Isabella

1.1.17

Af: Pernille Lykke Hansen
Bogmærk eller del
 

Jesperhus Feriepark - camping i topklasse

På øverste hylde blandt de danske campingpladser finder man Jesperhus Feriepark, der er meget mere end bare camping.

Jesperhus Feriepark - for hele familien

Jesperhus Feriepark - for hele familien


Gratis adgang til den gamle blomsterpark

Gratis adgang til den gamle blomsterpark, når den åbner den 4. maj, med de mange forlystelser og sin helt egen Zoo, Hugoland og 4D biograf. Gratis adgang til det store indendørs og udendørs badeland. Gratis fiskesø, golf, underholdning, shows og så videre og så videre.

En campingferie i Jesperhus Feriepark på Limfjordsøen Mors er meget mere end bare camping. Stedet er specialister i ferien til børnefamilien, og campingpladsen rummer 600 pladser foruden et stort antal feriehytter og feriehuse. Stedet har flere restauranter og egen købmandsbutik.

Der er tre store og nyrenoverede servicebygninger med gratis badefaciliteter, så ferie hos Jesperhus er både bekvem og spækket med gode oplevelser for hele familien.

Tid til sjov og leg for hele familien i Jesperhus Feriepark

Tid til sjov og leg for hele familien i Jesperhus Feriepark


De fleste aktiviteter i Jesperhus Feriepark er gratis

De fleste aktiviteter i Jesperhus Feriepark er gratis for stedets overnattende gæster. Du kan motionere med stedets løbeklub, og der er hele tiden arrangementer som for eksempel togture, snobrødsbagning, danseskole og zumba. Man har også adgang til blandt andet tennisbaner, et væld af legepladser og den store sports- og aktivitetshal med squash og mange andre idrætsgrene.

Mod en mindre betaling kan man tage sig et actionfyldt lasergame eller deltage i de populære jungleparties, hvis forløb er skræddersyet til familier med børn. I løbet af sommeren kan man også deltage på fodbold- eller håndboldskolen eller prøve at være dyrepasser for en dag i junglezoo.

En nyhed i Jesperhus i 2012-sæsonen er desuden, at du kan lave din kombibillet om til et sæsonkort, og dermed have gratis adgang til Jesperhus Blomsterpark, Aalborg Zoo, Aqua, og Den gamle By i hele 2012.

Se også...
Subaru
Tamarit Parc Resort
Campingferie 650,-
Torre La Sal
Outwell
RejseAvisen.dk
Seneste nyt