Riis Rejser

5.5.17

Af: Anne-Vibeke Isaksen Fotograf: Rasmus Schønning
Bogmærk eller del
 

Emmerbølle Strand Camping - et ferieparadis på Langeland

Hos Emmerbølle Strand Camping eller Feriepark Langeland, som campingpladsen også kaldes, er der lagt op til en rigtig god ferie. Pladsen ligger ikke lige på alfarvej, men omvejen er bestemt værd at tage, for her finder vi et skønt ferieparadis på det lige så skønne Langeland.

Fyr på Langeland

Fyr på Langeland


Lidt om Langeland

Midt i det sydfynske øhav ligger den sært formede ø, Langeland. Man er ikke i tvivl om, hvor den har fået sit navn fra. Så snart man passerer Langelandsbroen, der er Danmarks 10. længste bro på 774 meter, bliver man klar over, at man er kommet til et helt specielt sted i Danmark.

Øerne lever ofte i deres egne tidslommer og Langeland er ikke nogen undtagelse. Det er netop charmen ved at holde ferie på de danske øer.

Den sydligste spids er markeret med et majestætisk fyr, og mellem nord og syd ligger små romantiske byer, og vidstrakte marker, hvor kornet svajer i vinden.

Her er et hav af fortidsminder og uberørte strande.

Poolen er et stort trækplaster for især børn og unge

Poolen er et stort trækplaster for især børn og unge


Emmerbølle Strand Camping

Campingpladsen Emmerbølle Strand Camping eller Feriepark Langeland, ligger som en perle lidt nord for Tranekær.

Campingpladsen har sin helt egen strand med hvidt sand, det anerkendte blå flag og badebroer.

Hvis man ikke kan få nok af vandet her, så er pladsens store swimmingpool også en mulighed, og den er både for børn og voksne. Her kan man både hyggebade og motionssvømme.

Mange dage starter med morgengymnastik ved poolen og en gang morgensvømning. Stemningen på campingpladsen er allerede ved første øjekast meget hyggelig.

Smuk udsigt fra hytterne på Emmerbølle Strand Camping

Smuk udsigt fra hytterne på Emmerbølle Strand Camping


Fantastiske hytter til udlejning

Hytterne ligger enten på et højdedrag med udsigt til vandet eller længere tilbagetrukket på campingpladsen med udsigt til de vidstrakte marker, hvor lærkerne og nattergalen synger.

Der er masser af aktiviteter for børn - de keder sig aldrig

Der er masser af aktiviteter for børn - de keder sig aldrig


Suveræn campingplads for børn

Emmerbølle Strand Camping er uden sammenligning en fantastisk campingplads for børn. Aktiviteterne er mange og de er frem for alt hyggelige.

I Mariehønen kan børnene være kreative og der er forskellige temaer ugen igennem. Indianerdagene er populære.

Her er flere aldersopdelte legepladser og kælezoo.

Sådan ser stranden ud på Emmerbølle Strand Camping

Sådan ser stranden ud på Emmerbølle Strand Camping


Emmerbølle Strand Camping har en fantastisk strand

Emmerbølle Strand Camping er et sted hvor man virkelig kan holde ferie på bedste vis.

Der hygges foran telte, campingvogne, autocampere og hytter.

Stranden er naturligvis et trækplaster på en dejlig dansk sommerdag. De små leger i vandkanten, men for dem, der har action i blodet er der rig mulighed for at prøve bananen, sofaen eller en af de andre ting med fart over feltet.

Sportsarena på Emmerbølle Strand Camping

Sportsarena på Emmerbølle Strand Camping


Sportsarena

Sportsarenaen er et tilløbsstykke. Især på danske sommerdage, hvor der er mange skyer på himlen.

Uanset alder og nationalitet kører boldspillene med stor intensitet. Det er herligt - og børnene får rørt sig.

H.C. Ørsted der troner på Gåsetorvet i Rudkøbing

H.C. Ørsted der troner på Gåsetorvet i Rudkøbing


Smut en tur til Rudkøbing - Langelands hovedby

Den største by på Langeland er Rudkøbing, der har ca. 5.000 indbyggere, og byens centrum oser af charme med små skæve bindingsværkshuse, cafeer og hyggelige butikker.

Byen, der fik sine købstadsprivilegier allerede i 1200-tallet, blev i den grad markeret på landkortet, da byens geni H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen i 1820. Han opdagede også grundstoffet aluminium og skabte flere nye danske ord som f.eks. ilt og brint. Han troner majestætisk på et af byens fine torve - Gåsetorvet.

Én af mange gravhøje på Langeland

Én af mange gravhøje på Langeland


Langeland - et historisk sted

Man ved ikke hvornår de første mennesker er kommet til øen, men arkæologiske spor fra gravhøje og bopladser rundt omkring på øen vidner om, at øen helt fra gammel tid har tiltrukket mennesker.

Flere steder er der gode afmærkede stier ud til gravhøjene.

Exmoor ponyer kan klare sig ude hele året rundt

Exmoor ponyer kan klare sig ude hele året rundt


Gå på opdagelse i naturen og besøg de vilde heste

I det hele taget er der rig mulighed for at gå på opdagelse i naturen på Langeland.

På den sydlige del af øen ligger flere store naturområder som f.eks. Klise Nor og Dovns Klint, hvor en flok af vilde heste er sat ud for at afgræsse områderne.

De såkaldte Exmoor-ponyer kan klare sig ude hele året rundt. De er en hel speciel oplevelse forår og sommer, hvor de får føl. Hestene er vant til mennesker og man kommer gerne tæt på.

Tranekær Slot i en af Danmarks mest charmerende byer

Tranekær Slot i en af Danmarks mest charmerende byer


Tranekær slotshave

Den by der ligger tættest på Emmerbølle Strand Camping og Feriepark Langeland er Tranekær, der uden tvivl er en af Danmarks mest charmerende byer med bindingsværkshuse og bonderoser.

Og så er byen kendt for det imponerende Tranekær Slot, hvor specielt slotshaven er et besøg værd. Selve slottet er lukket for offentligheden, men i den gamle hestestald, er der i dag en udmærket restaurant med et godt dansk køkken.

Stengade Strand

Stengade Strand


Stengade Strand

Når man er på Langeland bør man også lægge vejen forbi Stengade Strand, der ligger på østkysten.

Man mener det er denne strand, der inspirerede Adam Oehlenschläger i 1823 til et af versene i ”Der er et yndigt land”.

Hvis man går en tur på Stengade Strand ses det tydeligt, hvordan bøgen hænger ud over skrænterne og stranden og spejler sig i havet. Et smukt syn på en dansk sommerdag.

Der er altid en super god stemning om aftenen på Emmerbølle Strand Camping

Der er altid en super god stemning om aftenen på Emmerbølle Strand Camping


Grillaften og poolparty

Et par gange om ugen arrangeres der fællesspisning for campingpladsens gæster. Det er en populær aktivitet, fordi maden er god og stemningen med levende musik er i top. I det hele taget hører det bare sommeren til med god mad – gerne fra grill og så det at spise ude.

Poolparty er et tilløbsstykke uden lige. Der er flotte sodavandsdrinks og musik, mens solen går ned og der falder et smukt lys over campingpladsen.

Denne aktivitet gør også at campingpladsen er et godt sted for teenagere.

Emmerbølle Strand Camping er handicapvenlig - både med strand og campingplads

Emmerbølle Strand Camping er handicapvenlig - både med strand og campingplads


Emmerbølle Strand Camping - et godt valg

Emmerbølle Strand Camping er for:
- handicappede og campingpladsen har vundet flere priser for sine faciliteter. Der er en badebro til kørestolsbrugere.

- livsnydere, der vil have wellness. Mange former for behandlinger tilbydes.

- vandhunde med strand, pool og masser af vandsport. Prøv evt. en aftensejltur til Svendborg.

- campingfolket uanset om man er i telt, teltvogn, campingvogn eller autocamper. Man kan også leje hytter og faciliteterne er i top.

Smuk solnedgang på Langeland

Smuk solnedgang på Langeland


Primo Tours
Outwell
Campingferie 650,-
Torre La Sal
Subaru
RejseAvisen.dk
Seneste nyt