Riis Rejser

1.12.16

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Verdens flotteste campingrejse – i autocamper fra Calgary til Jasper (2/3)

Vores autocamper tur gennem det vestlige Canada, fortsætter blandt andet med den imponerende 15 km lange dal Moraine Valley, hvor nogle af de højeste bjergtinder i hele området rejser sig over os.

Udsigten over Moraine Lake og de 10 bjergtinder er fascinerende.

Udsigten over Moraine Lake og de 10 bjergtinder er fascinerende.


Den 15 km lange dal Moraine Valley

Vores næste oplevelse, er den imponerende 15 km lange dal Moraine Valley, hvor nogle af de højeste bjergtinder i hele området rejser sig over os.

I bunden af denne dal ligger den smukke gletschersø Moraine Lake, der er kendt for de ti bjergtoppe, der står på rad og række rundt om søen. De er alle over 3.000 meter høje.

Klipperne rundt om søen er fyldt med små pibeharer, der åbenbart er vant til mennesker.

Det er i det hele taget sjovt med de små dyr, for dem er der mange af og de er ret sjovt at iagttage, men det er de store landpattedyr og især bjørne, som de fleste kommer for at opleve.

Man kan komme helt tæt på Victoria gletcheren med kano.

Man kan komme helt tæt på Victoria gletcheren med kano.


Videre til Lake Louise

På samme måde stopper vi også ved søen Lake Louise, der ligger smukt for foden af den imponerende Victoria gletscher.

Her er der langt flere turister, fordi det eksklusive Resort Fairmont Chateau Lake Louise også ligger ved søen.

Det er dog stadig et fotostop værd, for her er virkelig smukt.

Mange benytter lejligheden til at leje en kano og padle op til gletscheren og på den måde komme endnu tættere på.

Selvom Yoho Nationalpark ikke er så kendt som f.eks. Banff og Jasper, er den helt klart også et besøg værd.

Selvom Yoho Nationalpark ikke er så kendt som f.eks. Banff og Jasper, er den helt klart også et besøg værd.


Afstikker til Yoho Nationalpark

Yoho Nationalpark er ikke så kendt som Banff Nationalpark og Jasper Nationalpark, som vi skal ind i senere, men ikke desto mindre er det også en nationalpark med flot natur.

Det også selvom det regner lidt ved søen Emerald Lake, der ligger for foden af de høje bjerge.

Ikke langt derfra ligger et vandfald, som er meget besøgt, fordi vandet har skabt en naturbro midt i selve faldet, mellem den øverste og nederste del af floden.

Med sine 254m er Takakkaw Falls næsten lige så højt som mig.

Med sine 254m er Takakkaw Falls næsten lige så højt som mig.


Canada højeste vandfald

Vi kører også helt ind i bunden af Yoho dalen, hvor et af de mest spektakulære vandfald i hele området ligger.

Takakkaw Falls er et vandfald, der falder 254 meter ud over de lodrette klipper.

Oven over faldet ligger Dale Gletscheren og det er den, der får vandet til at løbet året rundt.

Det er ikke helt lige til at komme op til Takakkaw Falls, når man kører i en lang autocamper. Her må bakkes.

Det er ikke helt lige til at komme op til Takakkaw Falls, når man kører i en lang autocamper. Her må bakkes.


Bakke med autocamper i et hårnålesving

For at komme ind til Takakkaw Falls skal du i et af hårnålesvingene bakke op, fordi der ikke er plads nok til at du kan køre rundt i svinget, hvis din autocamper, som vores, er over syv meter lang.

Det lyder lidt vildt, men er meget simpelt og især, hvis den ene stiger ud og hjælper den der bakker.

Husk at holde øje med modkørende. Der er heldigvis ikke meget trafik.

Outwell
Tamarit Parc Resort
Primo Tours
Torre La Sal
RejseAvisen.dk
Seneste nyt