Primo Tours

27.1.16

Af: Thomas Sørensen Fotograf: Thomas Sørensen
Bogmærk eller del
 

Cykelferie langs Telemarkskanalen (2/2), Sydnorge

Vi fortsætter herefter mod sydøst langs med Kviteseidvatn gennem skovterræn og over broen ved Fjågesund. Her ser vi første glimt af kanalbåden, som vi senere skal ud at sejle med.

Stop ved Kilen Feriesenter

Stop ved Kilen Feriesenter


Kilen Feriesenter

Så er vi på nordsiden af Flåvatn og har en vidunderlig udsigt ud over søen med klippesiderne faldende næsten lodret ned i vandet.

Vi passerer Kilen og er efter yderligere et par km fremme ved Kilen Feriesenter, hvor vi skal tilbringe natten.

Kilen Feriesenter er en campingplads med plads til både telte og campere, men har også en del små campinghytter til udlejning. På feriecentret bor en del fastliggere, hvilket er meget forståeligt, når man ser de gode badeforhold i søen, som findes her.

En bred, 250 meter lang, fin sandstrand med plads til mange aktiviteter, bl.a. strandvolleyball. Fra bådebroen kan man fiske eller tage en robåd ud på søen eller man kan vandre op på fjeldet bag feriecentret.

Bæverhule

Bæverhule


Bæversafari

Vi skal dog prøve noget helt andet, da skumringen så småt sætter ind. Nogle få hundrede meter fra Kilen Feriesenter fører en skovvej os ind til en lille sø - eller er det blot et vådområde, der nu er oversvømmet? Her holder bæverne nemlig til.

På afstand kan vi se en masse grene, der er filtret sammen og danner en dæmning. Langsomt nærmere vi os dæmningen i håb om at få bæverne at se. Men her er helt roligt. Ingen aktiviteter at se på vandoverfladen. Måske er vi alligevel kommet for tidligt – det er længe lyst her nordpå.

Jeg går længere frem mod dæmningen og pludselig er der noget, der pusler inde i krattet mellem dæmningen og skoven bag mig. Så kommer en forvirret bæver pilende gennem det høje græs og ved ikke rigtigt hvad den skal gøre, da jeg står placeret midt på dens flugtvej.

Men den tager en hurtig beslutning og løber lige hen foran mig for at kunne springe i vandet bag dæmningen. Det hele går så hurtigt, at jeg ikke når at få taget billede af den. Nogle få krusninger på vandoverfladen og der er atter ro. Tidligt næste morgen, tænker jeg, at der måske er større aktivitet hos bæverne, så jeg cykler over til bæverne før morgenmaden. Nu er jeg alene og kan ganske stille snige mig ind på boet. Jeg står stille et stykke tid og ser at der er aktiviteter længere inde i skoven og bevæger mig så lydløst som muligt rundt om søen.

Der sidder en stor gråbrun bæver, halvt oppe af søen, men da jeg nærmere mig for at fotografere, får den færden og

Bæveren er sprunget i sikkerhed i sin hule, med indgangen under overfladen og sidder sikkert og sunder sig. Så er der noget der pusler længere væk i søen, men vi kan ikke rigtigt se noget p.g.a. træerne.

forsvinder i et plask Jeg ser dem ikke igen.

Langs Telemarkskanalen mod Hogga Sluse

Langs Telemarkskanalen mod Hogga Sluse


Kilen - Kjeldal (ca.20 km)

Tilbage på feriecentret er Mona allerede i gang med at tilberede morgenmaden og snart efter er vi atter på farten.

Nu er det virkeligt blevet sommer og landskabet ændrer karakter. Fra skovklædt fjeldterræn kommer vi nu ud på mere åbne marker, hvor sommerblomsterne malerisk farver landskabet. Flere steder kommer vi gennem mørke tunneller, men heldigvis kommer der ingen biler. Det er dog ikke helt betrykkende ikke at kunne se, om der skulle være et hul i vejen derinde. Men det går fint.

I Flåbygd stopper vi op ved kirken, der også ligger smukt med et farvet blomstertæppe foran - og søen bag sig.

Så fortsætter vi videre langs den smukkeste stensatte kanalvej, der er en del af den originale gamle sætervej, frem til Hogga sluse med tre slusekamre. Denne sluse er den øverste af de i alt otte sluseanlæg som Telemarkskanalen har. Skiltet på sluseanlægget oplyser at højdeforskellen her er syv meter fra 72 til 65 meter over havets overflade.

Herefter er der kun nogle få km videre til Kjeldal sluse, hvor vores cykeltur stopper.

Men vore oplevelser med Telemarkskanalen er langtfra slut, for vi har besluttet at resten af turen til endemålet - Skien - skal ske på manér på en af rutebådene.

Victoria anløber Kjelddal

Victoria anløber Kjelddal


Med Victoria på kanalen

Det varer ikke længe, inden vi ser rutebåden fra nord komme lydløst glidende gennem kanalen. Et smukt syn er det at se hvor elegant "Victoria", som hun hedder, svinger sig rundt i en stor bue og anløber Kjelddal.

Dronningen af Telemarkskanalen "Victoria", blev bygget i 1882 og har sejlet på kanalen i mere end 100 år. Sin høje alder til trods er båden fint tilpasset dagens behov på sin tur gennem sluser og over åbent vand.

Denne traditionsrige båd kan have op til 180 gæster med ombord, der dels kan nyde udsigten fra soldækket eller opholde sig i salonerne nedenunder hvor der serveres mad og drikke. Nogle passagerer skal dog af og vi skal på. Men der er højt op til rælingen.

Sluserne håndteres manuelt

Sluserne håndteres manuelt


Gennem sluser

"Victoria" lægger sig i slusekammeret og pludselig er der liv omkring sluseportene.

Bag "Victoria" lukkes portene manuelt, akkurat som man gjorde for mere end 100 år siden med nogle store jernstænger, som sættes ned i nogle jernhægter og skubbes frem og tilbage som ved en pumpe og langsomt lukker portene sig. Så er der aktivitet på de lukkede porte foran skibet.

Et stort jernhjul drejes ved at hele personens vægt lægges i. Der skal kræfter til. Og vandet foran porten strømmer ud i kanalen neden for.

Langsomt sænker "Victoria" sig og rælingen er nu så langt nede, at vi kan springe ombord.

Tre meter længere nede bliver de forreste sluseporte åbnet og vi glider ud i Telemarkskanalen  mod Lunde.

Vi møder søsterskibet

Vi møder søsterskibet "Henrik Ibsen"


Møde med søsterskib

Hele kanalen stod færdig i 1892 og strækker sig mere end 105 kilometer fra Skien (med adgang til Skagerrak) og ind til Dalen midt i fjeldet.

Dengang blev anlægget betragtet som "Det Ottende Vidunder". Mere end 500 mand havde i 5 år - både sommer og vinter - sprængt klipperne i fjeldet, muret slusekamre og kajer og anlagt kanalen med de i alt 18 slusekamre fordelt på otte sluseanlæg og med en samlet højdeforskel på 72 meter.

Lidt før Lunde møder vi "Henrik Ibsen", en af de andre veteranbåde, der betjener Telemarkskanalen. Selv om der er god plads ind til bredden på denne strækning, lægger bådene sig tæt forbi hinanden, så folk rigtigt kan få hilst.

Selv kaptajnerne når lige at råbe et og andet til hinanden, inden bådene i høj fart har passeret.

Telemarkskanalens højste løft/sænkning

Telemarkskanalens højste løft/sænkning


Vrangfoss sluse

Ikke længe efter kommer vi til slusen ved Lunde, der også har en højdeforskel på tre meter og efter nogle sving i kanalsystemet, når vi frem til Telemarkskanalens højeste og største sluseanlæg ved Vrangfoss. Her skal vi gennem fem slusekamre med en samlet højdeforskel på 23 meter. Sikke et bygningsværk!

Da vandet lukkes ud til det nedre kammer, sker det med en sådan kraft og mængde af vand at siderne på anlægget bliver oversvømmet, så de besøgende ved anlægget må springe væk for ikke at få våde fødder.

På "Victoria" er alt roligt. Nede fra salonen er det også sjovt at følge hele processen med at komme ned gennem anlægget. Vi ser kajen forsvinde op over hovederne på os og håber at sluseportene kan holde vandet tilbage - selv om de virker noget ”utætte”. Fra sprækker og huller i væggene og i sluseporten står vandet ud i stråler.

Telemarkskanalen ved Ulefoss kraftværk

Telemarkskanalen ved Ulefoss kraftværk


Ved Ulefoss

Så glider vi atter ud i mere åbent vand og kan i ro og mag sidde på soldækket og betragte landskabet glide forbi os.

Ved Ulefoss slusanlæg skal vi gennem tre kamre og 11 meter ned. Lige ved siden af sluseanlægget strømmer den vilde elv ind i kraftværket vi har udsigt til.

Senere glider vi forbi en af Europas ældste jernindustrivirksomheder – Ulefoss Jernværk.

Sidste del af rejsen går over åbent vand til byen Skien, hvor vi kommer gennem havnen og lægger til kaj.

Dagens rejse er omme.

Ankomst til Skien

Ankomst til Skien


Skien - Henrik Ibsens by

Skien er bl.a. kendt som den store norske forfatter Henrik Ibsens by. Henrik Ibsen skrev bl.a. skuespillene Peer Gynt musik af Edvard Grieg - og Et dukkehjem.

Lidt uden for byen ligger hans barndomshjem og inde i byen bliver der tid til en tur i den gamle bydel med toppede brosten og maleriske gamle huse.

På et et af husene sidder et skilt hvor Henrik Ibsen også boede - omend i en kort periode.

Mona nyder udsigten før vi skal gennem tunnel

Mona nyder udsigten før vi skal gennem tunnel


Torre La Sal
Campingferie 650,-
Primo Tours
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt