Riis Rejser

1.1.17

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Camping Adriatic
Bogmærk eller del
 

Campingpladser ved Istrien / Adriaterhavet – som perler på snor del 1/2

Kroatien er kendt for sine smukke beliggenhed, og det er også gældende for de mange campingpladser. Der er både campingpladser ved by og vand, og områderne omkring byder på oplevelser for hele familien.

Smukt placeret ligger Camping Lanterna ud til Istriens skønne vestkyst

Smukt placeret ligger Camping Lanterna ud til Istriens skønne vestkyst


Camping Lanterna - en af de bedste pladser

Denne campingplads er lettilgængelig og ligger smukt lige ved kysten; det helt rigtige familiested. Camping Lanterna er Istriens eneste medlem af "Leading Campsites in Europe“.

Der er en overflod af rummelige mobilhomes og parceller større end gennemsnittet, spredt under de skyggefulde egetræer. Med sit brede udvalg af tilrettelagte aktiviteter, sjov og ballade, poolen med havvand og børnepoolen er stedet meget velegnet til alle aldersgrupper.

Camping Lanterna ligger på halvøen Istriens skønne vestkyst, tæt på både byen Novigrad med en stor historisk arv og den ældgamle by Poreč - Istriens store turistmagnet med mange spændende barer og restauranter.

På denne dejlige plads ligger opholdsområderne i klynger langs den tre km lange kyststrækning. Rummelige, fuldt udstyrede mobilhomes fremstår med store, overdækkede terrasser med fantastisk udsigt - mange af dem er placeret i istrisk landsbyagtige miljøer.

Udover pool, børnepool og legeplads, er der en serie af tilrettelagte aktiviteter for børn in Maro Club. Ældre børn og unge kan boltre sig i Teens Clubs sportstilbud og vandsportcenter. Der er faktisk tale om et udendørs område med alt man kan ønske sig på sin ferie.

Alt dette og den smukke natur gør Camping Lanterna til en af Istriens og Kroatiens bedste campingpladser.

Camping Orsera

Camping Orsera


Camping Orsea

Camping Orsera ligger i gåafstand af Vrsar, den brømte "Kunstens By". Den ligger smukt ved stranden, med terrasserede parceller og mobilhomes, der byder på en overvældende udsigt til de 18 omkringliggende øer.

Der er 900 m lang Blå Flag strand, der er perfekt at dase på, mens børnene har det sjovt i Maro Club.

Campingpladsen er lettilgængelig og har en afslappet atmosfære. Den ligger tæt på alle seværdighederne og tilbuddene i Poreč og Rovinj, der er Istriens to flagskibe, hvad turisme angår. Camping Orsera råder over et væld af faciliteter bl. a. gratis WiFi, Restaurant Vala med en betagende havudsigt, samt et supermarked.

De smukke omgivelser indbyder til vandre- og løbeture, og campingpladsens dykker- og vandsportcenter har alt til leg og eventyr i vandet. Når man trænger til lidt forandring, er byerne Vrsar, Poreč og Rovinj lette at komme til, og de er alle en dagsudflugt værd.

Camping Škrila

Camping Škrila ligger på øen Krk, som er Kroatiens største og mest tilgængelige ø. Campingpladsen råder over flere end 700 m pragtfuld kyststrækning med aromatisk mediterran bevoksning, der giver en velsignet skygge i de lange sommermåneder. Det er det naturlige feriemål for campister, der ønsker rigtig ø-stemning.

Camping Škrila har både rummelige parceller og camperingsområder og veludrustede mobilhomes med havudsigt. Der er en restaurant, en beach-bar og et supermarked.

Pladsens største fortrin er de naturskønne omgivelser, og de helt fantastiske strande indenfor pladsens område - lige fra rullestensstranden og den kæledyrevenlige strand til den afsidesliggende nudiststrand.

Den charmerende landsby Stara Baška ligger i gåafstand, og den livlige by Punat kun en kort køretur derfra. Camping Škrila har meget at byde på og giver den besøgende mulighed for både at opleve det lokale ø-liv og det krystalklare vand og underskønne badestrande.

Naturist Camping Istra

Naturist Camping Istra


Naturist Camping Istra

Denne campingplads er beregnet til nudister. Den er af høj standard og ligger ved stranden, i en skov af fredede egetræer på en smuk lille halvø, omgivet af småøer.

Selv om der ikke er langt til landsbyen Funtana, og kun få kilometer til turistbyen Poreč, så emmer de rummelige parceller af uovertruffen fred og ro og tryghed. Mange af parcellerne ligger på terrasserede forhøjninger og har derfor en spektakulær udsigt til havet og solnedgangene, hvilket gør pladsen til en af Kroatiens naturskønneste campingpladser.

Af moderne bekvemmeligheder kan nævnes gratis WiFi, et supermarked, tre forskellige restauranter og en bred vifte af sportsfaciliteter, herunder tennisbaner, boules, minigolf og volleybold.
Blå Flag stranden er som skabt til afslapning og vandsport.

Campingpladsen er populær blandt familier, fordi der er masser af tilbud til alle aldersgrupper. Børnene kan hygge sig i Maro Club og på legepladsen, og så er der regelmæssigt sportskonkurrencer forjuniorer, og i øvrigt masser af sjov og ballade.

Naturist Camping Istra er også et godt udgangspunkt for udflugter til de mange omkringliggende byer og landsbyer. I den maleriske fiskerby Funtana, der er kendt for sine traditionelle, familiedrevne fiskerestauranter, kan man slentre lidt rundt.

I Poreč er det spændende at udforske den historiske bykerne, eller man kan lade sig fascinere af "Kunstens By", Vrsar. Begge byer ligger i nærheden af pladsen, som med sit væld af ege- og pinjetræer og sin pragtfulde kyststrækning er et af Kroatiens absolut bedste feriemål for nudister.

Naturist Resort Solaris

Naturist Resort Solaris


Naturist Resort Solaris

Dette udendørs nudistområde i nærheden af Poreč, stiller et stort område af smuk skov til rådighed til indkvartering. Campingpladsen på halvøen Lanterna, er omgivet af grøn beplantning og strækker sig 2½ km med uberørte strande. Denne nudistcampingplads har en høj standard med lækre faciliteter som pool, mulighed for middagshalvpension og et væld af sport og tilrettelagte aktiviteter.

Hvad enten man vælger at campere, lejer et værelse, en lejlighed, eller et mobilhome, er man garanteret en dejlig fornemmelse af privatliv på den meget lettilgængelige campingplads ved havet.

Der er et stort udvalg af bekvemmeligheder og aktiviteter på pladsen, herunder et proppet program med sport og underholdning, lige fra tennis, beach volley og gymnastik til dykning. Maro Club, legeplads og tilrettelagt leg og aktiviteter er med til at gøre ferien til en uforglemmelig oplevelse for børnene.

Hele tre restauranter og to supermarkeder kan dække de fleste behov.

Pladsen har den helt rigtige beliggenhed hvis man vil opleve Istriens fantastiske, voldsomt røde solnedgange. I egetræernes skygge på halvøen Lanterna ligger Naturist Camping Solaris, som er det ideelle feriemål for familier og tilhængere af det naturlige

Se også...
Subaru
Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
Outwell
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt