Subaru

1.2.17

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Campingferie ved Kullen i Sverige

Kullen er en af Sveriges (mange) perler. På en gang tæt på Danmark og alligevel, så svensk, at det ikke er til at tage fejl af. Naturen er det store trækplaster når den skifter til efterårets flotte farver.

Bilen pakkes med det mest nødvendige

Bilen pakkes med det mest nødvendige


Hytteferie i Sverige

Vi har for en enkelt gangs skyld valgt hytteferie, og pakker bilen med ferieudstyr til en uges campingferie i det svenske.

Campingpladsen First Camp Mölle ligger bare en god halv times kørsel fra Helsingborg, få kilometer fra selve Kullen.

Benyt turen til Kullen med vandring

Benyt turen til Kullen med vandring


Vandretur i enestående naturomgivelser

Hele Kullen er et spektakulært naturlandskab med hav, klipper og skov. Vi brugte hele eftermiddagen på at bestige de stejle skrænter.

Det går op og ned hele tiden og stierne er smalle og ret ufremkommelige. Men på den anden side er det også det, der gør naturoplevelsen mere nærværende.

Området er perfekt til fiskeri, vandring, klatring og dykning. Men til dette skal der også siges, at Kullen er ikke et helt ufarligt område.

Der er løse sten og mange stejle klippepartier, så hold godt øje. Der er også meget strøm i vandet, så dyk kun med instruktør med mindre du er meget erfaren.

Kullens populære fyr

Kullens populære fyr


Det flotte fyr

Kullens fyr er et af de mest fremtrædende sømærker på den svenske kyst.

Den første ”ild” brændte på dette sted helt tilbage i 12- og 1300-tallet.

I 1520 beordrede den danske konge Frederik II, at der skulle opsættes såkaldte fyrpander på Skagen, Anholt og på Kullen.

Det nuværende fyr blev bygget i 1899 og siden 1937 har det været elektrisk og fra 1979 er fyret blevet drevet fuldautomatiskt af Sjöfartsverket.

Der er en flot udsigt oppe fra fyret, der ligger 78,5 m.o.h. – især i klart vejr.

Og det får en til at tænke på om den mest kendte fyrvagt på Kullen astronomen Tycho Brahe har fundet nogle af sine stjernebilleder netop her fra fyret.

I dag har fyret det kraftigste lys af alle fyrtårne i Skandinavien.

Det lyser ca. 3,5 mio. gange stærkere end en alm. stuelampe og kan ses 45 km væk. Det ses bedst om aften.

Der er gode legefaciliteter for børnene på First Camp Mölle

Der er gode legefaciliteter for børnene på First Camp Mölle


Op og ned i Kulleberg

Vi lejer cykler på campingpladsen og begiver os ud i det smukke og meget kuperede naturreservat Kulleberg. Skoven er ved at tage efterårsdragten på, og vi nyder den flotte palette af brændte røde – og gule nuancer.

Vi starter med at ”bestige” Håkull, der er det højeste punkt i området: 178 m.o.h., hvor vi trods dis får en flot udsigt over området.

Mod syd ser vi det kultiverede landskab mellem Mölle og Höganäs. Mod nord efterårsskov og lodrette klippevægge, der går lige ned i havet.

Sverige når det er msukkest - klædt i efterårets farver

Sverige når det er msukkest - klædt i efterårets farver


Subaru
Primo Tours
Torre La Sal
Campingferie 650,-
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt