Royal Caribbean

12.5.17

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: RejseAvisen.dk
Bogmærk eller del
 

På krydstogt med Oasis of the Seas – verdens største krydstogtsskib (1/2)

Rejsen begynder i Ft. Lauderdale i Florida, og derfra sejler Oasis of the Sea os til Labadee på Haiti, Falmouth på Jamaica og sidst men ikke mindst Cozumel i Mexico, før hun vender tilbage til Ft. Lauderdale. Alt i alt venter der en syv dages tur, med luksus, oplevelser, Caribisk sol og meget meget mere.

Oasis of the Seas er et majestætisk skib. Her er hun ved kajen i Labadee, på Haiti.

Oasis of the Seas er et majestætisk skib. Her er hun ved kajen i Labadee, på Haiti.


Krydstogt for hele familien

Der er mange der har fordomme om at krydstogt kun er for amerikanske enkefruer, men ombord på et skib som Oasis of the Seas, kan man sagtens have hele familien med, der er simpelthen noget for alle.

Vi er to voksne og to børn. Mie er otte år og Mathias er ti år og det er deres første krydstogt.

Afsejlingen fra Ft. Lauderdale er en festlig begivenhed.

Afsejlingen fra Ft. Lauderdale er en festlig begivenhed.


Afsejling fra Florida - Dag 1

Der er noget særligt ved afsejlingen fra Ft. Lauderdale.

Allerede på vej ud til krydstogtsterminalen, får man et godt indtryk af, at Oasis of the Seas er noget særligt – ganske enkelt fordi skibet er så imponerende stort.

Ved ankomsten til den store krydstogtsterminal, bliver man taget imod med åbne arme, og det venlige personale står klar til at fragte ens bagage ombord.

Efter et hurtigt checkin går man direkte ombord, og på trods af de op til 6200 passagerer, tager det ikke lang tid.

Ombord på et krydstogtsskib som Oasis of the Seas, møder man både passagerer og ansatte fra hele verden. Her har Mathias lige været oppe på skibets 17m  høje klatrevæg.

Ombord på et krydstogtsskib som Oasis of the Seas, møder man både passagerer og ansatte fra hele verden. Her har Mathias lige været oppe på skibets 17m høje klatrevæg.


Passagerer fra hele verden

Ombord på skibet er der passagerer fra hele verden – I alt 72 nationaliteter oplyser kaptajnen.

Det samme gælder personalet, så man hører engelsk med alverdens dialekter – herligt, og servicen er derudover også helt i top.

Den første aften går med at slentre rundt på skibet for at få lidt fornemmelse af alt det der findes. Det er heeeeelt vildt og vi glæder os til lære skibet bedre at kende i morgen.

Bagagen er bragt til vores kahyt og maden venter i restauranten. Det kan næsten ikke blive lettere.

H2O Zonen er indrettet med børnefamilierne for øje, incl. Spa-bad til mor og far.

H2O Zonen er indrettet med børnefamilierne for øje, incl. Spa-bad til mor og far.


Fra Florida til Haiti – Dag 2

Første egentlige dag er en såkaldt Seaday og det betyder at vi sejler hele dagen. Vejret er perfekt – vi er jo i caribien – så vi skal en tur i poolen.

Oasis of the Seas har hele 21 pools fordelt over forskellige områder. Rundt omkring på skibets øverste dæk er der almindelige swimmingpools og spabade.  

Bagerst på skibet finder man det store aqua theatre, eller vand teater, hvor man på udvalgte aftener kan se udsprings shows. Poolen her er 5,7 meter dyb og den største på noget skib i verden. Platformene udspringerene hopper fra er placeret i 3, 10 og 18 meters højde!

I H2O zonen er der nærmest indrettet et helt lille badeland til børnene, med sjove figurer, vandkarrusel og meget mere. Her finder man også en softice automat, hvor børnene selv kan tage al den softice de kan spise.  

Man kan tage sig en dukkert, eller hoppe i jacuzzien hele døgnet rundt.

Man kan tage sig en dukkert, eller hoppe i jacuzzien hele døgnet rundt.


