Royal Caribbean

11.7.13

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Lasse Løndahl
Bogmærk eller del
 

Boblevand og slotscamping i Tours ved Loirefloden

Campingferie langs Loirefloden er mange forskellige ting for den 1.012 km lange flod går gennem adskillige franske regioner, der hver har sit at byde på. Denne artikel handler om Tours vest for Paris.

Servicen er helt i top på Camping Les Granges

Servicen er helt i top på Camping Les Granges


Camping Les Granges ved Tours

Umiddelbart virker Camping Les Granges uden for Tours som en ganske almindelig campingplads og det er den også på mange måder, men jeg kan ikke lade være med at bemærke den ekstra gode service, der gives.

Det burde være en selvfølge, men det er det bare ikke alle steder. Her er den i top.

Faciliteterne er som på de fleste franske standardpladser – udemærket uden at være noget særligt.

Man kan komme på toilet, i bad og det er det.

Cykeltur langs Loirefloden

Cykeltur langs Loirefloden


Cykel langs Loirefloden

Man kan cykle hele vejen til Tours og flere steder langs Loirefloden.

De er godt skiltet, men det kan alligevel anbefales at tage et cykelkort over området med i lommen.

Den viser også de afstikkere du kan tage, hvis du f.eks. gerne vil besøge nogle af de slotte, der er åben for offentligheden.

Rådhuspladsen ligger midt i byen

Rådhuspladsen ligger midt i byen


Hyggelige Tours

Tours er den største by i området med over 125.000 indbyggere, men den gamle bydel virker ikke stor og er rigtig hyggelig.

Midt i byen ligger den smukke plads Place Jean Jaurés med Rådhuset, der strækker sig mod himlen.

Tour er frem for alt en grøn by og bliver derfor også kaldt for ”Frankrigs have”.

De mange parker rundt omkring i byen er oplagt til afslapning – især om sommeren, hvor du kan smide dig på græsset og slappe af.

Vinkælder i en gammel grotte, hvorfra stenene er brugt til at bygge slotte med

Vinkælder i en gammel grotte, hvorfra stenene er brugt til at bygge slotte med


Boblende dråber

Der er adskillige vinhuse i området, men hvis du gerne vil opleve hvordan de gamle grotter, hvor man har hentet stenene til slottene også er blevet brugt som vinkældre, så er Blanc Foussy - Grand Caves Saint Roch et godt bud.

Det ligger lige ved Loire flodens bred i de store kalkstensgrotter, der følger vejen.

Denne del af dalen blev optaget på UNESCOS verdensarvsliste i år 2000.

Vogntoget ude foran campingpladsen inden turen går videre

Vogntoget ude foran campingpladsen inden turen går videre


Tre kilometer grotter

Grotterne er oprindelig stenbrud, hvor kalkstenene blev udvundet til at bygge slotte i området.

De tre kilometer gange blev gravet mellem det 12. og 19. århundrede og med en årlig gennemsnits temperatur er de blevet brugt som både vinkælder, avl af silkelarver og dyrkning af champignoner.

Vin fra Blanc Foussy - Grand Caves Saint Roch

Vin fra Blanc Foussy - Grand Caves Saint Roch


Rundvisning Blanc Foussy for få Euro

For ganske få Euro er der rundvisning i grotterne på ca. en times tid. Husk gode sko og en trøje og herefter kan man smage på de forskellige vine, som huset producerer.

Jeg køber både et par flasker til aftenhygge i campingvognen, men også en flaske mousserende vin, som jeg skal åbne, når jeg om to uger holder på Champs Elysées i Paris og har gennemført alle etaper af årets Tour de France nr. 100. Etapen nr. 13 her i Tours er i hus. Nu kan næsen sættes mod Saint Amand Montrond.

Anne-Vibeke har kørt alle etaperne af årets Tour de France

Anne-Vibeke har kørt alle etaperne af årets Tour de France


Anne-Vibekes camping – Tour de France

Denne artikel er en af mange i en serie, hvor du kan følge Anne-Vibeke køre hele Frankrig rundt.
Rejsens hovedpunkter er Korsika, Middelhavet, Pyrenæerne, Loiredalen, Bretagne, Massif Central, Alperne, Annecy og Paris.

Campingferie 650,-
Tamarit Parc Resort
Outwell
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt