Dayz Resorts

4.6.17

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Campingferie med fred og ro

Der er snart ikke grænser for, hvad vi skal nå i det daglige - både på arbejdspladsen og i vores fritid, og det går ofte ud over samværet med familien. Ikke desto mindre er det vigtigt, når sommerferien endelig kommer, at der skal være tid til at være sammen under afslappede forhold. I Danmark er der et stort udbud af forskellige campingpladser, der netop har fred og ro som varemærke. De ligger naturskønt og er det helt ideelle sted til at stresse af og samle energi til hverdagen.

Mariager Camping

Mariager Camping


Mariager Camping - lige ned til fjorden

Mariager Camping er en af de danske campingpladser, der har en hel unik beliggenhed. Mange pladser skriver, at de ligger lige ned til fjorden, men der kan ofte være en vej imellem fjorden og campingpladsen.
Men ikke her.

Kommer man med telt, er det muligt at ligge få meter fra selve vandkanten. I næste række ligger campingvogne og autocampere. Der er altså ikke noget, der forstyrrer udsynet til en særdeles smuk natur.

Få hundrede meter fra pladsen ligger Mariagers gamle og charmerende bydel, havnen og for kulturinteresserede Danmarks Saltcenter, hvor det bl.a. er muligt at forkæle sig selv med et bad i ”det døde hav”.

Rosenvold Strand Camping

Rosenvold Strand Camping


Rosenvold Strand Camping med hjertevarme

Ved Vejle Fjord nær Stouby ligger en anden campingplads med en meget dejlig atmosfære. I virkeligheden er det lejrchefen, der i høj grad har sat sit personlige præg på pladsen.

”Keep it simple” er det helt rigtige udtryk for pladsen, der ligger midt i dejlig natur, og er et godt udgangspunkt for både kano- og kajakture, vandring og cykling.

Skilte rundt omkring på pladsen er alle næsten markeret med et rødt hjerte. Det kan måske lyde lidt ”pladder-romantisk”, hvis det ikke lige er, fordi man virkelig føler sig velkommen og finder hjertevarme på pladsen.

Holbæk Fjord Camping

Holbæk Fjord Camping


Afslapning og golf på Holbæk Fjord Camping

Tæt på Isefjord og Holbæk Marina ligger Holbæk Camping, der ligeledes er omgivet af smuk natur.

Ud over de muligheder som dette giver, har pladsen på flere områder opbygget et samarbejde med lokale aktører indenfor afslapning - og nydelsessektoren.

New Energi og Søbadet Venedig er bare nogle af dem, der står bag de tilbud, der indgår i Holbæk Campings koncept ”kurcamping”. På den måde bliver det muligt at holde campingferie tæt på naturen samtidigt med, at kroppen kan forkæles med et kurophold.

På selve pladsen er der også pool og spabad. Nabo til pladsen er Holbæk Golfklub. Pladsen er derfor den ideelle ramme til en ferie, hvor man har lyst til at forkæle sig selv og slappe af.

En af fordelene ved at holde ferie på en campingplads, modsat det at have f.eks. et sommerhus, er, at man slipper for at ordne have, male vinduer og andre praktiske gøremål, der ofte følger med. Det giver en hel del tid til overs til at slappe af og være sammen. Og det er vel det, det hele handler om ...

Torre La Sal
Campingferie 650,-
Subaru
Primo Tours
Tamarit Parc Resort
RejseAvisen.dk
Seneste nyt