Man kan bade 24/7

Forrest på skibet finder man et område kun for voksne, nemlig Solarium. Her er ingen adgang for børn under 16, så de voksne kan nyde poolen eller en af de to jacuzzier, der hænger ud over siden på skibet, så man rigtig kan nyde udsigten, i fred og ro.

Hvis man skulle blive fristet til svømmetur om aftenen eller natten, kan man også sagtens komme til det.

Selvfølgelig skal de forskellige pools rengøres, men det bliver gjort på skift, så man altid kan få sig en dukkert, eller nyde den caribiske nat, mens kroppen nænsomt bliver masseret af boblerne i jacuzzien.

De mange lys ombord på skibet, gør nætterne ombord mindeværdige.

De mange lys ombord på skibet, gør nætterne ombord mindeværdige.


Formal Night – frem med det pæne tøj

Ombord på et krydstogts skib er der forskellig dresscode. I dagtimerne er det helt normalt med shorts og t-shirt, men om aftenen er det velanset at være lidt pænere påklædt.

Enkelte aftener skiller sig dog en smule mere ud, fordi der er ”formal night” og der tager man pænt tøj på, hvis man kommer de offentlige steder. Hjemme i kahytten kan man gøre, hvad man vil.

Kaptajnen kommer frem på en gangbro og præsenterer officerer og personalet, og byder gæsterne velkommen ombord på skibet. Efter præsentationen kan man blive fotograferet sammen med kaptajn Trym.

Mange andre steder på skibet bliver der taget billeder af folk i deres fine påklædning, og der bliver hygget med champagne i champagne baren eller i en af de mange andre barer på skibet.

Royal Caribbean har lejet halvøen Labadee af den Haitianske regering, og omdannet den til et paradis for krydstogtsgæsterne.

Royal Caribbean har lejet halvøen Labadee af den Haitianske regering, og omdannet den til et paradis for krydstogtsgæsterne.


Labadee i Haiti – Dag 3

Det er en smuk morgen og solen skinner fra en skyfri himmel, da skibet lægger til ved Labadee i den nordlige del af Haiti.

Royal Caribbean har lejet halvøen af den haitianske regering, og siden 1986 har Royal Caribbean været den største drivkraft bag turismen i det ellers meget fattige land.

Da jordskælvet ramte Haiti i december 2010, og dræbte mere end 300.000 mennesker, hjalp Royal Caribbean lokalbefolkningen ved at sejle nødhjælp ind med krydstogtsskibene.



Labadee er blevet udviklet specielt med krydstogts turisterne for øje, og de lokale gør alt hvad de kan for at skabe en livlig men stadig afslappet stemning, på den lille halvø.

På begge sider af landtangen finder man smukke badestrande, og længere inde i landet rejser klippevæggene sig elegant. Det er varmt, meget varmt, da vi går i land for at udforske den lille halvø med de smukke strande nærmere. Der er allerede mange der har indtaget solsengene og hængekøjerne helt ned til vandet.

Der er langt ned til den anden ende af svævebanen, når man står på klippen, 150 meter over havet, men udsigten er enestående.

Der er langt ned til den anden ende af svævebanen, når man står på klippen, 150 meter over havet, men udsigten er enestående.


En af de vildeste svævebaner i verden

Der er meget andet man kan kaste sig over på Labadee. Vandsport er selvfølgelig en åbenlys mulighed.

Man kan f.eks. sejle i kajak eller prøve en tur på Jetski, men de mere rolige aktiviteter, som f.eks. yoga-lektioner på stranden findes også.  

For de lidt mere aktive bliver der spillet beach volley og basketball, mens lokale bands skaber en hyggelig caribisk stemning.

Jeg skal til gengæld højt til vejrs. Efter en grundig sikkerhedsinstruktion bliver jeg kørt op til toppen af en af de nærliggende klipper. Her begynder nemlig en af de vildeste svævebaner i verden.

Fra toppen af klippen er der langt ned, helt præcis 150 meter, og udsigten er enestående. På platformen til den 800 meter lange tur, der hele vejen foregår over vandet, bliver man hægtet på svævebanen, hvorefter det går derudaf med op til 70-80 km/t. En helt vild oplevelse!

Subaru
Tamarit Parc Resort
Swarowski
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt