14.6.11

Af: Lise Havsholm Fotograf: Sweet Spots
Bogmærk eller del
 

Cypern: Luksus vandreferie i bjergene med Sweet Spots

Cypern er ikke kun til badeferie. Når man kører væk fra de smukke strande på sydkysten hvor charterturismen holder til, bliver øen grøn og byder på utrolige flotte og lette vandreture med vide udsigter, masser af sjældne blomster og fugle, skønt vejr, udsøgte små hoteller i naturskønne omgivelser, - og ikke mindst, så mødes du af en usædvanlig gæstfri befolkning.

Vandretur på Cypern til stranden ved Lara hvor vi bader

Vandretur på Cypern til stranden ved Lara hvor vi bader


En erfaren og stedkendt dansk vandreleder har fundet de smukkeste vandreture på øen, og har med omhu udvalgt interessante seværdigheder og unikke små luksushoteller til dig.
Du vandrer i en lille gruppe, hvor der er masser af tid til at stoppe op og studere naturen undervejs. Det er nydelsen af naturen somr er i højsædet, ikke den fysiske præstation.
En vandreferie også til dig, der ikke har været på vandreferie før.

Der er masser af får og geder på Cypern

Der er masser af får og geder på Cypern


Vandreturene

Man vandrer og bor de første 3 dage i udkanten af landsbyen Potamitissa i 880 meters højde, midt på øen i de frodige Troodos bjerge, hvor øens højeste bjerg befinder sig - Mount Olympos på 1.952 m - hvor man kan stå på ski om vinteren.
Derefter flyttes ud i landlige omgivelser i udkanten af landsbyen Lysos i 560 meters højde, på den nordvestlige del af øen, hvor man bor i 4 dage. Her udforskes Akamas, en øde højderyg med en højslette, hvor der dyrkes vin, oliven, johannesbrød og mandler, og hvor man møder et utal af geder og får, der leverer mælk til Cyperns berømte ost Halloumi. Oppe i højderne er der altid en dejlig frisk brise.

Poolen på Paradisos Hills Hotel

Poolen på Paradisos Hills Hotel


Hotellerne

Fælles for Sweet Spots’ håndplukkede hoteller på Cypern er, at de har 15 værelser, swimmingpool, WiFi og egen køkkenhave, hvor der dyrkes økologiske grøntsager og urter til køkkenet. Restauranterne er indrettet hyggeligt i græsk taverna-stil, og der serveres dejlig hjemmelavet mad med gode vine til. På de pæne store værelser med balkon/terrasse sover man dejligt under en dyne. Trænger du til en kop Nescafé eller the på værelset, tænder du bare for elkedlen.
Paradisos Hills Hotel ved landsbyen Lysos åbnede i 2005, og Ambelikos AgroHotel i landsbyen Potamitissa åbnede i 2009.

Seværdighederne

I ugens løb besøgers to vingårde og der smages på nogle af de gode cypriotiske vine. En udsøgt søndags frokost-buffet nydes på en restaureret vandmølle, der nu igen maler mel til stedets fantastiske hjemmebagte brød. I landsbyen Agros besøges to små fabrikker, den ene producerer rosenvand og den anden glycos - frugt eller grønt i sukkerlage.

Vandretur på Cypern til Agros

Vandretur på Cypern til Agros


Flere små lokale museer lokker og The Environmental Center besøges, hvor man bliver klogere på Cyperns oprindelse, geologi, flora og fauna. Øens berømte kloster Kykko, den lille kirke Timios Stavros, der er med på listen over UNESCO’s verdensarv og ærkebiskop Makarios’ fødehjem kigger man også nærmere på.

Cyperns Bjerge er et rejsemål der vil overraske dig og som du kommer til at holde rigtig meget af.


Se vandreferiens dag-dag program og de mange billeder fra vandreferien til Cyperns Bjerge på SweetSpots.dk

Læs mere på www.sweetspots.dk

RejseAvisen.dk
Seneste nyt
Brandenburg
  Glemt kodeord?