Royal Caribbean

19.7.03

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Campingferie i Frankrig - Tour de France 2003, Narbonne - Toulouse (12/21)

Vi har nydt vores hviledag i fulde drag og mon ikke Tour de France rytterne har gjort det samme. Man har svært ved at forestille sig hvad det er de går igennem. At køre ruten med bil og campingvogn sætter det hele i perspektiv. De er ganske enkelt for seje. Det her er ikke for tøsedrenge.

Vi besøger en anderledes vingård

Vi besøger en anderledes vingård


Besøg på en anderledes vingård

Vi har boet få hundrede meter fra havet og nydt havets brusen for åbne vinder. Området er fyldt med vinmarker og jeg har fundet en lidt anderledes vingård, som skal besøges.

Den ligger bare fem km fra campingpladsen og fem km fra Narbonne. Vi er i et område, der tilhører det mindre kendte Sydfrankrig. Her er ikke så mange mennesker, så det er ikke så overrendt, men det tiltaler mig.

På en eller anden måde er det mere uberørt og vildt, som om det endnu ikke rigtig er opdaget. Men er bare smukt. Vinmarker så langt øjet rækker, havet i det fjerne, og en historie, hvis man ellers interesserer sig for det, der betager og bevæger.

Dette gamle hospital er nu lavet om til en vingård

Dette gamle hospital er nu lavet om til en vingård


Hospital i gamle dage

Stedet hedder Domaine de L´Hospitalet og var i gamle dage et hospital. Deraf navnet.

Stedet blev opkøbt og var i værste forfald, men gennem de sidste 10 år er der blevet bygget og renoveret.

Alt er holdt i gammel stil og oser af hygge og charme.

Der er både hotelværelser, tre restauranter, swimmingpool med mere.  

Mr. Gérand Bertrand der driver Domaine de L´Hospitalet

Mr. Gérand Bertrand der driver Domaine de L´Hospitalet


Erfaren med ung vinbonde

Vinproduktionen styres af Mr. Gérand Bertrand, der siden han var lille har lært det specielle håndværk af sin erfarne far. Desværre mistede Mr. Bertrand sin far i en meget ung alder, men besluttede sig for at drive det hele videre.

Det har været hårdt, men det er dog en af grundene til, at han i dag er en af Frankrig yngste og bedste vinkendere og producenter.

At producere vin er en lang og besværlig proces, hvor der skal holdes nøje øje med hver enkelt led fra vinrankerne plantes til de fyldte flasker står i butikken.

Vinkælderen hvor 4.000 egetræsfade med vin ligger og lagrer

Vinkælderen hvor 4.000 egetræsfade med vin ligger og lagrer


Et kig i vinkælderen

Mr. Bertrand inviterer os med ned i vinkælderen, hvor 4.000 egetræsfade med vin ligger og lagrer. Det er et flot syn.  

Vi smager på flere forskellige vine og de er gode. Det er tydeligt at han ved hvad han snakker om, og at han har sans for kvalitet. Området og vingården er meget velholdt med smag for den gode stil.

Rasmus, der elsker vin og kender meget til det, er ved at købe hele butikken! Vi får dog arrangeret, at vinen sendes hjem til os, for vi vil ikke have flere kilo på campingvognen, før vi er kommet over Pyrenæerne. Det skal vise sig at være en god beslutning.

På Domaine de L´Hospitalet kan man også lære lidt om vinens historie, bl.a. om korkpropper

På Domaine de L´Hospitalet kan man også lære lidt om vinens historie, bl.a. om korkpropper


Læring om vinhistorien

Ved siden af vinkælderen er der et mindre museum, der fortæller om områdets historie, geologien, biologien, men også hvordan man laver egetræsfade, korkpropper og flasker.

Håndværk fra området er samlet her

Håndværk fra området er samlet her


Området samlet

Det der også gør stedet meget specielt er, at Mr. Bertrand har samlet alle de forskellige håndværk fra området.

Gårdspladsen er fyldt med små butikker med glaspusteri, keramisk værksted, smedje, bageri osv.

Der er virkelig gang i den og der er masser at se på.

Blæksprutte til frokost - ikke dårligt, og så på en vingård

Blæksprutte til frokost - ikke dårligt, og så på en vingård


Lækker frokost

Vi bruger det meste af dagen på stedet og slutter af med et delikat måltid på en af stedets restauranter. Vi får stegte blæksprutter og Middelhavsfisk med friske grøntsager og friskbagt brød. Det smager anderledes men pragtfuldt.

Restauranten har en buffet med forskellige vine, hvilket betyder, at man betaler en pris, men kan til gengæld smage på så mange forskellige vine som man har lyst til. En rigtig god ide fordi det ellers kan være svært at vide, hvad man skal købe, hvis man vil købe.

Camping Cöte des Roses ligger lige ned til floden Tarn

Camping Cöte des Roses ligger lige ned til floden Tarn


Videre mod Toulouse

Med alle sanserne godt fyldte drager vi videre mod Toulouse, hvor dagens etape slutter. Det er en smuk tur gennem byer som Carcasonne, hvor en af Europas største fæstningsanlæg ligger.

Den lyserøde by, Toulouse er der hvor dagens etape slutter, men ca. 50 km nordøst derfra starter morgendagens enkeltstart i byen Gaillac.

Der ligger en lille hyggelig campingplads, så den vælger vi at køre op til. Selvom den ligger lige ned til floden Tarn, kan vi godt mærke at vi er kommet ind i landet igen.

Klik for større billede


Vogntog og udstyr

Vi kørte i en Kia Carens CRDI 2,0 diesel, som trak særdeles godt.
Kias hjemmeside: www.kiamotors.dk
Se dieselforbrug under faktaoplysninger.

Campingvognen var en Hobby Excellent Easy UFe med dobbeltseng, køkken, badeværelse og siddegruppe.
Hobbys hjemmeside: www.caravans.dk

Solsejl fra Isabella.
Læs mere her www.isabella.net

Cyklen er af mærket Mosquito XPlicit.
Læs mere på www.mosquito.dk

Den lille cykel er kun med for sjov.

Campingplads

Vi boede på
Camping Cöte des Roses (Narbonne Plage) www.camping-lacotedesroses.com

Se også...
Subaru
Tamarit Parc Resort
Outwell
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt