La Quercia

9.12.16

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Verdens flotteste campingrejse – i autocamper fra Calgary til Jasper (1/3)

Den ultimative frihed er uden tvivl i det øjeblik du sætter dig bag rettet i autocamperen og triller ud i det blå. Foran os ligger en af verdens mest imponerende kørestrækninger gennem bl.a. Banff – og Jasper Nationalpark i Canada. Det er en drømmerejse, der er ved at blive til virkelighed.

Canadas natur er storslået, og lægger op til den perfekte campingtur.

Canadas natur er storslået, og lægger op til den perfekte campingtur.


Det andet største land i verden

Canada er det andet største land i verden og afstandene er mildest talt ernorme.

Som en del af det nordamerikanske kontinent er landet på mange måder amerikansk og så alligevel sit helt eget land.

Landet er tosproget, engelsk og fransk, og hertil kommer en del indianersprog. I Alberta, hvorfra vores rejse starter, er engelsk mest udpræget.

Vi er her for at komme tæt på den storslåede natur.

Husk du kan se et net-tv klip med en komplet gennemgang af denne autocamper. Se link nedenfor.

Husk du kan se et net-tv klip med en komplet gennemgang af denne autocamper. Se link nedenfor.


Masser af planlægning

Jeg har planlagt hele turen hjemmefra i samarbejde med Risskov Travel Partner, der er specialister i kør-selv ferier, på det nordamerikanske kontinent.

Vi har udvalgt ruten og alle de ting du skal se. Det er en øvelse, der kræver god tid for mulighederne er mange og du kan ikke nå det hele.

Planlægningen består både i at vælge den rigtige autocamper, årstid, rejserute og oplevelser.

Svar i korte træk:

Autocamper: Leje model fra Canadream med plads til to voksne og to børn.

Årstid: September.

Rejserute: Calgary til Vancouver via Vancouver Island.

Oplevelser: Lidt af hvert, hvis nysgerrig, så læs videre.

Rocky Mountains rejser sig mod himlen.

Rocky Mountains rejser sig mod himlen.


Vi forlader Calgary

Calgary forsvinder i det fjerne, men til gengæld rejser bjergkæden de canadiske Rocky Mountains sig som en mur foran mig.

De ser ganske ufremkommelige ud, som de står der og rejser sig mod himlen – et majestætisk syn.

Vi har valgt at prioritere tiden uden Calgary, men har du et par ekstra dage, er det bestemt en by, der har sit at byde på.

Banff er en stemningsfuld bjergby.

Banff er en stemningsfuld bjergby.


Herlige Banff

Den første by jeg kommer til er Banff, der er en livsvigtig del af jernbanestrækningen Canadian Pacific. Jernbanen går fra Montreal til Vancouver.

Historien fortæller også, at de seje mænd, der var med til at bygge den, har en del af æren for, at Banff er hvad den er i dag.

Byen er hele områdets samlingspunkt, og der hvor alle overnatter, provianterer og derefter drager ud i naturen.

Vi gør det samme, men først skal vi lige ned og indsnuse atmosfæren i den stemningsfyldte by, hvor der er masser af butikker.

Da det også er den eneste by i miles omkreds er prisniveauet her ganske højt.

De varme kilder i området, er helt perfekte til spa-bad.

De varme kilder i området, er helt perfekte til spa-bad.


Varme kilder og landets første nationalpark

Banff Nationalpark blev grundlagt 1885, som Canadas første nationalpark og er næsten lige så stor som Sjælland.

De omkringliggende bjerge er oplagte til aktiviteter i naturen både sommer og vinter.

De varme kilder, der pibler op af jorden, er til gengæld ren livseliksir og den rene nydelsen. Vandet er oplagt til at lindre de ømme muskler efter en dag i bjergene.

Skisportsstederne Sunshine Village og Mount Norquay byder på noget af det bedste skiløb i verden, men Banff er mindst lige så interessant om sommeren.

Johnston Canyon byder på gode vandreture og skønne naturoplevelser.

Johnston Canyon byder på gode vandreture og skønne naturoplevelser.


Glem motorvejen – følg Bow Valley Highway

Det er tydeligt, at der kommer mange turister til Banff Nationalpark, for forholdene som f.eks. skiltning og parkering, er i orden.

Det er let at finde vej og komme til.

Vi parkerer autocamperen ved Johnston Canyon for at vandre ind til to forskellige vandfald.

Johnston Canyon Lower Falls er let tilgængelige, og helt sikkert et besøg værd.

Johnston Canyon Lower Falls er let tilgængelige, og helt sikkert et besøg værd.


Johnston Canyon Lower Falls

Der er tale om meget let vandring og stien ind til det første vandfald, Lower Falls, er oveni købet asfalteret, så her kan alle komme ind.

Det er en utrolig smuk kløfte, hvor vandet i tusindvis af år har presset sig ned igennem.

Disse vandkræfter ses tydeligt ved Lower Falls, hvor vandet fosser ud over klippen. Om foråret er der helt sikkert endnu mere tryk på, når sneen smelter.

Duften af svovl er dog ikke værre, end at smilet stadig kan findes frem.

Duften af svovl er dog ikke værre, end at smilet stadig kan findes frem.


Johnston Canyon Upper Falls

Vi går ind under klippevægge med den frodige skov over os og efter ca. tre km når vi til det sidste vandfald Upper Falls, hvor der også er varme kilder, der pibler ud af klipperne.

Her dufter af rådnet æg – et tydeligt tegn på at der er svovldampe i luften.

Subaru
Primo Tours
Outwell
Torre La Sal
Campingferie 650,-
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt