| Om RejseAvisen | Facebook | Nyhedsmail | Forum | Det Sker | Shop | Opslagstavle | Rejseblog | Net tv | Foto | Link |
Havørred, sild, hornfisk, ål, makrel og stortorsk… nævn de fiskearter og enhver lystfisker spidser ører.
Netop Limfjorden og Vestkysten er stederne, hvor disse fisk hvert eneste år glæder lystfiskere, der længes efter en god fisketur. Alt hvad et lystfiskehjerte banker for, findes i dette område. Her er det hver eneste dag året rundt højsæson for en eller anden form for fiskeri: Ved Limfjordens utallige havørredkyster, på Vestkystens moler, strande og høfder. Ved søerne og vandløbene, hvor gedde, aborre, sandart, havørred, bækørred og regnbueørred lokker. Og det Gule Rev, 3-4 timers sejlads fra Hanstholm, har de senere år markeret sig som måske Europas bedste havfiskeplads.
Tag på fiskeeventyr i Limfjordslandet. Hele familien har noget at glæde sig til. Der findes næppe en egn af Danmark, hvor kystnaturen er så storslået - fra brændingskysterne ved Nordsøen til øhavet omkring Mors med de utallige sunde og klintkyster. Bag hver eneste bakke, klint, mark eller skov glimter fiskevande - fjorde, bugter, søer og vandløb. En endeløs perlerække af vande med rige udfoldelsesmuligheder og store fiskeeventyr i vente.
Lystfiskeri omkring Limfjorden
Læs mere om fisketure, om fiskepladser, om åer og søer og overnatningssteder i den lille folder ”Lystfiskeri omkring Limfjorden”, der kan købes på bl.a. turistbureauerne rundt om Limfjorden.
Folderen er udgivet af Netværk Limfjorden i samarbejde med Dansk Turismeudvikling I/S
I samme serie er udgivet:
Limfjordsoplevelser.
Snapseruten.
| Se også... |
|
|