Riis Rejser

18.8.17

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Bornholm, sensommer, hytteferie og menneskelykke (1/2)

Menneskelykke kan ikke købes - og dog. På Bornholm kan du - på dåse. Og når du så alligevel er der, hvad så med at holde ferie på Sannes Familie Camping, der har Danmarks måske lækreste hytter, med en ubeskrivelig havudsigt og alle øens perler lige uden for døren. Her i første del af artiklen kigger vi nærmere på hyttecamping som ferieform - og også de spændende øer Christians Ø og Frederiks Ø.

Hytterne på Sannes Familie Camping er absolut luksus - og har en storslået udsigt.

Hytterne på Sannes Familie Camping er absolut luksus - og har en storslået udsigt.


Hyttecamping vinder frem

Når du kan holde ferie i hytte, som dem der findes på Sannes Familie Camping, så vil det automatisk rykke dine grænser for, hvordan du opfatter campingferie. Uanset, hvad dit udgangspunkt er.

Resten af campingpladsen er der heller ikke en finger at sætte på. Alt er tip top, beliggenhed, faciliteter og rengøring.

Det hele er krydret med charmerende ægte bornholmsk fra Sanne og Alle, der driver pladsen som var du på privat besøg.

Uanset om du campere på traditionel vis - eller hyttecampere, er der havudsigt.

Uanset om du campere på traditionel vis - eller hyttecampere, er der havudsigt.


Derfor sensommer på Bornholm

Bornholm er altid et besøg værd – mindst en gang i livet. Kommer du der første gang tidligt i livet, vil du med garanti komme igen mange gange.

Sensommeren har den store fordel, at du får øen lidt mere for dig selv, alt er åbent og sommeren har varmet både klipper og havvandet op, så sommeren er længere på solskinsøen end i resten af landet.

Her er en række forslag til oplevelser, som bare er få af mange.

Christians Ø og Frederiks Ø er helt sikkert et besøg værd.

Christians Ø og Frederiks Ø er helt sikkert et besøg værd.


Christiansø og Frederiksø er noget helt særligt

Christiansø og Frederiksø, som du kan nå med båd fra Gudhjem, er Danmark, når det er noget helt særligt.

Der er ikke noget centrum og de knap 100 personer, der bor her, kender hinanden på godt og ondt.

Den gamle gæstgivergård ved havnen er formentlig, hvad man vil kalde øens samlingspunkt, og det dufter godt fra køkkenet. Et måltid mad kan anbefales.

Du kommer ikke længere øst på i Danmark, end ved Østerskær.

Du kommer ikke længere øst på i Danmark, end ved Østerskær.


Danmarks østligste punkt - Østerskær

Du kan ikke fare vild på Frederiksø og Christiansø, der forbundet af en smuk gamle bro, så efter min mening er der bare at gå ud i det blå og se hvad vejen bringer.

Ved Østerskær – Danmarks østligste punkt kan du ikke komme videre til fods. Der er masser af små afkroge hvor du kan sætte dig og nyde udsigten og stilheden.

Ca. midt på Christians finder du det højeste punkt på 22 moh. Det lyder ikke af meget, men det er nok til at du kan se hele Ertholmene, som øgruppen hedder.

Det må være særdeles specielt at bo her ude, hvor der på en gang er smukt, men også ufatteligt stille.

Der er masser af smukke søer som her ved Gråmyr, men også mange andre spændende naturoplevelser.

Der er masser af smukke søer som her ved Gråmyr, men også mange andre spændende naturoplevelser.


Brug naturen – den er gratis

Naturen er suveræn på Bornholm og enormt varieret. Mange steder kan du stille bilen og efter få minutter stå ved et f.eks. et vandfald i Døndalen eller du kan komme ind til smukke søer som ved Gråmyr – begge tæt på Gudhjem.

Det er alt sammen steder som alle kan besøge med alt fra få minutters gang til en lille time fra bilen. Du skal på ingen måde være i god form eller en vandrehaj.

Cyklen er også oplagt. Der er et netværk af gode afmærkede cykelruter på hele øen.

Tamarit Parc Resort
Subaru
Torre La Sal
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt