Subaru

20.7.03

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Campingferie i Frankrig - Tour de France 2003, Gap – Narbonne (11/21)

Vi står tidligt op til endnu en solrig dag. Vi har en lang køretur foran os. Først dagens etape fra Gap til Marseille. Dernæst turen til Narbonne, som Tour de France rytterne dog først kører i morgen i tog, hvor de har hviledag. Vi henter frisk morgenbrød og nyder stilheden omkring os. Der er en hel speciel atmosfære på en campingplads om morgenen. Folk vågner. Naturen vågner. Rutinemæssigt får vi pakket sammen og er klar til afgang. Det bliver en meget varm dag, men Middelhavet venter.

Vi kører lidt på Napoleonsruten

Vi kører lidt på Napoleonsruten


Napoleonsruten

Vi forlader Gap og kører et meget kort stykke ad Napoleonsruten, som er en historie for sig selv. Den populære turistrute på 345 km fra Cannes til Grenoble blev indviet i 1932 og følger den vej Napoleon rejste i 1815 efter han flygtede fra øen Elba. Det tog ham 100 dage at samle en hær og komme tilbage til Paris, hvor han genindtog magten, indtil sit endelige ved Waterloo i Belgien.

Lige uden for Gap kører vi forbi en smuk eng med en gammel slotsruin. Det er 35 grader varmt, cikaderne synger, hustagene er røde. Vi kører ind i Provence.

Citadellet - der skal vi op

Citadellet - der skal vi op


Op til Citadellet

Vi kører et langt stykke langs floden Durance og længe før Sisteron, som også ligger på Napoleonsruten, kan vi se den imponerende lodrette klippe, hvor Citadellet ligger.

Der skal vi op trods varmen, og denne gang gå det godt med at finde parkeringsplads til både bil og campingvogn, for der er en stor holdeplads for turistbusser lige ved siden af Citadellet.

Citadellet troner flot over Sisterons røde tegltage og lige meget hvor man står er der en fremragende udsigt. Der er kun meget få rester af den oprindelige borg fra 1200-tallet.

De røde tage er Sydfrankrigs kendetegn

De røde tage er Sydfrankrigs kendetegn


De røde tage

Sisterons røde hustage – i det hele taget et af Sydfrankrigs kendetegn.

Denne klippevæg er formet af en gletscher i tidernes morgen

Denne klippevæg er formet af en gletscher i tidernes morgen


Klippevæg formet af gletscher

At det er gletscher, der i tidernes morgen har formet den dramatiske klippevæg på den anden side af floden lige over for Citadellets højeste punkt, er svært at forstille sig på en hed dag som i dag.

Men flot er det.

Humøret er højt trods varmen

Humøret er højt trods varmen


Masser af væske

Mathias er som sædvanlig med i bærestol, hvilket han elsker. For at skåne ham mod den hårde sol har han løstsiddende tøj på med lange ærmer, bøllehat og solcreme faktor 30.

Ligesom vi selv drikker nærmest konstant har han sin egen kop, hvor han hele tiden får noget at drikke.

Husk at små børn ikke selv beder om noget at drikke, og større børn glemmer det ofte, fordi de leger.

Vi kører igennem smukke landsbyer hvor man kan se flotte lavendelmarker

Vi kører igennem smukke landsbyer hvor man kan se flotte lavendelmarker


Voldsom varme

Efter en dejlig frokost på en fortovsrestaurant ved siden af Citadellet (i skygge) fortsætter vi mod Marseille.

Vi kører stort set parallelt med motorvejen, men selvom det tager lidt længere tid på landevejen kan det klart anbefales, hvis du vil have de små ting med på vejen.

Vi kommer igennem mange små charmerende landsbyer og lavendelmarker, hvor vi stopper og holder et par pauser.

Det er dog lige før det er mere behageligt i bilen for varmen er næsten for voldsom – selv i skygge.

Det er utrolig varmt i disse dage, så det er befriende at komme ud til vandet og få noget frisk luft

Det er utrolig varmt i disse dage, så det er befriende at komme ud til vandet og få noget frisk luft


Havet i sigte

Endelig holder vi ved det store blå Middelhav. Den friske brise er befriende. Vi kører ud til en lille by med navnet Carro med udsigt til Cap Couronne vest for Marseille.

Vi går en tur på havnefronten og smutter ned på stranden og får en dukkert. På den ene side af bugten er det dybe Middelhav med store bølger og masser af aktiviteter på vandet så som vandscooter, motorbåde med mere.

På indersiden af bugten, ind mod havnen er vandet mere stille og børnevenligt. På molen står fiskerne side om side i håb om at fange frisk aftensmad.

På kajen bliver der pudset og nusset med både og fiskegrej. Herlig aktivitet og noget for en hver smag.

Klik for større billede


Plads til campere på molen

På denne mole er der afsat speciel holdeplads til campingvogne og autocampere.

Dem der kommer først får første parket, men ellers er det meget fin service at man kan komme til at parkere i det hele taget og så tæt på vandet.

Vi holder hviledag ved Narbonne strand

Vi holder hviledag ved Narbonne strand


Kører de sidste km inden hviledag

I morgen har Tour de France rytterne hviledag og skal transporteres til Narbonne. Vores plan er at køre de kilometer i aften. Vi spiser et dejligt aftenmåltid på havnen, inden vi kører. Vi nyder turen gennem det flade og opdyrkede Sydfrankrig mod vest, inden vi triller ind på campingpladsen ved Narbonne Plage (strand) og kryber straks til køjs.

I morgen har vi også hviledag, men det bliver her på stranden. Så skal vi også lige have gjort rent, provianteret og andre praktiske gøremål. Vi skal så småt til at gøre klar til Pyrenæerne, der bliver den største udfordring på hele vores rejse. Alpernes var også en udfordring, men Pyrenæerne er af en hel anden karakter, som vi ikke havde tænkt på hjemmefra.

Køredata

I dag har vi kørt: 457 km
Samlet antal km afgang fra siden Danmark: 4297

Tour de France 2003 med bil og campingvogn

Tour de France 2003 med bil og campingvogn


Vogntog og udstyr

Vi kørte i en Kia Carens CRDI 2,0 diesel, som trak særdeles godt.

Campingvognen var en Hobby Excellent Easy UFe med dobbeltseng, køkken, badeværelse og siddegruppe.

Solsejl fra Isabella.

Cyklen er af mærket Mosquito XPlicit.

Den lille cykel er kun med for sjov.

Campingplads

Vi boede på
Alpes Dauphiné i Gap alpesdauphine.com

Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
Outwell
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt