Dayz Resorts

27.7.03

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Campingferie i Frankrig - Tour de France 2003, Vouécourt (4/21)

Vi er bare sløve og det første jeg tænker på er, at det er godt jeg ikke skal ca. 200 km i sadlen i dag. Heldigvis kan vi blive i sengen og hygge os til vi ikke gider længere. Så det bliver ret sent, inden vi står op. Men det gør ikke noget for vi er jo på ferie.

Vi forlader campingpladsen - klar til endnu en dag på landevejene

Vi forlader campingpladsen - klar til endnu en dag på landevejene


Slotsruin

Slotsruin


Slotruiner

Vi starter med at handle og proviantere i Sedan, inden vi vender næsen mod Charleville-Mezieres, hvor dagens etape starter.

Vi finder det let og starter med at køre de 167 km mod St. Dizier. Det går gennem små charmerende, men stille byer, hvor vi taler om, hvad folk dog laver. For der er helt tomt i gaderne og meget roligt.

Det virker som om livet går sin gode gang, dag efter dag og uden det store hurlumhej og det er jo også ok.

Bygningerne er meget gamle og flere står nærmest i total forfald. Men det er meget charmerende, når man kommer som turist.

Vi kører også forbi flere slotsruiner, der minder om en storhedstid i området.

Smukke bygninger på vores vej mens vi desperat leder efter en tankstation

Smukke bygninger på vores vej mens vi desperat leder efter en tankstation


Leder efter tankstation

Selvom det umiddelbart lyder lidt kedeligt, er vi dog så optaget af det, at vi glemmer at holde øje med dieselmåleren, som allerede er nede i det røde felt. Som fører af bilen erkender jeg, at det er mig, som i bund og grund skal holde øje med det.

Vi kører ude på landet og de byer vi kommer igennem er så små, at der ikke er tankstationer. Jeg kører MEGET pænt i håb om at det sparer på forbruget. Det jeg er mest bekymret for, er, at hvis vi kører tør, skal bilen på værksted og motoren skal luftes ud før vi kan køre videre, og det vil smadre hele planen.

Det er med en vis lettelse, at vi kører ind i Sainte Menehould, hvor vi finder en tankstation.

Vi kører igennem mange små byer på dagens etape

Vi kører igennem mange små byer på dagens etape


Må koble campingvognen af

Vi bliver nødt til at koble campingvognen af for ellers kan vi ikke komme ind til dieselstanderen. Der er helt sikkert en anden tankstation i byen, hvor vi bare kan køre helt ind, men vi tager ingen chancer. Bilen kan have 55 liter i tanken. Jeg hælder 54,3 liter på.

Der sidder jo altid noget i slangerne og måske er tanken lidt større end 55 liter, men vi har kørt lige til grænsen, ingen tvivl om det.

Vi spiser frokost i skoven

Vi spiser frokost i skoven


Frokost i skoven

Et kort stykke uden for Sainte Menehould kører vi igennem en smuk skov med høje løvtræer. Midt i skoven finder vi en lysning, hvor jeg kører ind, så vi kan spise frokost.

Jeg er så optaget af, at der er så smukt, at jeg glemmer at tjekke om jeg kan komme rundt med campingvognen.

Det gør jeg ellers altid, inden jeg kører ind nogen steder. Selvom jeg kører helt ude i kanten af pladsen, kan jeg lige præcis ikke komme rundt. Nå, jeg stopper bilen og trækker håndbremsen. Det må vi løse senere. Nu skal vi have mad.

Så er der serveret

Så er der serveret


God tid

Vi har handlet ind til den helt store frokost. Vi er trods alt i Frankrig og der er så mange skønne specialiteter. Vi disker op i campingvognen og arrangerer et pragtfuldt og velsmagende frokostbord bestående af tre forskellige slags oste fra området, lufttørret landskinke med melon, oliven og cornichoner, to slags pølser, friske kirsebær, ferskner og selvfølgelig baguettes, der er fast ingrediens på franskmændenes bord uanset tid på dagen.

Efter 1½ times hygge med lækker frokost, er vi klar til afgang. Jeg må bakke campingvognen ud på vejen igen for at vi kan komme videre. Det går over alt forventning.

I 2003 er det 100 året for Tour de France

I 2003 er det 100 året for Tour de France


Dagens etape er ved vejs ende

I St. Dizier slutter dagens etape, og her ser vi det første skilt på hele ruten, der reklamerer med at Tour de France kommer til byen. Det undrer mig faktisk, at vi ikke har set det tidligere, for Tour de France fylder meget i franskmændenes sportsverden, og der er under en måned til det virkeligt går løs.

Vi finder en campingplads et godt stykke syd for St. Dizier. Der ligger masser af pladser tættere, men denne har vi fået anbefalet af en af CampingDanmark.dks læsere og hun har helt ret. Mere om det i morgen.

Vores trofaste vogntog på hele turen

Vores trofaste vogntog på hele turen


Vogntog og udstyr

Vi kørte i en Kia Carens CRDI 2,0 diesel, som trak særdeles godt.

Campingvognen var en Hobby Excellent Easy UFe med dobbeltseng, køkken, badeværelse og siddegruppe.

Solsejl fra Isabella.

Cyklen er af mærket Mosquito XPlicit.

Campingplads

Vi boede på
Camping Municipal de la Prairie

Primo Tours
Campingferie 650,-
Subaru
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt