibe lægge sig i sejlrenden. De kommer fra Ålandsøerne, Helsingfors og Tallinn. Imponerende ser det ud.

Nogle timer senere er vi atter godt sydpå gennem Sverige mod Danmark og gør frokostholdt ved den gamle borgruin Brahehus ved Vättern og  nyder en storslået udsigt ud over søen.

Et par timer senere har vi Kronborg om styrbord og Scandlines færge fra Helsingborg glider ind i Helsingør havn. Vi er tilbage i Danmark.

Vi har aldrig tidligere været på en rundrejse med bus og er begge positivt overraskede. Den største ulempe ved en busrejse er nok, at man ikke selv bestemmer tempoet, men at alt foregår i det tempo, som det samlede rejseselskab formår.

Den største fordel er, at man kan holde ferie, så snart man træder ind i bussen. Man kan slappe helt af og bare nyde det. Man skal ikke tænke på trafik eller på overnatningssted eller på mad eller på .... Der stort set sørget for alt på en busrejse.

Og så er det en fornøjelse at sidde behageligt i disse moderne luksusbusser.

Campingferie 650,-
Tamarit Parc Resort
Subaru
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt