Royal Caribbean

1.1.16

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Cykelcamping på den lette måde – også for børnefamilier

Smør cykelkæden, pak lappegrejet, teltet og soveposen. Begiv dig ud i det danske landskab og få oplevelserne tæt ind på livet. Cykelferie er for alle aldre og Danmark er ideel – især til børnefamilier.

Klik for større billede


En cykelferie kan sammensættes på mange forskellige måder, men det vigtigste er, at etaperne passer til dem, der er med på turen, så alle kan nyde det. Hele Danmark er særdeles cykelvenlig og opdelt i en lang række cykelruter. Flere har et tema man kan køre efter.

Ferien kan uden problemer gennemføres med både små og store børn, men igen er det vigtigt, at tilpasse dagene til de smås formåen. Børn, der sidder i cykelstol, skal op og røre sig med jævne mellemrum. Børn, der selv cykler, skal kunne magte etaperne og større børn kan begynde at cykle med sin egen bagage eller dele af den. Det er altid vigtigt, at planlægningen ikke er for stram. Der skal altid være plads til en punktering, dårlig vejr eller en uforudset positiv oplevelse, som man må stoppe og se.

Klik for større billede


Det meste af Danmark er fladt, men vinden kan være en udfordring. Vestkysten er som regel værst, men ruter langs kysterne kan i det hele taget byde på en god portion modvind. Mange af Danmarks cykelruter går ad mindre veje eller på veje, hvor der er cykelstier. Når børnene selv cykler kan man som forældre slappe mere af, når man kører på cykelstier end på veje.

Det sydfynske øhav er helt ideelt til børnefamilier, fordi de mange færgeoverfarter undervejs giver naturlige pauser. På Fyn er cykelturismen i dag langt mere organiseret end andre steder i landet, hvilket gør, at man kan købe færdige cykelpakker, hvor f.eks. bagagen bliver transporteret eller man bor i et villatelt med alt udstyr på campingpladserne. Det gør, at man selv slipper for at transportere opbakning, hvilket er en klar fordel, når børnene endnu ikke er store nok til at hjælpe til med bagagen på cyklerne. Ulempen er, at man ikke er total uafhængig.

Klik for større billede


Cykelferie har noget helt specielt over sig, fordi man er sammen på en god måde og man kommer tæt på naturen. Hastigheden på cykel gør, at man på den ene side kommer der ud af, men alligevel ikke hurtigere end, at man kan nå at få de små og nære oplevelser med.

Det er god motion, man får masser af frisk luft og man har rigelig med tid til at indsnuse alle de indtryk, som man passerer. Det er også den optimale frihed, fordi man selv bestemmer farten.

Klik for større billede


Husk i cykelbagagen

Tyndt let siddende og hurtigt tørrende tøj. Gerne med ekstra polstring i bukserne. Regntøj, ekstra varmt tøj f.eks. fleece. Skiftetøj til om aftenen. Behagelige sko. Hue og handsker. Solbriller og solcreme. Badetøj. Toiletsager i små flasker. Telt, liggeunderlag, sovepose, køkkengrej, lommelygte, lappegrej, cykelpumpe.

Pak det hele i vandtætte tasker.
Husk også hjelm til alle. Rigeligt med vand og madpakke/snacks. Cykelkort.

Klik for større billede


Fakta

www.bikeandsea-denmark.com finder du den 800 km lange Østersørute, der gå gennem den sydlige del af Danmark. Dele af ruten går også gennem det sydfynske.

www.dcu.dk finder du de danske campingpladser.
Husk campingpas.

Klik for større billede


Turforslag

Dag 1 Ankomst på Tåsinge.
Carlsberg Camping*** er en familieplads med bl.a. opvarmet svømmebassin, hoppepude og svævebane samt minigolf.
Dag 2 Tåsinge – Nordlangeland 40 km
Cykelturen går forbi to af de mest imponerende slotte på Fyn – Valdemars Slot (inkl. legetøjsmuseet) på Tåsinge og Tranekær Slot på Nordlangeland.
Dag 3 Hviledag på Nordlangeland
Dagen er til fri disposition. Hviledagen kan bruges på Emmerbølle Strand Camping****, der har et utal af faciliteter eller på stranden, der ligger direkte ved pladsen.
Dag 4 Nordlangeland – Sydlangeland 45 km
Turen går hele vejen ned gennem Langeland, hvor landskabet især er præget af over 1.000 hatbakker. Souvenariet (museum med souvenirs) kan varmt anbefales.
Dag 5 Hviledag på Sydlangeland
Ristinge Camping*** har legeplads med bl.a. hoppeborg og sportsaktiviteter for enhver smag. Børnevenlig sandstrand.
Dag 6 Sydlangeland – Tåsinge 40 km
Cykelturen går tilbage til Tåsinge. Tag eventuelt en tur til Ærø med færgen fra Rudkøbing til Marstal. Det er absolut en lille omvej værd.
Dag 7 Hjemrejse fra campingpladsen

Subaru
Torre La Sal
Outwell
Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
RejseAvisen.dk
Seneste nyt