Isabella

16.6.13

Af: Pernille Lykke Hansen
Bogmærk eller del
 

Campingferie i Europa – hold farten og undgå bøder

Bødetaksterne i de europæiske lande er stigende, og sommerens campingferie kan hurtigt blive en dyr fornøjelse hvis man får en bøde med hjem i tasken pga. en trafikforseelse.

Hold farten, husk selen, og stil p-skiven, så undgår du tårnhøje bøder på campingferie i Europa

Hold farten, husk selen, og stil p-skiven, så undgår du tårnhøje bøder på campingferie i Europa


- Selvom man naturligvis altid bør køre efter forholdene og overholde love og regler, kan det ske, at man får en bøde. Og da bødetaksterne for en række forseelser i flere lande er højere, end mange måske er klar over, og myndighederne i flere lande kan opkræve bøder på stedet, kan bødeoversigten være en god hjælp, siger Dennis Lange, der er jurist hos FDM.

Særligt i Italien og Frankrig er det dyrt ikke at overholde loven. Her takseres en hastighedsovertrædelse på 20 km/t nemlig til henholdsvis 135 og 170 euro, men er der tale om en overtrædelse på 50 km/t eller mere, falder hammeren tilsvarende hårdere. I så fald begynder bødestørrelsen i Italien ved 530 euro, mens den i Frankrig ligger på 1.500 euro.

Dyreste land at forbryde sig mod færdselsloven i er Norge. Taksten for at køre over for rødt eller at overskride et overhalingsforbud ligger på 700 euro.

Rabat på bøder

I flere lande kan man imidlertid få rabat på sin bøde. Betaler man inden 60 dage, slipper man i Italien for eksempel med mindstetaksten, mens man i Frankrig får nedsat bøden, hvis man betaler inden 15 dage. I Grækenland og Spanien er der 50 procents rabat, hvis man betaler inden henholdsvis 10 og 20 dage.
- Det er ikke bare ganske store beløb, man risikerer at få i bøde. I de fleste europæiske lande kan politiet også opkræve hele eller dele af bøden på stedet. Derfor er det en god idé altid at have lidt kontanter med i bilen. Betaler man på stedet, er det vigtigt at huske at få en kvittering, siger Dennis Lange.

26 EU-lande, herunder Danmark, har siden 2010 samarbejdet om at inddrive ubetalte færdselsbøder. Derfor er der også stor sandsynlighed for, at en ubetalt bøde fra sommerens kør selv-ferie indhenter én.

Subaru
Torre La Sal
Outwell
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt