25.7.10

Af: Th. Sørensen Fotograf: Søren Ervig
Bogmærk eller del
 

Canada: OurWorld tilbyder vildmarksoplevelser af usædvanlig karat

En eventyrlig rejse i gummibåd og på hesteryg gennem de storslåede områder i Jasper og Banff National Parker i de canadiske Rocky Mountains med glimt af det fascinerende dyreliv, er sat på  menukortet hos rejsebureauet OurWorld

Danskerne på vej gennem Rocky Mountains

Danskerne på vej gennem Rocky Mountains


- Vi gennemfører for 4.gang en efterårsrejse for danskere, som har et særligt ønske om at opleve ægte, uberørt vildmark og dens spændende skabninger, siger direktør Christian Weis Jensen, Our World og tilføjer, at man i øvrigt ikke behøver at være en øvet ryttere eller have erfaring med gummibåde for at kunne deltage.
- Vi har lokale guider med, som tilbereder måltiderne, rejser telte, gør gummibådene klar, sadler hestene og så vide. Så her er der virkelig tale om bare at nyde det fantastiske sceneri - de dybe dale, de bratte tinder, de brusende flodløb og naturens vilde skabninger.

Grizzly bjørnen på ti meter afstand

Grizzly bjørnen på ti meter afstand


Bjørne og ulve

Rocky Mountains med sin vilde og ofte utilgængelige natur er kendt som en af de sidste bastioner i Nordamerika for mange af de store og spændende dyrearter som jærv, bjørn og ulv samt de sjældne bjergrensdyr. Den mægtige amerikanske kronhjort "wapitien", har også fundet sig et ideelt tilholdssted her i bjergene og ses ofte i store flokke.

- Det er et spændende dyreliv, og de fleste af vores gæster har oplevet at se sortbjørne, grizzlybjørne eller har hørt eller set ulve samt flere af de mere almindelige arter som bjergfår, snegeder og hjortearterne, fortæller Christian Weis Jensen og beretter videre, at sidste års hold havde den utrolige oplevelse på en vandretur dybt inde i vildmarken først at se fire ulve lege for dernæst at have en voksen han grizzlybjørn komme gående forbi på bare ti meters afstand.
- Var det farligt?
- Nej, siger Christian Weis Jensen, - turene er ledet af vildmarkseksperten, danske Søren Ervig, som har tilbragt omkring 30 år i disse områder. Han kender om nogen til dyrenes adfærd og deler flittigt ud af sine viden og om, hvorledes man skal forholde sig i en given situation. Apropos bjørneepisoden, så vidste alle på forhånd, hvorledes de skulle forholde sig, så det blev bare en mægtig oplevelse - ti meter - det er tæt på!
– Åh ja, fortæller Christian Weis Jensen videre, - for et par år siden fik Ervig - ved at hyle som en ulv, lokket en af disse i øvrigt meget sky skabninger helt hen til den danske gruppe, som alle fik billeder og dét på tyve meters afstand! En time tidligere havde Ervig lokket en wapitihjort frem. Han kan virkelig tale dyrenes sprog!

Vi krydser flere vandløb på turen

Vi krydser flere vandløb på turen


Hestene

Det er generelt amerikanske quarter-horses og særlig udvalgte til disse ture, fortæller Christian Weis Jensen.
- De er veltrænede bjergheste og utrolig sikre på benene. De er født og opvokset på de vilde stier. Man kan have absolut tillid til deres evner, selv når terrænet forekommer noget vanskeligt med f.eks. rødder, sten eller stejlt op eller ned. Alt efter rideevner får man tildelt en passende hest. Vi rider i skridtgang i række efter hinanden, også fordi stierne sjældent tillader andet.
Af og til går det i trav, men kun korte strækninger. Trav er enkelt at håndtere for den uerfarne ved simpelthen at gribe i sadelhornet og rejse sig lidt op af sadlen. Vi galopper aldrig, da det i bjergterræn vil medføre en unødig sikkerhedsrisiko. Selv det mindste uheld med rytter eller hest ville få alvorlige konsekvenser for holdet som helhed. Selvom den erfarne rytter måske vil savne suset af galop, vil man opleve så mange andre uvante og dejlige situationer med sin hest, at man uden tvivl vil få stort udbytte af ridningen.

Rocky Mountain ulv i grå variation

Rocky Mountain ulv i grå variation


Årstidens vejr

- Tidspunktet for vores årlige rejse til Rocky Mountains er nøje valgt, fortsætter Christian Weis Jensen, - da klimaet fra slutningen af august til langt ind i september, ofte er stabilt med "indian summer". Begrebet dækker kolde nætter omkring frysepunktet og solrige, varme dage fra omkring 15 til op mod de 30 grader - i skyggen!
Vildmarken er ved at iklæde sig efterårets spraglede farver og Rocky Mountains opleves mest klart og tydeligt netop da. Der er som regel ingen insekter, da de kølige nætter allerede har slået de fleste ihjel.  

Fraser River og Mt. Robson

Fraser River og Mt. Robson


For at kunne deltage

Christian Weis Jensen fortæller videre, at det forventes, at man er en absolut team-player, og desuden er eventyrlysten, har en almindelig god kondition og et positivt sind med villighed til at afprøve nye grænser.

- Man bør på forhånd være sig bevidst, at vi skal på tur gennem ægte vildmark: Der er sprøjt på floderne og stierne vi følger til hest, er oprindelig vildtets. Dette betyder, at vi rider gennem meget forskelligt terræn. Det går over farvestrålende, pilebevoksede lysninger, ad skråninger med fantastisk udsigt til omkringliggende bjergrygge,  gennem tætte nåletræsbevoksninger og det kan være vådt og tørt, koldt og varmt. Det bør her understreges at gæsternes personlige sikkerhed er i højsædet, og at ikke én eneste gæst er faldet af hestene, som er utrolig pålidelige, eller ud af gummibådene, siden disse ture startede, siger Christian Weis Jensen.

Gruppen holder lunchpause i Banff National Park

Gruppen holder lunchpause i Banff National Park


En af rejsedeltagerne udtalte

"Rejsen i Rocky Mountains er nok det tætteste man kan komme på ægte naturoplevelser i dag.  At rafte på floderne er så speciel en oplevelse, at det kun kan forstås ved at opleve det. Lige så dejligt det er at flyde i det rolige vand i den totale ro, ligeså vildt er det at styre båden igennem det oprørte "hvide" vand med en følelse af total kontrol.
Samme følelse får man også på hesteryggen, når man rider over bjerge og gennem dale så storslåede, at man kun kan sidde med åben mund og sige"wauv". At vi så var så heldige at se både wapiti, sortbjørn og grizlybjørn, er jo kun en ekstra dimension af turen.
Jeg giver Søren Ervig og hans ture til Rocky Mountains de varmeste anbefalinger."

Turleder Søren Ervig i Banff National Park

Turleder Søren Ervig i Banff National Park


Mere information

Du kan læse hele rejseprogrammet på Our Worlds hjemmeside.

På turlederen Søren Ervigs hjemmeside, kan man læse tidligere turdeltageres oplevelser af rejsen og af Søren Ervig - interessant og lærerig læsning! Her ligger også et dias show med billeder fra turene.

RejseAvisen.dk
Seneste nyt
  Glemt kodeord?