Dayz Resorts

20.7.13

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Lasse Løndahl
Bogmærk eller del
 

Camping i Alperne - Alpe d´Huez imponerer

Campingvognen er placeret på måske en af de aller bedste udsigtspunkter i Alperne – og der er mange, men her er der bjerge på tre sider og det ene bjerg er det verdenskendte Tour de France bjerg Alpe d´Huez.

Bjerget Alpe d´Huez set fra byen Bourg d´Oisans

Bjerget Alpe d´Huez set fra byen Bourg d´Oisans


Bourg d´Oisans for foden af Alpe D´Huez

Bourg d´Oisans er byen, der ligger for foden af Alpe d´Huez, og det er en rigtig cykelby, hvor alt handler om cykelløb og det er rigtig godt for jeg skal lige have tjekket min cykel inden jeg kaster mig over Alpe d´Huez.

I det hele taget er byen en by hvor man både kan hygge og proviantere.

Det er tydeligt at mange kommer her på gennemrejse eller som et sted man lige spiser inden man kører ud i bjergene.

Alpe d´Huez er oplagt og det er også derfor jeg er her. Jeg vil nemlig gerne prøve at cykle op af bjerget.

Bourg d´Oisans er en hyggelig by med masser af cafeer

Bourg d´Oisans er en hyggelig by med masser af cafeer


Alpe d´Huez - et bjerg fyldt med rekorder

For foden af bjerget et par kilometer fra Bourg d´Oisans står et lille skilt og det er her den officielle tidtagning begynder.

Herfra er der kun ca. 14 km til mål, og hvilke 14 km!

Der er stigninger på op til 12 procent.

Tidsrekorden er fra 1995, hvor den italienske bjergrytter Marco Pantani kørte op på 36 min. og 50 sek. – vel og mærket efter 162 km over tre andre bjerge uden for kategori.
Utroligt.

Anne-Vibeke kæmper sig op af Alpe d´Huez på cykel

Anne-Vibeke kæmper sig op af Alpe d´Huez på cykel


Det er helt sindsygt

Alpe d´Huez er ikke et svært bjerg og ikke specielt stejl i forhold til mange andre steder, men de 21 hårnåle er på mange måder blevet de mest legendariske i Tour de France.

Det prestigefyldte bjerg var med første gang i 1952 men siden 1976 har det været med næsten hvert år.

De tre første kilometer er de hårdeste og dem bruger jeg helt nøjagtig Pantanis tid på – 36 minutter.

Det er helt sindsygt.

Hvert sving fortæller historie

I hver sving kan du se hvor langt man har tilbage.

Man kan også se på skiltene hvem der har vundet de forskellige år.

Bjarne Riis var meget tæt på i 1995 og han har den 9. hurtigste tid på 38 min 15 sek.

Med stort drama bliver han overhalet af Pantani, der samme år satte den rekord som endnu ikke er slået.

Og det bliver den heller ikke i dag.

Lige nu kører jeg 20 % på fysik og 80 % på vilje. Jeg må af cyklen endnu en gang.

I hver sving kan du se hvor langt du har tilbage for at nå toppen af bjerget

I hver sving kan du se hvor langt du har tilbage for at nå toppen af bjerget


Efter 36 min., som er rekord for opkøring på Alpe d´Huez, har Anne-Vibeke kørt tre km

Efter 36 min., som er rekord for opkøring på Alpe d´Huez, har Anne-Vibeke kørt tre km


Må af cyklen flere gange

Det som i virkeligheden er mest vildt, er det det hele tiden går op.

Når man cykler i Danmark går det jo også ned af en gang imellem, men ikke her.

Flere gange må jeg af cyklen for at få pulsen ned.

Jeg har aldrig prøvet noget lignende, selvom jeg tidligere har gennemført et par maratons.

Toppen er nået – ca. fem gange så langsom som rekorden :)

Toppen er nået – ca. fem gange så langsom som rekorden :)


Gennemfører på 2 timer og 28 minutter

Hvor der er vilje er der vej og gud hvor er det sidste skilt det mest opløftende jeg har set i dag.

Jeg er blevet overhalet 15 gange, og det er helt vildt så mange der kommer ned og prøver kræfter med det her bjerg.
Imponerende.

Min uforglemmelige tid bliver 2 timer og 28 minutter.

Pantani kørte altså ca. fem gange hurtigere end mig – det siger alt!

Alpe d´Huez er både en by og et bjerg

Alpe d´Huez er både en by og et bjerg


Alpe d´Huez ikke nogen spændende by

Alpe d´Huez er ikke nogen speciel spændende by om sommeren og bære i høj grad præg af at være et stort vinterskisportsted.

Men pyt med det – nu har jeg været her, og den frokost, der ryger ned før jeg kører videre, smager skønt.

Afslapning tilbage på campingpladsen

Afslapning tilbage på campingpladsen


Simpel campingplads uden larm

Der er flere campingpladser i området og jeg boede på Camping la Piscine få kilometer fra centrum og kun få hundrede meter fra opkørslen til Alpe d´Huez.

Der er liv på pladsen fra midten af juli måned, men ellers er den yderst stille og med god udsigt på de yderste pladser ud mod engen.

Anne-Vibeke har kørt alle etaperne af årets Tour de France

Anne-Vibeke har kørt alle etaperne af årets Tour de France


Anne-Vibekes Tour de France

Denne artikel er en af mange i en serie, hvor du kan følge Anne-Vibeke køre hele Frankrig rundt.

Ved Mont Ventoux kørte Anne-Vibeke også op på Mont Ventoux med campingvogn og det var en udfordrende tur. Se filmen nedenfor.

Rejsens hovedpunkter er Korsika, Middelhavet, Pyrenæerne, Loiredalen, Bretagne, Massif Central, Alperne, Annecy og Paris.

Se også...

Tv-klip: Anne-Vibeke Rejser - Tour de France - program 3, cykeltur op af Alpe d'Huez

Anne-Vibeke kører alle etaper af Tour de France 2013, i bil og med campingvogn på krogen. Nu skal en af de største Tour klassikere, Alpe d'Huez bestiges og selvfølgelig på cykel. Læs artikler og se tv-klip om ferie i Frankrig på RejseAvisen.dk

18-07-2013

Campingferie 650,-
Outwell
Tamarit Parc Resort
Torre La Sal
Subaru
RejseAvisen.dk
Seneste nyt